Den 15. november afholdte FORUM et debatmøde om SKAT, hvor Jørgen Grønnegaard Christensen og Peter Bjerre Mortensen præsenterede resultaterne af deres analyse om SKAT, der er beskrevet i deres nye bog "Overmod og Afmagt". Her peges blandt på ledelsessvigt, styringssvigt, konsulentfirmaer som nogle af årsagerne til at SKAT ikke kunne udføre sine opgaver.
Denne artikel er et koncentrat af en større opgave fra MPA-studiet, hvor tre studerende analyserede Skat ved at se på meningsskabende sekvenser på henholdsvis medarbejder-, ledelses-, og organisationsniveau.
SKAT som løst koblet eller tætkoblet organisation
Vores analyse under overskriften "Gav det mening, SKAT" viser, at øvrige eksisterende analyser alle havde taget udgangspunkt i SKAT som en tætkoblet organisation.
Herved var fokus alene på udøvelsen af ledernes magt og korrekte forretningsgange, hvilket blev afgørende for konklusionerne af, hvad der skete i Skat. På trods af fem rapporter og undersøgelser om udbytteskandalen er der alligevel endnu ikke udpeget nogle skyldige i SKAT. Det førte til overvejelser, om at SKAT er en løst koblet organisation, hvor det er de meningssskabende processer, der afgør, hvordan organisationer udvikler sig. SKAT var således ikke kun et hierarki, men også et sårbart netværk bestående af individer, der skaber mening i sociale processer.
Faktorer der gjorde, at meningen forsvandt og SKAT kollapsede som organisation
Ved at finde og gennemgå meningsskabende sekvenser på henholdsvis medarbejder-, ledelses-, og organisationsniveau viser Gav det mening, Skat, at udbyttesvindlen kunne ske, fordi et mønster af tråde af meningsskabende sekvenser muliggjorde dette. Der blev tegnet et komplekst mønster af meningsskabelse, der trækker tråde helt tilbage til den neoliberale tanke, strukturreformen og Lykketoft og Eldrups reformering af Finansministeriet, som ses i llustrationen til denne artikel.
Jørgen Grønnegaard Christensen og Peter Bjerre Mortensen peger i deres bog på brugen af private konsulenter og politikernes ageren som en del af årsagen. På samme måde viser kausalkortet og vores analyser også et samspil mellem Finansministeriet, konsulenthusene, New Public Management-paradigmet og de politiske visioner, der tilsammen søger beregninger, der viser store effektiviseringspotentialer i offentlige organisationer.
Noget tyder på, at uanset hvilket parti, der sidder på magten, er den grundlæggende politiske vision bundet op omkring en enkel og effektiv offentlig sektor, der, som vi har set, trækker tråde tilbage til den neoliberale ideologi.
Vores undersøgelser viser, hvilke meningsskabende sekvenser, der fik betydning for kollapset i SKAT. Dertil kommer, at Skats resiliens blev svækket af den meningsskabelse, der fandt sted. Dels gennem fraværet af respektfuld interaktion, kommunikation og den manglende evne til at improvisere, dels blev organisationens resiliens svækket af den visdom, der var blevet opbygget gennem ti år op til kollapset.
Weicks syn på organisationer som løst koblede systemer bidrager til en ny forståelse af kollapset i Skat. Gennem Weick får vi øjnene op for, at udbyttesvindlen var funderet i et mønster af meningsskabende sekvenser, og at denne meningsskabelse blev afgørende for organisationens resiliens.Det giver jf. Weick slet ikke mening at tale om enkeltpersoners ansvar.
Kan det ske igen?
Det er vores konklusion, at ønsker man at forstå og få indsigt i, hvorfor og hvordan organisationer kollapser, er organisationsopfattelsen altafgørende.
Først ved at fralægge sig den klassiske organisationsopfattelse og dens fokus på ansvar, hierarki og beslutningstagen, kan man få øjnene op for de bagvedliggende strukturer og mønstre og dermed den meningsskabelse, der netop er afgørende for, hvilke beslutninger der træffes og ikke træffes. Derfor er det vigtigt, at vi lærer af, hvad der gik galt i SKAT, så vi ikke kommer til at opleve det i andre dele af den offentlige sektor.
