Se flere historier om 2025-plan
Regeringen forsøger at samle flertal om en ny 2025-plan, der skal løse en række af udfordringerne i samfundsøkonomien. Se alle historierne og debatten her.
- For regeringen er det et kardinalpunkt at styrke kernevelfærden, så alle danskere kan mærke det i dagligdagen. Vi vil skabe tryghed, både i forhold til udefrakommende trusler, men også for, at vi alle får et godt og værdigt liv, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.
Regeringen fortsætter med at prioritere sundhedsområdet gennem den nye Kræftplan IV, som frem til 2020 får tilført ekstra 1,5 milliarder kroner. Det kommer oveni i et eksisterende løft, så kræftområdet samlet set tilføres 2,2 mia. kr. frem mod 2020. På ældreområdet skal alle plejehjemsbeboere have et klippekort til ekstra hjælp, som den enkelte beboer selv skal være med til at bestemme brugen af, mens der afsættes flere midler til at styrke de danske dagtilbud. Regeringen vil fremme alle børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbuddene og styrke overgangen til skolesystemet. Derudover vil regeringen oprette en ny sikkerhedspulje, som skal styrke trygheden i Danmark. Gennem finanslovforslaget og 2025-planen afsættes der 0,8 mia. kr. årligt fra 2019 (fuldt indfaset), som kan udmøntes af aftalepartierne.Samtidig vil et kommende udspil sætte ind mod ungdomskriminalitet, ligesom regeringen vil bruge 90 millioner kroner frem mod 2020 på skærpede straffe.
Et effektivt og fair skattevæsen er afgørende, hvis tilliden til skattesystemet skal fastholdes. Derfor tilfører regeringen 1,3 mia. kr. i 2017 til genopretningen af Skattevæsenet. Tilstrømning af asylansøgere er i dag lavere end forudsat ved vedtagelsen af finansloven for 2016. Regeringen har indtil nu forventet, at der ville komme 25.000 asylansøgere i 2016, men det aktuelle lave antal asylansøgere betyder, at asylprognosen er blevet nedjusteret til 10.000 i 2016 og 2017. Når der er færre udgifter til asylansøgere i Danmark frigør det penge, som kan bruges på andre områder: For det første kan der hjælpes mere i flygtningenes nærområder, hvor regeringen opprioriterer indsatsen med i alt 1 mia. kr. i 2016 og 2017, og i alt afsættes der over de to år 4,7 milliarder kroner. Det er det højeste beløb, som nogen dansk regering har afsat til nærområdeindsatsen på en finanslov. For det andet giver der plads til, at kernevelfærden styrkes, og der afsættes penge til at øge trygheden og sikkerheden i Danmark. Finanslovforslaget indeholder- Kræftplan IV med tiltag til bedre patientinddragelse og sammenhæng samt til øget rygeforebyggelse. Der afsættes 330 mio. kr. i 2017 stigende til 400 mio. kr. varigt.
- Til øvrige sundhedstiltag afsættes 70 mio. kr. i 2017 blandt andet til personlig medicin, nationale kliniske retningslinjer, frit valg af omsorgstandpleje og styrkede rettigheder til forældre, der har mistet et barn pga. fejlbehandling.
- Pulje til øget livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjemmene på 180 mio. kr. årligt.
- Ramme til trivsel og læring i dagtilbud på 580 millioner kroner i perioden 2017-2020. Rammen indgår i et dagtilbudsudspil, som lanceres i starten af 2017.
- Sikkerhedspulje, som løbende kan udmøntes af aftalepartierne til initiativer vedrørende forsvar, politi, terror, sikkerhed mv. Puljen skal hjælpe til at styrke den nationale sikkerhed og vil gennem finanslovforslaget og 2025-planen i 2019 udgøre 0,8 mia. kr. årligt (fuldt indfaset).
- 70 mio. kr. årligt fra 2017 til et udspil mod ungdomskriminalitet, der præsenteres i efteråret, og 90 mio. kr. i perioden 2017-2020 til en pulje til strafskærpelser.
- Milliardreserve til Skatteministeriet målrettet udgifter til nyt ejendomsvurderingssystem, genopretningen af inddrivelsen, implementeringen af EU’s nye toldkodeks og en styrkelse af den grundlæggende drift i SKAT. Der er samlet afsat 6,8 mia. kr. til styrkelsen af skattevæsenet frem mod 2020.
- Der afsættes 0,5 mia. kr. til udvidelse af E45 mellem Aarhus S og Skanderborg, som er plaget af trængselsproblemer i myldretiden.
- Forundersøgelse af en østlig ringvej/havnetunnel i København.
- Øget fleksibilitet i barsel til selvstændige, som får mulighed for at genoptage arbejdet i op til 25 pct. af den normale arbejdstid og modtage barselsdagpenge svarende til 75 pct. af satsen ved fuldt fravær.