Færre og færre danskere laver frivilligt arbejde. En undersøgelse foretaget af Rambøll i 2017 viser, at andelen af danskere, der er frivillige, er faldet fra 43% til 41% i perioden 2012-2017. Dertil er de unge under 35 år underrepræsenterede blandt de frivillige. Den tid, frivillige generelt bruger på deres frivillige arbejde hver måned, er også blevet mindre. I 2012 brugte de i gennemsnit 15 timer om måneden på frivilligt arbejde, i 2017 er det 12 timer.
Tendensen er bekymrende, for med aktiviteter som mentorordninger, væresteder og ferielejre gør frivillige en vigtig indsats for de udsatte på kanten af samfundet.
Så hvad skal der til, for at unge fremover i højere grad motiveres til at blive frivillige? Og hvad skal organisationer, der hverver frivillige være opmærksomme på i deres kommunikation?
En undersøgelse, der gennemført som led i et speciale på RUC, peger på, at det muliggøres gennem direkte, personlig kommunikation, som fokuserer på den enkelte potentielle frivilliges motivation. Undersøgelsen bygger på interviews med frivillige i Ungdommens Røde Kors.
At være frivillig er en win-win-situation
Er det blot det gode hjerte, der får Joakim til at droppe søndagens Netflix-maraton og tage på biblioteket med en uledsaget flygtning? Er det ren næstekærlighed, der får Regitze til at bruge sine aftener på at lave mad sammen med ensomme unge?
Svaret er nej. Undersøgelsen viser, at unges motivation for at være frivillig er langt mere kompleks. Unge frivillige er villige til at ofre tid og energi på at hjælpe andre, fordi de ser et samfundsmæssigt behov for det og føler sig forpligtede til det. Men de frivillige er også motiverede af selv at få noget ud af at være frivillig. Frivilligt arbejde pynter på CV’et, og man bliver glad af at hjælpe andre.
CV-pres får unge ind i frivilligt arbejde
Overvejelser og snak om fremtidens jobmuligheder fylder meget i tankerne hos studerende og jobsøgende. For en del af dem bliver dét omdannet til en motivation for at være frivillig. Regitze, der studerer på SDU, oplever et pres for at forbedre sit CV.
- Jeg synes hele tiden, mange af de valg man tager skal være så taktiske, hvad kan man bruge det til, og er det noget, som ser godt ud på CV’et.
Det motiverede Regitze til at starte som frivillig hos Ungdommens Røde Kors, at hun ville kunne få erfaring og skrive det på sit CV. Flere andre af de frivillige, som er interviewet i undersøgelsen, oplever også et behov for at styrke deres CV. De har valgt at være frivillige, fordi det er en let måde at opnå erfaring på. Det vil sige, at frivilligheden ikke blot er baseret på et uselvisk ønske om at hjælpe andre, men for mange er det også motiveret af erhvervslivets tårnhøje forventninger til unges CV.
Fortiden påvirker lysten til at blive frivillig
Lysten til at hjælpe andre er en stor motivationsfaktor for de frivillige, og flere er påvirkede af tidligere oplevelser i deres liv. En tradition for frivilligt arbejde i familien eller i ens gruppe af venner og bekendte kan gøre, at frivillighed opfattes mere naturligt. De frivillige er inspirerede af at se andre hjælpe hinanden. Det har for mange skabt grobunden for deres motivation til selv at blive frivillig.
De frivillige er motiverede af et behov for at hjælpe andre, der har det svært, og nogle føler en forpligtigelse til det på grund af egne privilegier.
- Hvis man ikke har overskud til at gøre noget, der er godt for andre, så de har det godt - er det så godt nok? spørger Sandra, som arbejder frivilligt i et projekt, der skal hjælpe børn i et af de danske ghettoområder med at blive inkluderet i det danske samfund.
For hende er det vigtigt at tænke over de goder, man selv har, og bruge sit overskud til at hjælpe andre. Faktisk har det frivillige arbejde en lang række positive konsekvenser for de frivilliges eget liv. Når de frivillige deltager i forskellige aktiviteter, oplever de både at indgå i et fællesskab, at få anerkendelse og at blive glade over at hjælpe andre.
At møde andre frivillige baner vejen for frivillighed
Mange frivilligorganisationer benytter sociale medier til at rekruttere og motivere frivillige. Det gælder også Ungdommens Røde Kors, fortæller kommunikationskonsulent Nicoline Buron:
- Vi bruger rigtig meget Facebook. Det er blevet vores primære kanal, hvis vi skal rekruttere.
Men overraskende nok viser undersøgelsen, at Facebook-opslag har ringe effekt i hvervningen af frivillige. Mange af de potentielle frivillige ser simpelthen ikke opslagene på Facebook, der skal motivere dem til at blive frivillige.
Personlige opfordringer eller inspiration ved at se og møde andre frivillige er dét, der får flest til at gøre deres gode intentioner til reel handling. Hos potentielle frivillige skaber det en tillid at kunne tale med andre unge, der arbejder frivilligt. Det giver mulighed for at få svar på spørgsmål om, hvordan frivilligt arbejde passer ind i ens liv, og hvad man selv kan få ud af det. Samtidig kan kommunikation ansigt-til-ansigt imødekomme de forskellige motivationer den enkelte potentielle frivillige kan have, fordi det er let og hurtigt at tale om, hvorfor de gerne vil hjælpe andre, og hvad de selv vil have ud af det.
Ambassadører kan sprede budskabet
Undersøgelsen peger på, at det er ideelt for frivilligorganisationer at benytte frivillig-ambassadører i hvervningsøjemed. Ambassadørerne kan sprede budskabet om at blive frivillig og nemt besvare spørgsmål. Det er en mulighed for at skabe motivation hos flere potentielle frivillige, så de melder sig som frivillige.
Hvem ved? Måske er det netop dét, der skal til for at vende den nedadgående tendens for frivillighed og sikre, at vi i fremtidens Danmark også har masser af hænder, der er klar til at hjælpe andre.
Artiklen bygger på specialet ‘Den komplekse motivation og broen til frivillighed - En undersøgelse af frivilliges sense-making’ af Anne Maria Raun og Marie Svendsen, RUC 2018. Anne Marie Raun er juniorkonsulent i SUS.
Foto: Ungdommens Røde Kors' fotoarkiv
