Ny 2025-plan: Vækst og velstand kræver rettidig omhu

Gennem nye tiltag vil regeringen derfor øge væksten med 80 mia. kr. og beskæftigelsen med 55-60.000 fuldtidspersoner frem mod 2025. Det fremgår af regeringens 2025-plan, som netop er blevet offentliggjort.

- Danmark står stærkt, fordi vi har en god og ansvarlig tradition for at gennemføre reformer og vise rettidig omhu. Alene siden finanskrisen er der gennemført reformer, som vil øge beskæftigelsen med mere end 125.000 personer frem mod 2025. Det skyldes navnlig bidragene fra dagpengereformen, skattereformerne i 2009 og 2012 samt tilbagetrækningsreformen, siger finansminister Kristian Jensen og uddyber:

- Det arbejde skal vi fortsætte. Derfor har vi lavet en plan, som både viser et stærkt fundament, gevinsterne ved at være ambitiøse og et stort potentiale i dansk økonomi. Fremtidsudsigterne for de offentlige finanser ser lysere ud med de initiativer, som regeringen allerede har gennemført. Regeringen har et sigtepunkt om et strukturelt underskud på 0,1 pct. af BNP i 2020 og et mål om balance i 2025, som bidrager til at sikre et godt afsæt for kommende generationer.    Med det gode udgangspunkt er der et finanspolitisk råderum på ca. 12 mia. kr. i 2020 og ca. 35 ½ mia. kr. i 2025 uden nye tiltag. Realiseres regeringens målsætninger, kan råderummet i 2025 øges til 50 mia. kr.   

Inden for det seneste halve år har regeringen løst store og vigtige opgaver ved at lande brede og langsigtede aftaler om tryghed for boligejerne og en omlægning af PSO-afgiften. 

Og regeringen vil også fremadrettet komme med tiltag, som kan styrke dansk økonomi, som efter en lang kriseperiode er inde i et blivende opsving.   - Dansk økonomi er på rette spor, det nuværende opsving er bredt forankret. Det skal vi forstærke og forlænge. Jeg er optaget af, at vi bruger det gode afsæt til nye initiativer, som får endnu flere i arbejde og skaber grundlaget for fremtidens høj-produktive arbejdspladser. Det vil bringe os fremad, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll. Regeringens målsætning vil øge den forventede, gennemsnitlige BNP-vækst fra ca. 1½ til 2 procent om året frem til 2025.   Vejen til øget vækst vil regeringen finde gennem en tobenet strategi bestående af øget beskæftigelse og højere produktivitet.

- Dansk erhvervsliv skal skabe mere værdi til gavn for væksten og samfundet. Vi skal øge erhvervsinvesteringerne i Danmark, så flere virksomheder for eksempel får gavn af ny teknologi og omstiller sig til en digital fremtid, og vi skal understøtte nye iværksættere. Efter sommerferien vil regeringen blandt andet fremlægge forslag til at sænke skatter, lette byrder og forbedre infrastrukturen, der skal understøtte erhvervslivet og gøre os og kommende generationer rigere, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen.

FAKTA: En samfundsøkonomi i vækst og balance Med Vækst og velstand 2025 lægger regeringen de overordnede spor for den økonomiske politik i de kommende år. Ved at sætte ambitiøse mål og pejlemærker, som følges op med konkrete initiativer og en forstærket indsats for vækst og beskæftigelse, kan vi understøtte, at Danmark også fremover vil være et af de mest velstående lande med gode og lige udfoldelsesmuligheder for alle.    Regeringens ambitioner vil betyde en række gevinster for dansk økonomi: • Regeringens vækstmålsætning indebærer, at beskæftigelsen skal øges med op mod 60.000 personer og produktiviteten skal løftes svarende til 35 mia. kr. Den samlede velstand målt ved BNP vil herigennem blive øget med 80 mia. kr. i 2025. • Den gennemsnitlige BNP-vækst øges fra ca. 1½ til 2 pct. om året frem mod 2025. • Råderummet øges, når flere kommer i beskæftigelse og forsørger sig selv. Med regeringens prioriteringer kan der skabes plads til en reserve på 10 mia. kr. i 2020 og 33 mia. kr. i 2025. Den vil regeringen blandt andet bruge til at nedsætte skatterne og gennemføre væksttiltag. • Rådighedsbeløbet for fx en LO-familie vil kunne øges med op til 9.400 kr. om året, når produktiviteten øges. Når skatten på arbejde sænkes, vil familierne få endnu mere til overs til sig selv. • Der prioriteres sammenlagt 22 mia. kr. til et løft af rammen for de offentlige investeringer. Det giver nye muligheder for at investere i fx infrastruktur og digitalisering, som øger grundlaget for vækst. • Regeringen har et sigtepunkt om et strukturelt underskud på 0,1 pct. af BNP i 2020 og et mål om balance i 2025. Det bidrager til at sikre et godt afsæt for kommende generationer. • Realvæksten i udgifterne til offentligt forbrug er afdæmpet men positiv. Nedsættelse af skatterne på arbejde vil sammen med en afdæmpet udgiftsvækst og øvrige reformer, der øger beskæftigelse og produktivitet, bidrage til et holdbart og balanceret opsving i dansk økonomi.    Høj beskæftigelse er central for finansieringen af det danske velfærdssamfund og for alle danskere.  Jo flere der arbejder og bidrager, jo mindre behøver skatten være for den enkelte.   Danskernes samlede antal arbejdstimer for de 15-64-årige ligger imidlertid kun i midterfeltet i en international sammenligning. Og Danmark er de seneste 15 år blevet overhalet af Tyskland, Sverige og Storbritannien.   Med ambitiøse tiltag, som øger beskæftigelsen, kan væksten og råderummet i dansk økonomi øges. Nye reformer vil samtidig bidrage til at understøtte et holdbart opsving.   Regeringen vil sætte ind på fem indsatsområder for at nå målsætningen om at øge den strukturelle beskæftigelse med 55-60.000 personer i 2025.:   Indsatsområde 1: Tidligere indtræden på arbejdsmarkedet for unge. Indsatsområde 2: Færre på offentlig forsørgelse. Indsatsområde 3: Flere der vælger at blive længere på arbejdsmarkedet. Indsatsområde 4: Øget gennemsnitlig arbejdstid. Indsatsområde 5: International rekruttering.   Regeringen har ligeledes en målsætning om at øge produktiviteten svarende til 35 mia. kr. Målsætningen skal indfries ved at sikre, at dansk erhvervsliv også fremadrettet har gode rammevilkår, som understøtter, at virksomhederne kan udnytte mulighederne i globalisering og ny teknologi. Danmark skal have virksomheder, som er i front med innovation, digitalisering og automatisering. Det kræver investeringer og medarbejdere med de rette kvalifikationer, færre byrder og unødige omkostninger, attraktive vækstmiljøer og effektiv konkurrence.