Socialt udviklingscenter - SUS
Læs mere fra Socialt Udviklingscenter SUS. Det er gode cases og tankevækkende historier lige her.
Katrine og Søren mødtes så ofte, det kunne lade sig gøre. Lige som os andre ville de også gerne tilbringe nætterne sammen. Katrine sov derfor ind imellem i Sørens bofællesskab eller sammen med Søren i hans campingvogn. Desværre kunne Søren ikke overnatte hos Katrine, fordi medarbejderne i hendes bofællesskab ikke havde tid til at hjælpe Søren i tøjet om morgenen, og Katrine var ikke i stand til at hjælpe ham. Dette satte nogle begrænsninger for deres parforhold, og både Katrine og Søren var rigtig kede af, at de ikke havde samme muligheder for at være sammen som andre 'normale' kærestepar.
Godt det ikke er mig! "Godt, det ikke er mig!", tænkte jeg umiddelbart, da Katrine fortalte. Godt, jeg ikke er afhængig af andres hjælp i hverdagen – godt, jeg ikke bliver begrænset i udfoldelsen af mit liv, hvis disse 'andre' ikke har ressourcer til at hjælpe mig i de situationer, hvor jeg har brug for deres hjælp. Tænk, hvis andre skulle bestemme, om jeg kan sove sammen med min kæreste i mit eget hjem. Det er det, brugerindflydelse handler om: At man som bruger af et socialt hjælpetilbud selv definerer, hvilken hjælp man har brug for. Reel brugerindflydelse sikrer, at tilbuddene tager udgangspunkt i brugernes behov og ønsker frem for medarbejdernes gode intentioner, ressourcer, rammer eller lignende. For Katrine og Søren var brugerindflydelsen mangelfuld. Der er stadig lang vej I Socialt Udviklingscenter SUS har vi i tyve år arbejdet for, at brugere af sociale tilbud får størst mulig indflydelse på deres eget liv og mulighed for at udfolde deres ressourcer og forfølge deres drømme. Senest har vi i 2015 afsluttet et fireårigt projekt, Platform for Brugerindflydelse (www.brugerindflydelse.dk), hvor vi på mange forskellige måder har arbejdet for at fremme brugerindflydelsen i sociale tilbud og indsamlet og udbredt viden om emnet. Projektets aktiviteter er i høj grad gennemført sammen med praktikere og brugere på området.
Mange professionelle har allerede fokus på brugerindflydelse. Men vi oplever fortsat, at der er lang vej til, at det er generelt, at det er brugerne, der sætter dagsordenen for de sociale tilbud, de modtager. Barriererne er mange og kan være svære at overkomme – især hvis man er usikker på den positive effekt af brugerindflydelse. Nedskæringer i økonomi og personale, manglende viden om emnet, usikkerhed på metoder og en misforstået og overdrevet omsorgskultur på sociale tilbud er blot nogle af de forhold, som kan bremse brugerindflydelsen i praksis.
Hvad får vi ud af det? I vores arbejde bliver vi ofte mødt med spørgsmål om, hvordan vi kan vide, at brugerindflydelse skaber positive ændringer i praksis – og hvilke ændringer der er tale om? Beslutningstagere på både myndighedsniveau og i praksis efterspørger vægtige og underbyggede incitamenter til at iværksætte en proces med det mål at øge brugerindflydelse. De har brug for at vide, hvad de kan forvente at få ud af det, det vil medføre. At udformningen og tilrettelæggelsen af sociale tilbud fundamentalt bør tage udgangspunkt i brugernes ønsker og behov er for os logisk, men forskningen om effekten af brugerindflydelse er sparsom, og der findes kun få undersøgelser på området. Brugerindflydelse kan give gevinster på 7 områder SUS har afdækket den eksisterende viden om effekten af brugerindflydelse gennem litteratursøgning og interviews med fagpersoner, der arbejder med socialt udsatte og sårbare mennesker. Afdækningen viste, at brugerindflydelse kan forventes at føre til positive forandringer på syv områder:1. Bevidsthed om egne behov
Brugerne bliver mere bevidste om og bedre til at udtrykke egne behov.
2. Ansvar og ejerskab
Brugerne oplever større ansvar for hinanden, medarbejdere og ledelse, og de får mere ejerskab for bo- eller dagtilbuddet.
3. Initiativ og spontanitet
Brugerne bliver mere initiativrige, og brugere og medarbejdere bliver mere spontane.
4. Arbejdsmiljø
Det psykiske arbejdsmiljø for medarbejdere og ledelse bliver bedre.
5. Sociale relationer og netværk
Brugernes sociale relationer og netværk styrkes – også til medarbejdere og ledelse.
6. Åbenhed og gennemsigtighed i organisationen
Der kommer større åbenhed og gennemsigtighed i bo- eller dagtilbuddet på tværs af brugere, medarbejdere og ledelse.
