Danmarks Statistik har netop offentliggjort kommunerne og regionernes regnska-ber for 2015. Heraf fremgår, at kommunernes realiserede serviceudgifter udgør 231,5 mia. kr. i 2015 (2015-priser), mens de realiserede regionale sundheds- og udviklingsudgifter udgør henholdsvis 104,6 mia. kr. og 3,0 mia. kr. i 2015 (2015-priser).
De kommunale og regionale regnskaber for 2015 viser dermed, at både kommunerne og regionerne overholder både udgiftslofterne og budgetterne, jf. tabel 1.
Finanslov 2016
Følg udviklingen i stammedansen om Finanslov 2016 lige her.
Vi sorterer noget af det rituelle cirkus fra, så du får mere af det væsentlige.
Regionernes realiserede bruttoanlægsudgifter på sundhedsområdet udgør 6,5 mia. kr., og regionerne overholder dermed budgettet for 2015.
Herudover kan det konstateres, at kommunernes realiserede bruttoanlægsudgifter udgør 18,8 mia. kr., hvilket er 1,0 mia. kr. over det budgetterede niveau, når der tages højde for løft af investeringerne, der følger af forståelsen om integrationsområdet af 8. januar. Samlet set er kommunernes regnskaber for service og anlæg under ét inden for rammerne af økonomiaftalen for 2015. Finansminister Claus Hjort Frederiksen siger: Jeg kan med tilfredshed konstatere, at kommunerne og regionernes regnskaber samlet set flugter med de aftalte og budgetterede rammer. Det vil jeg gerne kvittere for. Det er vigtigt, at kommunerne nu får tilpasset investeringerne, så de fremadrettet kommer i overensstemmelse med det planlagte niveau.
Baggrund:
Budgetloven blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i maj 2012 og har i praksis haft virkning fra finansåret 2014. Med budgetloven blev der indført et nyt udgiftspolitisk styringssystem med udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Med budgetloven er finanspagtens krav til balance på de offentlige finanser implementeret i dansk lovgivning. Det årlige strukturelle offentlige underskud må således højst udgøre ½ pct. af BNP. Der er samtidig indført et nyt udgiftspolitisk styringssystem med udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne skal fastsættes i overensstemmelse med de mellemfristede planer og skal bidrage til opfyldelsen af de finanspolitiske målsætninger om budgetbalance i budgetloven. Udgiftslofterne udgør derfor en øvre grænse for de årlige udgifter på de loftsbelagte områder. Der er i henhold til budgetloven fastsat følgende udgiftslofter. To særskilte dellofter på det statslige område, henholdsvis: a) Det statslige delloft for driftsudgifter, der fastsætter en øvre grænse for de statslige nettodriftsudgifter, udgifter til tilskud mv. og udgifter til overførsler til udlandet i finansåret. Herunder er bl.a. omfattet tilskud til drift af selvejende institutioner. b) Det statslige delloft for indkomstoverførsler, der fastsætter en øvre grænse for de statslige udgifter i finansåret til indkomstoverførsler mv. Det omfatter bl.a. lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen, men ikke udgifter til ledighedsrelaterede indkomstoverførsler mv. Et kommunalt udgiftsloft, der fastsætter en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til service. To særskilte dellofter på det regionale område, henholdsvis: a) Regionalt delloft for sundhedsområdet, der fastsætter en øvre grænse for de regionale nettodriftsudgifter til sundhedsområdet. b) Regionalt delloft for udviklingsopgaver, der fastsætter en øvre grænse for de regionale nettodriftsudgifter til udviklingsopgaver.Du kan finde yderligere information om fastsættelse og korrektioner af udgiftslofterne hos Finansministeriet:
