Ledelseskommissionens arbejde markerer et skifte i arbejdet med modernisering. Til en erkendelse af, at den offentlige sektor har nogle udfordringer, som er komplekse og kræver nuancerede løsninger. Efter 14 måneders arbejde står vi nu med et stort og solidt materiale med udfordringer og løsningsforslag fra Ledelseskommissionen.
Ledelseskommissionen
Se hele vores tema om Ledelseskommissionen her
Debatten om ledelse og styring af den offentlige sektor blæser stadig med stormstyrke, og New Public Management er flere gange i løbet af 2016 erklæret død. Men hvad kan - om noget - afløse NPM, hvilken styringslogikker bør gælde, og hvordan kommer vi i mål med fremtidens velfærd?
For at fremme god offentlig ledelse har regeringen nedsat en Ledelseskommission, som DenOffentlige følger tæt.
Især den meget omfattende spørgeundersøgelse af ledernes egen oplevelse af deres vilkår for god ledelse er et enestående vigtigt bidrag til forståelsen. En afgørende fremadrettet grundtone af ikke blot at kopiere privat management. Og en rød tråd om at få lederne til i højere grad at kigge udad og nedad, så skabelse af værdi for borgerne bliver vigtigere end at please overordnede og sætte kryds i styringsskemaer. Men i anbefalingerne er der også nogle store udfordringer når det gælder operationalisering. Og et markant fejlskud om medarbejderinddragelse, som skal håndteres.
Her er nedslag på tre væsentlige forhold, vi skal være opmærksomme på:
Der skøjtes hen over styringen
Måden styringen er indrettet på er afgørende for god ledelse. Det nævnes ikke eksplicit i kommissionsrapportens afsnit om politisk ledelse. Og anbefalingen bliver til en besværgelse om at have tillid til ledelse. Men vi mangler et nyt koncept for politisk styring, som giver bedre resultater. Vi kan næppe opnå mindre styring i en så vital og ressourcetung del af vores samfund som det offentlige , men vi kan få bedre styring.
Det samme ses i rapportens afsnit om drift, hvor topledere og ledere af ledere anbefales at afstå fra detaljeret styring. Igen er spørgsmålet: Hvordan? Det er ikke nok at sige, at der skal fokus på resultater. Hvordan? Også styringen af sammenhænge og manglende sammenhænge på tværs nævnes som et problem, men det håndteres kun retorisk. Også her blæser afgørende svar i vinden, og det er uheldigt, fordi styringen i sig selv bidrager til at tage fokus fra ledelse.
Skæv vægtning af medarbejdernes rolle
Ud fra de data, der foreligger er det problematisk at medarbejderinddragelse primært forstås som at samarbejdssystemet skal forenkles og at en ændring af arbejdstidsreglerne er vigtigst. Hvilke data peger henimod det? Er de data, som viser, at det offentlige er dårligere til at give feedback og dårligere til at inddrage medarbejderne i tilrettelæggelsen af arbejdet ikke en øjenåbner?
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
Det kan undre, at arbejdstid og SU/MED bliver flagskib samtidig med at kommissionens anbefalinger om at inddrage medarbejderne er svage eller fraværende. Der indgår en anbefaling af dialog med fagprofessionelle i et underpunkt om driftens betydning. Og motivation dukker op når der fokuseres på, at lederen skal sætte retning. Her nævnes det som en del af et underpunkt, at medarbejderne skal motiveres. Men langt nede i prioriteringen. Hele dette tema er en om'er.
Lederes præstationer
Lederes præstationer - eller mangel på samme - er et meget relevant emne, som Ledelseskommissionen tager op. Men med alt det tænksomme, der ellers skrives kan det undre, at afskedigelse af ledere og medarbejdere ses meget isoleret som den enkelte overordnede leders ansvar. Som det fremgår andre steder i rapporten er de vilkår, ledere har og som fås oppefra væsentlige. Og netop ansvaret for disse vilkårs betydning for den gode ledelse har ikke et sted at blive placeret. Hvordan håndteres dårlig politisk ledelse? Hvor håndteres dårlig topchefstyring eller -ledelse? Hvordan håndteres den overordnedes ansvar for den underordnedes dårlige præstation?
Måske kunne de faglige organisationer og lederforeningerne have bidraget til at svare på disse spørgsmål. En potentiel positiv rolle, som kommissionen overser og nu ligger helt åben til dem, der vil gribe den.
Det videre arbejde
Det er oplagt at en del af manglerne i Ledelseskommissionens anbefalinger kan håndteres af Sammenhængsreformens øvrige dele, og det bringer håb i forhold til ovenstående kritikpunkter. Både afbureaukartisering, frikommuner og digitalisering bør kunne bidrage her. Og nye styringskoncepter udvikles herfra.
Spørgsmålet om medarbejderinddragelse må og skal spille hovedrollen for regeringens innovationsminister, som er modtager af anbefalingerne. Der er jo mulighed for at lægge lidt luft til kommissionen her. Mon ikke innovationsministeren foretrækker en dialog med parterne på det offentlige arbejdsmarked, i stedet for kommissionens lille krigserklæring mod den danske model? Måske har kommissionen været lidt tonedøv her, men det behøver regeringen ikke være.
