Jesper Larsens ”Fritid – den nye elev i klassen” er en skatkiste af historie og analyse.
Enhver der arbejder første- eller andenhånds med klubber, fritids- og ungdomspædagogik og implementering af skolereformen bør læse denne bog. Den bugner af historiske fakta og analyser af klubarbejdet og ungdomspædagogikken som de har udviklet sig siden de første klubber dukkede op under 2. verdenskrig. Og den tolker kvalificeret på både medarbejdernes og ledernes position, muligheder, udfordringer og problemer i den virkelighed der blev indført med skolereformen.
Bogen gennemgår den historiske udvikling i den pædagogiske tilgang til unge og klubbernes typiske ageren her i. Vi får præsenteret aktør-netværks-teorien som en teoretisk optik til at forstå og tolke bagud og fremadrettet. Der gives et indblik i de antagelser og diskurser der skabte Folkeskolereformen. Og der gives et bud på klubbernes greb om rejsen fra nutid til fremtid. Det hele suppleres og kommenteres af fine små film, der tilgås via QR-koder i bogen, hvor kloge og vidende folk taler videre ud af bogens spor.
”Som ”klubnørd” slugte jeg bogen råt.Ind imellem med en tanke om at tolkningerne og de valgte teoretiske optikker kunne have set anderledes ud, men de er altid inden for skiven og dybt relevante.
Der dukker dog et billede op under læsningen: John Cleese der råber ”Don’t mention the war” i serien Fawlty Towers. Udgivelsen berører klubbernes aktuelle problemer, særligt i Simon Kollerups afsluttende kapitel, men gennemgående formuleres det kun antydningsvist hvor voldsomme konsekvenser skolereformen har haft, og kan få, for klubberne mange steder i landet. Nogle steder er både antallet af klubber, medarbejdere og den økonomiske ramme i praksis halveret. Enkelte steder er der slet ikke klubber længere. Og medarbejderne er flygtet i stort tal, og med dem erfaringerne og fagligheden”.
For meget ja-hat
Når undertegnede får lyst til at supplere ros med kritik handler det også om Ungdomsringens ageren da skolereformen blev vedtaget og sat i værk. Vi var mange der godt kunne se hvor potentielt udfordrende og ødelæggende reformen kunne være for klubberne og den hertil knyttede faglighed.
Men fra denne position så det ofte ud som om som vores nationale interesseorganisation Undomsringen gik logrende til forhandlingsbordet og flyttede kommaer i den tekst der skulle få voldsomme konsekvenser for deres egne medlemmer, mens organisationens konsulenter over for medlemmerne ofte hørtes tale om vigtigheden af, og mulighederne i, reformen.
Den samme nedtoning af denne problematik og situationens alvor og konsekvenser finder undertegnede i ”Fritid – den nye elev i klassen”.
Klubbernes nuværende situation kaldes f.eks. for ”en brændende platform”, en kliché der i min læsning ikke yder situationen retfærdighed. Det er ikke fordi jeg efterlyser kapitler fuld af klynk og dystopi, men er vi ikke forbi den tid hvor man kun kan agere ansvarligt i den offentlige sektor hvis man har ja-hatten trukket godt ned over øjnene og gør alle problemer til udfordringer eller, endnu bedre, til muligheder?
Tre centrale bidrag
Når nu verden er som den er, så står ”Fritid – den nye elev i klassen” som et centralt bidrag, særligt i kraft af disse 3 elementer:
Der gives et skarpt og rimeligt enkelt bud på hvilke spørgsmål klublederne og medarbejderne i den enkelte organisation sammen skal besvare for at forblive fagligt levedygtige i år 2016.
Den historiske gennemgang er ikke blot kvalificeret nostalgi, den serveres som den fortid der skal bæres ind i fremtiden så vi ikke skal opfinde den dybe tallerken helt forfra.
For det tredje viser bogen de diskursive elementer der er Folkeskolereformens tungeste byggesten. Hvis du skulle være i tvivl, er det især tankerne om konkurrencestaten, herunder elevernes globale konkurrencedygtighed, og nogle regnearkslogikker om økonomi og tid – læringstid over for spildtid, hvor sidstnævnte er det vi kender som fritid(!).
Hvis fritids- og ungdomsklubberne - og den ungdomspædagogiske faglighed de rummer - overlever ”den brændende platform” de lige nu står på, så har Jesper Larsen og Ungdomsringen med denne udgivelse leveret vigtigt og dygtigt råmateriale til denne proces – og kan i hvert fald ikke blive skudt i skoene at have overdramatiseret situationen. Måske kan man berettiget antyde det modsatte.
Fritid – den nye elev i klassen – strategisk pædagogisk ledelse, af Jesper Larsen, Ungdomsringen. Bogen er udkommet.
