- Uanset hvilke ord vi bruger, så handler det om, at vi skal yde beboerne støtte og omsorg på en værdig og respektabel måde. Jeg vil hellere bare sig det på nordjysk: “Forestil dig, at det er din bedstemor eller bedstefar, hvad ville du så sige eller gøre?"
Socialt udviklingscenter - SUS
Læs mere fra Socialt Udviklingscenter SUS. Det er gode cases og tankevækkende historier lige her.
Gylla Brandborg er leder på plejehjemmet Danahøj i Aalborg. Hendes vision er, at plejehjemmet skal være et hjem. Et hjem, hvor man selv bestemmer og kan tage ansvar for sit eget liv.
- Det er så vigtigt, at vi ikke tager magten fra de gamle. At vi har fuld respekt for, at det er deres liv, og at de selv bestemmer, selvom de flytter på plejehjem. Vi har ingen regler. Man må godt få et glas vin til maden, hvis man har lyst til det, og ens børnebørn må gerne komme og evt. overnatte. Det er ikke de gamles liv, der skal laves om. De får bare en anden bolig, hvor vi skal hjælpe og understøtte dem i, at de stadig kan have det samme liv.Laver aftaler med beboerne
Hvordan viser magten tilbage til beboerne sig konkret i hverdagen?
Det man kan selv, gør man selv', er et vigtigt princip. Det kan godt være, at det tager fru Hansen lang tid at smøre sin mad, men det er mere værdigt at få lov til at gøre det selv. Der er heller ikke noget, der hedder 'Giv mig lige kartoflerne', hvis man selv kan rejse sig og række ud efter dem, siger Gylla Brandborg.På Danahøj er det ikke personalets rutiner, der bestemmer beboernes døgnrytme:
- Når vi hjælper de ældre op om morgenen, starter vi ikke 'fra en ende af' fra stue 1, 2, 3 ..., som man gør nogle steder. Vi spørger de gamle, hvornår de vil op, og hvornår de har lyst til at komme i bad, og så tager vi hensyn til det. I øvrigt kalder vi ikke boligerne for 'stuer', for det signalerer institution.
Fra plejehjem til hjem Fra 2012 til 15 var Danahøj med i et metodeudviklingsprojekt om brugerindflydelse under SUS' projekt Platform for brugerindflydelse - Vi valgte fem fokuspunkter, de to vigtigste var at ændre medarbejdernes menneskesyn og at Danahøj skulle være så lig et hjem som muligt. Derfor blev jeg også ekstra glad, da vi i forbindelse med projektet sidste år lavede en brugerundersøgelse, som viste, at tilfredsheden var steget især på de to punkter, fortæller Gylla Brandborg.I projektperioden øvede medarbejderne sig i at skrue ned for omsorgsgenet og 'sætte sig mere på hænderne', så de ældre blev mere selvhjulpne og kom mere på banen med deres ønsker til hjælp, aktiviteter og samarbejdet med personalet.
Det giver livskvalitet at klare sig selv
- Det handler om at få helt ind under huden, at det ikke er os, der har magten. Vi skal motivere beboerne til at forblive herre i eget liv og mestre hverdagen, for der er en sammenhæng mellem høj grad af selvhjulpenhed og høj grad af livskvalitet. Hvis vi tager for meget over, svækker vi beboernes evne til at vedligeholde funktionsevnen, siger Gylla Brandborg og understreger, at det kræver stor faglighed at arbejde på den måde. - Den faglige vurdering er vigtig. Hvis en beboer fx siger nej til at komme op, så lader vi ham ikke bare ligge i sengen hele dagen. Så må vi som personale bruge vores faglighed og tænke kreativt, så beboeren forstår, at det ikke er godt for fysikken på længere sigt at blive liggende i sengen hele dagen. Gevinst på bundlinjen - Har du bemærket, hvor roligt her er?, spørger Gylla Brandborg. - Der er ingen klokker, der ringer. Alle beboere har et kald, så de kan ringe efter personale. Den stressfaktor, som kimen fra kaldene udgjorde før, er fuldstændig væk. Jeg er overbevist om, at det skyldes, at vi laver aftaler med beboerne. Det betyder også, at ingen føler sig glemt. Hvis vi bliver forsinket, så går vi forbi og siger det. Beboerne kan sagtens forstå, at vi ikke kan lægge 10 i seng på én gang. Aftalerne skaber både ro og tryghed hos beboerne og et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne. - Fordi vi konstant arbejder med, at beboerne selv skal gøre det, de kan, er arbejdet også blevet mindre fysisk krævende for medarbejderne, ergonomien er forbedret. Og vores sygefravær er faldet. Det giver gevinst på bundlinjen, når man først er i gang. - Menneskesynet diskuterer vi stadig dagligt. Opmærksomheden er vigtig. Vi er ikke bedre end alle andre, vi kan stadig sagtens komme til at tage over og blive omklamrende og bestemmende. Men jeg synes, vi er blevet gode til at sige til hinanden: Har du spurgt fru Hansen?”. FAKTA Danahøj var en af fem institutioner og organisationer, der som led i SUS' Projekt Platform for brugerindflydelse arbejdede med at udvikle nye metoder til brugerindflydelse. I forløbet fik de sparring fra SUS og Social+. Projekt Platform for brugerindflydelse var finansieret af Helsefonden og Det Obelske Familiefond. Læs mere på brugerindflydelse.dk
