stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
Da min bedre halvdel er den eneste herhjemme, der spiser kød, var det hans pligt at skulle spise leverpostejen op. Og det gik godt, næsten da. Alligevel røg der en rest ud. Forståeligt nok, selv den mindste leverpostej i butikken er beregnet til storfamilier - men hvad med de 1,5 millioner danske singler og småhusstande, som for eks. min kæreste og jeg, der ikke har brug for store forpakninger?
60% af danske singler efterlyser mad i mindre pakker hos detailhandlen – og det er især kød, grøntsager og pålæg, hvor pakkerne er for store, skrev Samvirke og FDB Analyse i 2010. Alligevel er der ikke sket nye fremkridt på området fra hverken fødevareproducenters eller fødevareemballage producenters side.
I den ellers (troede jeg!) tomme mayonnaisetube,
sad der næsten 40% mayo tilbage
Og hvad med remoulade eller mayonnaise, hvor man ikke kan få det sidste ud? Alle vi har prøvet at stå med en tom tube og få sig noget af en overraskelse, hvis man klipper tuben op og opdager at en god potion mad sidder stadig tilbage.
Det oplevede jeg forleden, da jeg under en af mine sædvanlige nat-skriverier skulle have en rejemad med mayonnaise. I den ellers (troede jeg!) tomme mayonnaisetube, sad der næsten 40% mayo tilbage, efter tuben fik en tur med saksen. Jeg har da for søren ovenikøbet selv betalt for mayonnaisen, som jeg nu var tvunget til at smide ud, hvis jeg ikke tænkte mig bedre om.
Hvis skyld er det? Fødevareproducenternes? Detailhandlens? Eller er det os, forbrugere, der ikke længere stiller krav til dem, som leverer mad på vores borde? Er vi i virkeligheden blevet så forvent med supermarkedernes mangfoldige udbud og reklamemediernes konstante påvirkning, at vi ikke længere stiller spørgsmål til tilværelsen?
Naturligvis har mormor-generationen det på rygraden: de genbruger alt fra mad til mademballage og indkøbsposer. Og nogle gange ville jeg ønske mig at der kunne være en hjemmeservice, hvor man kunne leje en mormor til at give ens familie de grundlæggende husholdningslektioner - en viden, som ellers hører fortiden til.
Heldigvis har vi genoplivet lidt af den gamle mormor-viden med vores ellers meget medieomtalte reste-kogebog 'Stop spild af mad - en kogebog med mere' med Francis Cardenau, Katrine Klinken, Camilla Plum, Thomas Rode Andersen, Suhrs Madakademiet samt 22 toppolitikere, som udkom på Gyldendal i marts. Bogen har allerede skabt en positiv bølge, hvor alene i bloggosfæren er der flere og flere, der er begyndt at lave restemad. Flere lærere er begyndt at bruge bogen i undervisningen og flere elever er begyndt at lave opgaver om madspild. Flere folk er begyndt at få øjnene op for madspild. Det er en god start. Det har rykket noget.
Hele to ministre er også begyndt at sætte madspild på dagsordenen. Miljøminister Karen Ellemann har startet Initiativgruppe Mod Madspild - en slags tænketank for beslutningstagere, fødevareproducenter, NGOer og forskere. Blandt mange eksperter, sidder Stop Spild Af Mad også i Initiativgruppen og målet er at udarbejde forpligtende indsats mod madspild.
Altimens er Fødevareminister Henrik Høegh også begyndt at blive aktiv på området og sammen med Danmarks grønne tænketank CONCITO arrangerer han konferencen ”Det skjulte madspild” den 12. maj, hvor der sættes bl.a. fokus på madspild hos fødevareproducenterne. Stop Spild Af Mad er en af konferencens paneldeltagerne blandt andre opinionsdannere, eksperter og beslutningstagere på området. Både den ovennævnte leverpostej og mayonnaisetube - og andre former for fødevarer, som bidrager til madspild, vil blive vendt på de to nævnte initiativer. Og måske vil det på lang sigt lykkedes at få mindre forpakninger, samt mademballage som kan tømmes helt. Samt flere andre gode - og forpligtende - tiltag mod madspild.
For sagen er jo indlysende: det danske samfund kan årligt spare 16 milliarder kroner. Dette er en betydelig sum penge i en tid med besparelser, finanskrise og nye reformer - og en udødvendig udgift, som eller kunne havde være brugt på noget fornuftigt.
Derudover er der ingen, der kan være uenig med udsagnet: vi skal gøre noget ved madspild. Men vi skal hverken lege madspildspoliti eller indføre løftede pegefingre.
For vi er allesammen en del af problemet - men heldigvis er vi også allesammen en del af løsningen.
