En beboer kommer ind på pesonalekontoret og vil have sine nøgler – hun vil hjem. Kvinden er dement og kan ikke tage vare på sig selv, så medarbejderne fortæller hende, at nøglerne er væk. Kvinden bliver frustreret og slår ud efter dem. Der er en masse postyr, indtil en medarbejder spørger: Hvad skal du derhjemme?
Læs mere fra SUS
Du kan finde flere gode historier fra Socialt Udviklingscenter, SUS lige her.
– Det viste sig, at kvinden bare ville hjem og hente en trøje, fordi hun frøs – hun var i gang med at løse et problem. Det er en grundtese, når man arbejder med Low Arousal, at borgeren altid forsøger at løse sit problem. Da vi fandt ud af, hvad der var problemet her, var det let at hjælpe hende, og hun blev hurtigt glad igen.
Ser mennesket frem for sygdommen
Eksemplet kommer fra Charlotte Agger, leder af Demenscentret Pilehuset i København og medforfatter til bogen 'Adfærdsproblemer i ældreplejen'.
I Pilehuset er det faglige fundament personcentreret omsorg og Low Arousal. Begge dele handler om at møde personen frem for demenssygdommen. At tage udgangspunkt i det enkelte menneskes perspektiv og fokusere på ressourcer og muligheder i stedet for på sygdom og tab af færdigheder.
Tre knapper, der virker
Personcentreret omsorg kan ses som den lange bane, mens Low Arousal er den korte handlingsanvisende bane, forklarer Charlotte Agger:
– Når man arbejder med Low Arousal, er der tre meget virkningsfulde ‘knapper’, man kan dreje på:
- Stil krav, der passer til borgeren – nogle gange har vi helt urealistiske forventninger
- Brug afledning
- Vær opmærksom på, at affekt smitter.
Selvkontrol er et nøgleord. Når man har kontrol over sig selv, er man i stand til at samarbejde.
– Det gælder om at opnå en pædagogisk alliance med borgeren. Om at lade borgeren bevare selvkontrollen, så hun kan låne noget af selvkontrollen tilbage til personalet – som så kan få borgeren til at gøre ting, hun ellers ikke ville have gjort, fx gå i bad, siger Charlotte Agger og giver et eksempel:
Skrid, din dumme kælling
– Vi havde en beboer, som tissede i sengen, så det hele sejlede. Hun ville ikke op, og når personalet insisterede, gjorde hun modstand, skreg og kradsede. Lod vi hende være, stod hun bare op og tog tøj på uden på det våde.
Det kunne ende i en magtsituation.
– Hvad gjorde vi? En medarbejder kravlede ind til beboeren, så hun var i øjenhøjde med sengen, og sagde: God morgen. Beboeren holdt fast i dynen og sagde: 'Skrid din dumme kælling'. Det gjorde medarbejderen.10 minutter senere vendte hun tilbage med samme ene krav: God morgen. Beboeren reagerede igen med 'skrid' – men ingen 'dumme kælling' denne gang. Vi var på vej ned ad konflikttrappen. Tredje gang medarbejderen kom, åbnede beboeren øjnene: 'Jeg skal tisse'. Og så fulgtes de ad til toilettet. Beboeren frøs i sit våde tøj, så medarbejderen foreslog et dejlig varmt bad, og det ville beboeren gerne have. Så – man skal øve sig i at høre efter, hvad borgeren siger. Når hun siger 'skrid', så skal vi skride.
Faglig bevidsthed og ansvar
Charlotte Agger er ikke i tvivl om, at personcentreret omsorg og Low Arousal virker i forhold til at nedbringe konflikter og vold.
– Når man leverer pleje til mennesker med kognitive funktionsnedsættelser, er det godt at have en faglig bevidsthed om, hvad der virker – Når vi tager et fagligt ansvar, kommer vi til at tale om kerneydelsen.
– Beboerne i Pilehuset kommer fra steder, hvor de ikke kan være, fordi det har givet problemer. Når vi arbejder med vores tilgang, holder de op med at være udadreagerende.
FAKTA
Demenscentret Pilehuset er et tilbud til borgere med en demenssygdom og deres pårørende i Københavns Kommune. Pilehuset er også VISO-leverandør. Det betyder, at Charlotte Agger giver råd og vejledning til professionelle i hele landet. Læs mere på Pilehusets hjemmeside
KOM TIL TEMAMØDE MED CHARLOTTE AGGER
I 2017 kan du møde Charlotte Agger på 5 temamøder om Low Arousal i arbejdet med ældre. Møderne holdes af SUS’ projekt Vold som Udtryksform – se tid og sted her.
Hent også Vold som Udtrykforms nye temahæfte om Tryghed for borgere og ansatte - om voldsforebyggelse i arbejdet med ældre.
Læs mere om SUS' arbejde med forebyggelse af konflikter og vold på sociale arbejdspladser på
www.voldsomudtryksform.dk
