Lad os forestille os at året er 2025. Der er sket mange forandringer. Mange begivenheder. Ting, som ville ske alligevel. Ting, som måske kunne forhindres. Dette er et fiktivt fremtidsindblik i året 2025, ren fiktion og rent gætværk. For at få dig til at tænke, for at plante nogle frø, for at grundlægge nogle handlinger. Det er ren fiktion, men som vi alle ved: der er noget sandhed i vores fiktion - og noget fiktion i vores sandhed.
ÅRET ER 2025. Tiden for stor innovation og teknologiske fremskridt. Tiden for store forandringer. Forandringer, som vi kunne havde undgået, hvis vores befolkninger og vores regeringer havde handlet i tide. Forandringer, som ikke behøvede at ske.
Der er over 9 milliarder mennesker på planeten i dag. Langtfra alle kan blive mætte - på trods af det kunstige kød, som dyrkes i kar. På trods af en ny og stærk mutation af influenza A (H1N1), som ofrede over 8% af jordens befolkning i de fattige dele af verden, samt utallige naturkatastrofer, er Jorden stadig overbefolket og 2/3 dele af jordens befolkning sulter.
Klimaforandringerne har accelereret og bidraget til dårlig høst i store dele af verden. Massive solstorme i 2012 samt ustabilitet i Jordens magnetiske poler har bidraget med yderligere forringelse af den dyrkbare jord. EUs og FNs forsøg på global begrænsning i madspild og omfordeling af globale fødevareressourcer blev overhalet af den stærkt voksende verdensbefolkning, så EU og FN omdirigerede fokus til udvikling af landbrugs-nanoteknologi og kunstige fødevarer.
Oversvømmelser, jordskælv, tsunamier, sinkholes og det ekstreme vejr og klimaforandringer er blevet en del af hverdagen. På trods af at den daværende miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) har brugt 3 milliarder på en ydre ring af diger, som skulle sikre København mod vandmasserne som følge af ekstrem regn og stigende havvandstand, var planen slået fejl. Yderligere 5 milliarder er tilført projektet i samarbejde med Københavns nye overborgmester Pia Allerslev (V) og Miljøminister Dan Jørgensen (S). Alligevel skulle flere danske familier genhuses, hvilket skabte stor social uro. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) havde ved flere lejligheder forsøgt at løse problemet ved at love alle familier bedre boliger, men der var endnu ikke kommet en endelig løsning på problemet.
Den amerikanske Dollar kollapsede i midten af i 2011, efterfulgt af utallige bank- og børskollaps i store dele af den vestlige verden, hvilket førte til økonomisk kaos, som varede i over 8 måneder. Det resulterede i en ny global valuta, Monero, som er stærkt domineret af de finansstærke BRIC-lande - Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Også USA, som ikke længere er supermagt, fik lov til at tilslutte sig den nye verdensvaluta, men ikke længere som en hovedaktør. Kort efter var der forslag til stiftelse af en Fælles Verdensregering, med hovedkontoret hos FN i New York. Den Fælles Verdensregering konventionen er stadig ikke trådt i kraft og under udarbejdelse den dag i dag, på grund af de massive folkelige protester i mange lande. Ruslands præsident Vladimir Putin og USAs præsident Chelsea Clinton viser forsat stor opbakning til dannelsen af en Fælles Verdensregering.
En ny form for terrorisme, "Cyberterrorism" kom som modreaktion på det uopklarede mord på WikiLeaks stifteren Julian Assange. Mange hjemlige statslige, offentlige og kommercielle hjemmesider og virksomheder blev saboteret og hacket, deriblandt store danske netaviser og nyhedsmedier. Også resten af Europa samt USA led store tab. Dette resulterede i forstærket kontrol over Internettet, samt indførelse af GoogleChip, som 6,8 milliarder mennesker har implanteret under huden i dag. GoogleChip, udover at være det seneste teknologiske fremskridt i bekæmpelsen af terrorisme, giver direkte adgang til Internettet, nyheder, mail, netbank, GPS positionering og mange andre online tjenester uden at man behøver at tænde sin computer. Det konkurrerende firma Apple, har for nyligt introduceret iChip, der også giver adgang til deres nyeste 3D iCinema og 3D iGaming teknologi, som mange teenagere har allerede taget til sig.
BPs olieudslip i Den Mexicanske Golf tilbage i 2010, var en større naturkatastrofe end antaget. Da resten af olien sank til havbunden i slutningen af 2010, var der allerede gjort massiv skade på havets flora og fauna og det resulterede i en global ubalance, efterfulgt af udryddelse af over 60% af alle havets dyr og flora. På trods af den nanoteknologiske oprydningsindsats på havbunden, kunne ingen ikke stoppe udviklingen i tide. Men hvad ingen havde forudset var den underjordiske gaslomme i Den Mexicanske Golf. Et jordskælv i Haiti på 9,8 på Richterskalaen i 2012 forårsagede en større underjordisk eksplosion, der bredte sig langs Mississippi floden og har efterladt dyb kløft ved at dele det nordamerikanske kontinent i to. De miljømæssige og økonomiske konsekvenser for det hårdt pressede USA var enorme.
Altimens lykkedes det for Nordkorea, med Kim Jong Un i spidsen, at detonere en mindre atombombe med planer om at likvidere store dele af Sydkorea. Planen var slået fejl og atombomben nåede aldrig til Sydkorea og blev detoneret på den Nordkoreanske territorium. Landet har lidt gigantiske tab, men har afvist hjælp fra det internationale samfund.
NASAs store begejstring over at havde fundet liv på Mars, fik en rolig modtagelse fra verdenssamfundet, muligvis på grund af selve fundet, som blot indeholdt bakterier og ikke intelligent liv. Men muligheden for at kolonisere andre planeter har affødt nye teknologiske fremskridt og projekter, især efter pressekonferencen med verdens førende forskere og videndskabsmænd, som har annonceret en "udløbsdato" for Jorden - omkring året 3000, som følge af voksende CO2-udslip, den globale opvarmning samt stigende verdenstemperaturer. Til den tid, vil Jorden være ubeboelig.
Konflikter i Israel, Iran, Afganistan og Mellemøsten blev erstattet af nye, på grund af de massive problemer med klimaflygtninge, mangel på rent drikkevand og medicin samt bekæmpelsen af nye sygdomme. Milliarder af Monero var allerede brugt på et kunstigt flydende kontinent, Atlantis 2, som skulle indvies i år 2030.
Når man kigger tilbage i tiden, til lad os sige året 2011, vil man undre sig. Vil man kunne have undgået dette fremtidsscenarie? Kunne man have ændret historiens gang? Vil man kunne påvirke fremtiden? Og måske vil man kunne det. Måske kunne historien være påvirket i en mere positiv retning. Måske havde vi tid til at ændre begivenhederne.
Men man skal ikke græde over spildt mælk.
For året er 2025.
Og nu er det for sent.