Overordnet set er det muligt at genkende mange mønstre fra strukturreformen og effektiviseringerne i Skat i en lang række andre offentlige organisationer.
Det behøver ikke nødvendigvis at være bekymrende i sig selv, at offentlige organisationer gennemgår strukturelle ændringer og effektiviseringer. Det er efterhånden en indforstået præmis i debatten om den offentlige sektor.
Men det er bekymrende, at vi i nogle offentlige organisationer ser medarbejdere og ledere i samme situation som medarbejderne i Skat – fordi de heller ikke kan skabe mening i den forandringsproces, de står i. Det er således meningsskabelsen, der i højere grad skal fokuseres på, for det er ikke muligt at udpege en eller flere skyldige individer, når organisationer kollapser på grund af meningstab.
Baggrund for artiklenI 2017 vejledte jeg (HVEM ER JEG, NÅR DER ER FLERE I BYLINE?) tre MPA-studerende, der ville lave en anderledes analyse af SKAT. De stillede spørgsmålet: "Hvordan kan det være, at så mange rapporter endnu ikke har kunnet udpege den eller de skyldige i, at SKAT ikke fungerede?"
Hypotesen var med udgangspunkt i sagen om svindel med udbytteskat, at kollapset i SKAT ikke skyldtes enkelte personer, men snarere sammenspillet mellem personerne i SKAT. Formålet med analysen var derfor ikke at finde skyldige, men i stedet at forstå, hvordan kollapset kunne ske, til trods for at så mange dygtige mennesker gjorde deres arbejde.
Inspireret af en analyse om friendly fire (Snook, 2002) og Weicks teori om meningsskabelse (Weick, 1993, 2001; Hammer og Høpner, 2015) og resiliens (Weick, 1996) analyserede de studerende meningsskabende sekvenser på henholdsvis medarbejder-, ledelses-, og organisationsniveau.
Masteropgaven blev en fremragende analyse af, hvordan meningen i SKAT kollapsede, og hvordan medarbejderne som konsekvenser deraf oplevede, at de ikke at kunne udføre deres opgaver med inddrivelse og kontrol. Det skræmmende er, at det, der skete i SKAT, ser vi også tegn på i andre dele af den offentlige sektor, hvor der opstår meningstab og rolleuklarhed, som udfordrer offentlige organisationers resiliens.
Jeg opfordrede de tre MPA-studerende til at lave opgaven om til en artikel, hvilket de har gjort, og artiklen "Gav det mening, SKAT?" udkommer snart i tidsskriftet Samfundslederskab i Skandinavien. Denne korte version af artiklen er skrevet her, da vi alle fortjener at blive klogere på, hvad der skete i SKAT, og hvordan vi kan undgå lignende kollaps fremover.
Referencer ● Andersen, Camilla Heding; Hansen, Lotte Maglehøj og Lund, Morten Willas (2017) Giver det mening, SKAT? Hovedopgave Master in Public Administration, CBS. ● Andersen, Camilla Heding; Hansen, Lotte Maglehøj, Lund, Morten Willas, Obed Madsen, Søren (2018) Gav det mening, SKAT? Samfundslederskab i Skandinavien, forthcomming ● Christensen, Jørgen Grønnegård og Mortensen, Peter Bjerre (2018). Overmod og afmagt - Historien om det nye SKAT. DJØF Forlag. ● Hammer, Sverri, og James Høpner (2015). Meningsskabelse, Organisering Og Ledelse: En Introduktion Til Weicks Univers. Samfundslitteratur, ● Snook, Scott A. (2002) Friendly Fire: the Accidental Shootdown of U.S. Black Hawks over Northern Iraq. Princeton University Press. ● Weick, Karl E. (1993) “The Collapse of Sensemaking in Organizations: The Mann Gulch Disaster.” Administrative Science Quarterly, vol. 38, no. 4, p. 628-652, Sage Publications. ● Weick, Karl E,(1996) . Prepare Your Organization to Fight Fires. Harvard Business Review. May-June ● Weick, Karl E. (2001) Making Sense of the Organization. Blackwell.
