I dag er det FN’s Internationale Handicapdag. Det er i dag, vi sætter fokus på, at et liv med handicap, er et liv, der i den grad er værd at leve; et liv med lige muligheder.
Desværre halter det med mulighederne for at få lov at leve det liv, man gerne vil, når man har et handicap. Tag fx pædagogstuderende Rosa Therese Boehm, som i Dagbladet Information for få dage siden fortalte om, hvordan hun som studerende på både gymnasiet og nu som pædagogstuderende i høj grad har været afhængig af, at rektor og praktikvejleder var villige til at bøje reglerne for hendes skyld, hvis det skal lykkes hende at nå sit mål om at få en uddannelse som pædagog.
Læs mere fra Dansk Handicap Forbund
Dansk Handicap Forbund deler holdinger og historier på DenOffentlige for at sætte fokus på handicap. Læs meget mere her.
De har heldigvis været villige til at bøje reglerne for hende indtil nu, og det er jo godt, at der findes mennesker i det danske uddannelsessystem, som er villige til det. Men hvor er det vanvittigt, at det skal være sådan.
I Dansk Handicap Forbund og i de andre handicaporganisationer findes der desværre utallige eksempler på, at personer med handicap tvinges ud af deres uddannelser og over i uvisheden på grund af rigide regler i systemet. Det kan ikke være rigtigt, at Rosa Therese Boehm og de mange andre unge mennesker, som lever et liv med et handicap, må gå på kompromis med deres fremtid, fordi vores politikere har skabt et system, hvor der ikke er den nødvendige elastik, der skal til, for at de kan gennemføre deres uddannelser.
Det giver simpelthen ikke mening for mig, at politikerne på den ene side råber på arbejdskraft og sætter det ene initiativ i søen efter det andet for at få mennesker med handicap ud på arbejdsmarkedet, mens de på den anden side ikke formår at lave fleksible regler i uddannelsessystemet, som klæder de samme mennesket på til at bestride et arbejde.
Det er som om, at de unge studerende med handicap er en målgruppe, som politikerne har glemt. Og imens de lever i politikernes glemsel, kan vi konstatere, at uddannelsesniveauet for mennesker med handicap desværre bliver lavere år for år. Det kan vi ikke være bekendt, og blandt andet af den grund er det nødvendigt at markere FN’s Internationale Handicapdag.
