VÆKST OG FLERE PRIVATE JOB I HELE DANMARK
Danmark har brug for flere private arbejdspladser. Det er forudsætningen for vores fælles velfærd og for den nære velfærd hos den enkelte familie. Virksomhederne skal have bedre vilkår for at investere og skabe arbejdspladser. Flere skal gå fra offentlig forsørgelse til job, og flere ledige job skal besættes af danskere. Og hele Danmark skal have del i fremgangen.
JobReform: Det skal kunne betale sig at arbejde
Regeringen ønsker, at flere skal i arbejde, og at færre skal forsørges af det offentlige. Det vil gøre Danmark rigere og mere rimeligt. Derfor vil regeringen gennemføre en JobReform, der skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde frem for at modtage en offentlig ydelse.
JobReformen falder i to faser.
Første fase i efteråret 2015, hvor der indføres et kontanthjælpsloft, der sætter loft over, hvor meget man kan modtage fra det offentlige. Loftet skal omfatte størstedelen af de offentlige ydelser, som en kontanthjælpsmodtager kan få. Provenuet herfra bidrager til finansieringen af reformens anden fase.
Anden fase i foråret 2016, hvor regeringen vil indkalde til forhandlinger med henblik på at sænke skatten på arbejdsindkomster. Denne anden fase skal have et dobbelt sigte: Dels vil regeringen sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så gevinsten ved lavtlønnet arbejde bliver større. Derudover har regeringen en ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 pct.point, så flere vil arbejde mere, og så danske virksomheder får nemmere ved at rekruttere og fastholde også vellønnede medarbejdere.
Samlet set vil JobReformen øge gevinsten ved at arbejde. Det vil få flere i beskæftigelse gennem et øget arbejdsudbud. Det betyder færre udgifter til overførselsindkomster, flere skatteindtægter og en bedre livskvalitet for mange mennesker.
BoligJobordningen genindføres
BoligJobordningen har været en succes. Den blev hvert år brugt af over en halv million danskere. Regeringen vil genindføre BoligJobordningen med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015. Det vil ske efter de regler, danskerne kendte i 2014. Vi vil også fremlægge en model for den fremtidige ordning efter 2015.
Bedre vilkår for virksomheder i Danmark
Regeringen ønsker, at det skal være billigere og lettere at drive virksomhed i Danmark. Vi vil straks indføre et skatte- og byrdestop. Det vil give virksomhederne tryghed for, at de ikke bliver pålagt nye økonomiske byrder, som belaster konkurrenceevnen.
Vi vil desuden sænke skatter og afgifter for erhvervslivet.
Den aftalte lettelse af selskabsskatten fra 23½ til 22 pct. gennemføres i 2016 som planlagt. En erhvervsbeskatningsreform skal gøre dansk erhvervsbeskatning mere enkel og konkurrencedygtig. Reformen skal forbedre investeringsklimaet i Danmark med henblik på at tiltrække flere udenlandske investeringer. Desuden skal vilkårene for erhvervsdrivende fonde forbedres. Vi vil afsætte i alt 2,8 mia.kr. i 2016-2020 primært finansieret fra Aftale om en vækstpakke (2014) samt Aftale om en vækstplan (2013).
De familieejede virksomheder er rygraden i dansk erhvervsliv. De er med til at sikre udvikling og arbejdspladser. Derfor vil vi afsætte i alt 2,1 mia.kr. i 2018-2020, så de familieejede virksomheder kan få bedre rammer for at fastholde danske arbejdspladser og udviklingsmuligheder henover et generationsskifte. Vi vil desuden genindføre formueskattekursen og dermed annullere den tidligere regerings stramning af reglerne for at overdrage unoterede
aktier.
Vi vil også lette og rydde op i virvaret af punktafgifter.
Regeringen vil herudover lette erhvervslivets administrative byrder med op mod 3 mia. kr. frem mod 2020. Desuden skal erhvervsrettet lovgivning som hovedregel kun træde i kraftto gange om året på faste datoer.
Regeringen vil gennemføre et eftersyn af erhvervsfremme indsatsen for at forenkle og fokusere midlerne. Regeringen vil forbedre det strategiske sigte for at fremme danske styrkepositioner og skabe en koordineret indsats for udviklingen af klare erhvervsstrategier.
Regeringen vil understøtte en stærk dansk forskende lægemiddel- og medicoindustri ved at smidiggøre rammer og procedurer for klinisk forskning samt lægge vægt på, at procedurer og ventetider for godkendelse af lægemidler forbedres.
Regeringen vil gøre op med overimplementering af EU-regler. Vi skal naturligvis gennemføre de EU-regler, vi er forpligtet til, men hvis vi overimplementerer, kan det give danske virksomheder dårligere vilkår end deres udenlandske konkurrenter.
Erhvervs- og vækstministeren vil stå i spidsen for et regeringsudvalg, der skal sikre en mere systematisk og ensartet tilgang til implementering af erhvervsrettet EU-lovgivning, så der bliver et samlet og styrket fokus på at undgå unødigt restriktive regler til skade for danske virksomheder og arbejdspladser.
Regeringen vil endvidere nedsætte et implementeringsråd med deltagelse af blandt andet erhvervsorganisationer og særligt sagkyndige. Rådet skal rådgive om gennemførelsen af erhvervsrettet EU-lovgivning.
Udvikling i hele landet – offensiv regional- og landdistriktspolitik
Der skabes mange nye job i Hovedstaden og Østjylland, men i andre områder af landet er byer og landdistrikter ramt af, at mange arbejdspladser forsvinder. Og mange flytter fra landdistrikterne til de større byer.
Regeringen ønsker vækst og udvikling i alle dele af Danmark. Det kræver, at vi fjerner de barrierer, der i dag hindrer fremgang i hele landet.
Derfor vil regeringen udarbejde en samlet strategi for udviklingen uden for de største danske byer og i landdistrikterne. Strategien skal understøtte både bosætning og erhvervsudvikling. Vi vil også liberalisere planloven, så kommunerne får mere frihed. Det gælder blandt andet i det åbne land og kystnære områder. En liberalisering skal styrke udviklingen uden for de største byer og fortsat tage hensyn til natur og miljø. Regeringen vil fjerne loftet over tilladelser til miljømæssigt bæredygtige projekter, således at alle projekter kan imødekommes, såfremt de vurderes at være miljømæssigt bæredygtige.
Regeringen vil endvidere invitere den finansielle sektor til en dialog om bedre muligheder for belåning.
Statslige arbejdspladser er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at skabe vækst og udvikling i et område. Det er grundlæggende aktiviteten i det private erhvervsliv, der skaber og driver vækst. Omvendt kan en decentral placering af de statslige arbejdspladser bidrage til at skabe mere aktivitet. Regeringen vil arbejde for, at der placeres flere statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet. Regeringen vil fremlægge en strategi herfor inden Folketingets åbning i oktober.
For at understøtte arbejdet med at skabe bedre rammer for vækst og beskæftigelse i hele landet placeres ansvaret for planloven samt ansvaret for udviklingsarbejdet i landdistrikter i Erhvervs- og Vækstministeriet.
Bedre rammer for landbrugs- og fødevareerhvervet
Vi vil skabe bedre rammer for landbrug- og fødevareerhvervet, samtidig med at vi passer på vores miljø. Danmark har en stærk fødevare- og landbrugssektor, som skaber arbejdspladser og eksport. Fødevareerhvervet er vækstmotor i dele af Danmark, der er ramt af mangel på arbejdspladser og muligheder for udvikling. Men sektoren er under stigende pres fra den globale konkurrence.
Regeringen vil fremlægge en fødevare- og landbrugspakke, der skal gøre fødevare- og landbrugssektoren endnu bedre rustet til at øge råvaregrundlaget og eksporten, og til at skabe mere vækst og beskæftigelse – i samspil med natur og miljø.
Regeringen vil arbejde for at reducere regler og bureaukrati for danske fiskere. Rammer og vilkår skal understøtte bæredygtigt fiskeri. Regeringen vil endvidere gøre op med overimplementering af EU-regler.
Regeringen vil sikre en fornuftig balance mellem landbrugets og fødevareklyngens – herunder fiskeriets – vækstmuligheder og miljøhensyn. Derfor samles opgaverne i et Miljø- og Fødevareministerium.