7. Anerkendelse af brugernes ressourcer
Medarbejdere og ledelse anerkender og trækker mere på brugernes ressourcer.
Før vi kan forpligte beslutningstagere til at bruge ressourcer på at øge brugerindflydelsen har vi brug for, at det mere systematisk undersøges, hvordan de syv forandringspotentialer reelt påvirkes af øget brugerindflydelse på det sociale område – over tid, på forskellige former for sociale tilbud til forskellige målgrupper, og med grundig dokumentation af anvendte metoder og analyseredskaber. Kombineret med lovgivningens retningslinjer for brugerindflydelse (se boks) vil denne viden give det nødvendige incitament til, at borgere som Katrine og Søren får mulighed for selv at definere den hjælp, de har behov for. At 'turde' brugerindflydelse på alle niveauer For at der kan ske en reel bevægelse mod mere brugerindflydelse er det også nødvendigt, at de professionelle medarbejdere i de sociale tilbud påtager sig et ansvar for at sætte brugerindflydelse på dagsordenen – at de er foregangsfolk for en bredere kulturændring, der sætter brugernes ønsker i fokus, også når det handler om det, der påvirker medarbejderne selv. Og det er ikke noget, man 'bare lige' gør. Det er en langvarig proces, der implicerer både ledelse, medarbejdere, beslutningstagere, brugere og aktører udenfor de sociale tilbud, som fx pårørende og interesseorganisationer. Det kan være svært at sætte sig selv i spil – at 'turde' brugerindflydelsen på alle niveauer. Mange professionelle mener, at de allerede har fokus på brugerindflydelse, og at de gør alt, hvad der er muligt, for at øge den. Det er helt sikkert også rigtigt i nogle tilfælde. Vi må bare ikke hvile på laurbærrene. Vi skal altid stræbe efter at blive bedre fagligt, også når det handler om at give brugerne øget indflydelse. Stjæl løs af andre ideer og metoder Derfor vil jeg opfordre til at stjæle med arme og ben; metoder, redskaber, processer og tilgange, som andre med stor succes har afprøvet, kan ofte tilpasses de specifikke omstændigheder, der er på andre sociale tilbud – ogsDår det gælder brugerindflydelse. ndes frem, og specifikke omstændigheder bedre fagligt, også når det handler om at øge brugerinå når det gælder brugerindflydelse. Måske kan man lære af 'matadorpenge-metoden', som de brugte på et bosted for mennesker med udviklingshæmning i Grindsted. Eller måske skal man holde en 'drømmedag', som flere af KFUM's sociale caféer har gjort som kickstart på en proces med fokus på at øge brugerindflydelsen. Alternativt skal den faglige innovationshat findes frem hos de professionelle, og man må starte fra bunden. Med motivation, generel opbakning, tid og en god portion opfinderlyst er brugerindflydelsen slet ikke så svær at opnå som man kunne tro. Jeg ved ikke, hvordan det står til med Katrine og Søren i dag – om de har mulighed for at sove sammen, når de vil, og hvor de vil. Men jeg synes, at der bør være endnu større fokus på brugernes egne ønsker og behov – også på sengekanten. FAKTA: INDDRAGELSE, INDFLYDELSE OG SELVBESTEMMELSE Brugerinddragelse handler om, hvordan og hvornår brugeren bliver spurgt eller hørt – altså inddraget. Brugerindflydelse handler om, hvor meget brugeren er med til at bestemme i praksis – altså i hvor høj grad brugeren har reel indflydelse. En bruger er også en borger, som har selvbestemmelse, dvs. ret til at bestemme over sine private forhold. Alle mennesker har – som udgangspunkt – ret til at bestemme over deres økonomi og personlige forhold. Kilde: Brugerindflydelse og selvbestemmelse i det pædagogiske arbejde – undervisningsmateriale, Socialt Udviklingscenter SUS 2015 DET SIGER LOVEN OM BRUGERINDDRAGELSE Særligt 2 paragraffer er vigtige i forhold til brugerinddragelse: Servicelovens § 16 siger, at brugerens skal have indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Retssikkerhedslovens § 4 siger, at skal borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. De sociale handleplaner i Servicelovens § 141 kan være en måde at understøtte udsatte borgeres inddragelse i deres egne sager, fordi handleplanen kan være med til at gøre borgerne i stand til at gennemskue, hvilken hjælp, de er tildelt og hvorfor. Kilde Brugerindflydelse og selvbestemmelse i det pædagogiske arbejde – undervisningsmateriale, Socialt Udviklingscenter SUS 2015 HENT VIDEN OG INSPIRATION PÅ BRUGERINDLFYDELSE.DK SUS har i projekt Platform for Brugerindflydelse arbejdet med at videreudviklede og formidle metoder, der skal være med til at sikre en højere grad af indflydelse for brugere af sociale tilbud. Projektet har udgivet en række materialer, inspirations- og metodekataloger og dilemmaspil, du kan hente gratis på www.brugerindflydelse.dk
