I en artikel i Information den 7. november blev New Public Management erklæret for død. Debatten har været igang længe her på DenOffentlige, men i virkeligheden er budskabet dog nok snarere, at der er behov for et eftersyn af, hvor NPM ikke har fungeret som tiltænkt. Hvor er der behov for "smartere styring" og hvordan udvikles den? Det kredsede de kommunale chefforeningers nylige ledelseskonference om. Et område, som er i fuld gang med at finde nye svar er sundhedsvæsnet. Man arbejder flere steder med at udvikle en ny tilgang i form af det, man kalder "værdibaserede strategier."
Tankegods fra Porter
Tankegodset bag de værdibaserede strategier stammer fra det amerikanske koncept ”Value based health care”, som er udviklet af Michael E. Porter. Grundtanken her er, at sundhedsvæsnet skal styres ud fra et enkelt princip: Behandlingen skal give værdi for den enkelte patient. Værdi er defineret som forholdet mellem de sundhedsmæssige effekter (outcome), som har betydning for patienten (fx smerteniveau og funktionsevne), og de omkostninger, der er ved at opnå disse effekter.
Tema om offentlig modernisering
Gennem 30 år har politikerne forsøgt at modernisere den offentlige sektor.
Disse principper kan i princippet også gælde andre områder af den offentlige sektor. I kommunerne kunne det hedde, at en beskæftigelsesindsats eller en social ydelse skal give værdi for den enkelte borger. Styring og organisering skal dermed tage afsæt i indsatsens værdi for borgeren og de samlede omkostninger ved indsatsen for den pågældende borger.
Organisering ud fra patientens behov
Og hvorfor så gå denne vej? I sundhedssektoren er der et indlysende pres på udgifterne. Derudover har der været store udfordringer i at skabe sammenhæng i patientforløb. Og de værdibaserede strategier tager netop udgangspunkt i, at behandlingen skal organiseres i integrerede enheder. Man skal væk fra silo-organisering og fragmenterede behandlingsindsatser.
I stedet skal indsatser organiseres ud fra patientens behov, så relevante specialer og sundhedspersonale arbejder sammen på tværs i de samme enheder. Sundhedsvæsnet skal således ikke længere organiseres ud fra medicinske specialer og sektorer. Ydelser og behandlingstilbud skal som princip integreres og samles. Vi skal være bedre til at inkludere patientens egen vurdering af værdien af behandlingen.
Fra kvantitet til kvalitet
En anden central pointe i de værdibaserede strategier er, at man skal væk fra den såkaldte aktivitets- og ydelsesstyring. Tanken er, at vi skal gå fra at belønne mængden af produceret aktivitet til at måle – og belønne – det, som skaber værdi for patienten. Altså den effekt, som patienten får ud af og ønsker at få ud af det samlede behandlingsforløb. Der skal dermed opstilles et ønsket resultat, for hver patient. Og der skal være en samlet betaling for hele patientforløbet.
Så fremfor at betale for hver enkelt ydelse i patientforløbet, opgøres ressourceforbruget for hele forløbet på tværs af de involverede enheder. Det vil fremme samarbejdet på tværs af specialer i sundhedsvæsnet og mellem sygehuse og det nære sundhedsvæsen i kommunerne. Opbygningen af en fælles it-platform vil skulle understøtte mulighederne for at arbejde på tværs og reducere omfanget af registreringer.
Inspiration for styring i hele den offentlige sektor?
Problemer med stigende udgiftspres og manglende sammenhæng i forløb er ikke isoleret til sundhedsvæsnet. På flere af de kommunale velfærdsområder står man over for tilsvarende problemstillinger. På social- og beskæftigelsesområdet er succes på samme måde afhængig af et samspil mellem forskellige aktører i og udenfor den offentlige sektor.
Ved at være klar på, hvilken værdi man i fællesskab stræber efter at skabe – og belønnes derefter - bliver der mulighed for at styrke samspillet i stedet for at suboptimere på sin egen delleverance. Måske kan tilgangen være særligt værdifuld i de komplekse sager, hvor det offentlige skal bidrage til at løse en række forskelligartede problemer på en gang for at skabe reel værdi eksempelvis for den ledige/kontanthjælpsmodtager med flere problemer end ledighed eller for de særligt udsatte familier.
Hvis kommunerne som regionerne ønsker at arbejde med udgangspunkt i det, der skaber mest mulig værdi for borgeren, er det værd at tænke på de værdibaserede strategier som en vision, hvor økonomiske styringsinstrumenter, kvalitetsmålinger, organisering og ledelsesmæssige indsatser er sammentænkt i en helhed. Det er et organisations- og styringsideal, som man kan arbejde hen imod, men nok aldrig i praksis leve fuldstændig op til.
Værdibaserede strategier er dermed ikke et one-size-fits-all styringskoncept, der kan eller skal implementeres overalt i den offentlige sektor. Men man kan lade sig inspirere og implementere sammenhængende dele. Eller blot plukke nogle bidder.
Det vigtige er, at vi udvikler nogle strategier, der holder fokus på, hvad der giver mest mening for borgerne. Og at vi har for øje, i hvilken sammenhæng og under hvilke øvrige styrings- og lovgivningsrammer værdibaserede strategier skal fungere, så implementeringen kan tage højde herfor.