Regeringen vil sikre korrekte udbetalinger af sociale ydelser

Velfærd

09/12/2013 09:23

Fejludbetalinger og socialt snyd udgør en betydelig omkostning for samfundet hvert år. Mere automatisering af sagsbehandlingen, bedre brug af it-værktøjer og fælles indsatser er effektive redskaber til at sikre korrekte udbetalinger af sociale ydelser. Det viser en analyse foretaget af Deloitte Consulting.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Analysen konkluderer, at sagsbehandlingen skal automatiseres, så den gøres uafhængig af menneskelige fejl, både fra myndighedernes og borgernes side. Systemerne skal hjælpe sagsbehandlere og borgere til ikke at begå fejl, så borgerne får den ydelse de har krav på, hverken mere eller mindre.

Bedre brug af it-værktøjer handler fx om at indstille systemerne, så de digitale alarmklokker bimler, når registre viser, at en ydelse bør stoppes eller reguleres. En bedre opsætning af de digitale alarmklokker vil gøre, at medarbejderne hurtigere dykker ned i sagen og kan få stoppet eller reguleret en ydelse, der ellers ville være udbetalt uberettiget.

Men indsatsen stopper ikke ved at sætte systemerne bedre op, for der er stadig borgere, der bevidst vil snyde sig til sociale ydelser og som kan være svære at fange, alene ved at gøre de nuværende systemer endnu bedre.

Analysen viser, at it-værktøjer er særlig effektive til at spotte de komplekse sager, som fx når borgere opgiver en falsk folkeregisteradresse for at opnå højere ydelser som enlig forsørger. Men analysen viser også, at de enkelte kommuner ikke kan løfte denne opgave alene, fordi de ikke har adgang til at få det datamæssige overblik, og at kommunerne hver for sig ikke har muskelkraft til at løse denne del af kontrollen. Derfor opdages de komplekse snydsager bedst i fællesskab.

For at følge op på analysens anbefalinger, er regeringen og KL i kommunernes økonomiaftale for 2014 blevet enige om en forstærket kontrolindsats mod komplekse snydsager. Der er på den baggrund igangsat en undersøgelse, som frem mod næste forår skal udpege konkrete løsninger på, hvordan kontrolindsatsen kan organiseres effektivt.

Finansminister Bjarne Corydon ser store potentialer i arbejdet:

"Det siger sig selv, at vi ikke vil finde os i dem, der snyder fællesskabet. Vi skal holde hånden under samfundets svage, og alle skal have den hjælp de har krav på, men folk, der bevidst tænker i at malke de offentlige kasser, skal stoppes.

Det gør man mest effektivt ved at få intelligente alarmklokker til at ringe, når ydelser bliver udbetalt uretmæssigt. Derfor ser jeg frem til, at dette arbejde nu intensiveres sammen med kommunerne", siger finansminister Bjarne Corydon.

Social-, Børne- og Integrationsminister Annette Vilhelmsen siger:

"Det er både et problem for velfærdsstaten, hvis der ikke er nok styr på udbetalingerne – men det er også et retssikkerhedsmæssigt problem for den enkelte, hvis sociale ydelser bliver udbetalt på et fejlagtigt grundlag. Borgerne skal have præcis det, de har ret til – ikke mere, ikke mindre. Derfor følger vi op på rapportens anbefalinger for at sikre korrekte udbetalinger og samtidig skabe grundlaget for en effektiv kontrol overfor socialt bedrageri. Jeg ser derfor meget frem til at se resultaterne af de aktiviteter, vi gennemfører sammen med kommunerne frem mod sommeren 2014".

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.