Flere elever er blevet en del af det almene fællesskab i folkeskolen, og samtidig følger ressourcer med fra specialområdet over i den almindelige undervisning. Det skal sikre den nødvendige støtte til de børn, der enten er blevet inkluderet eller blevet i den almindelige skole i stedet for at komme på en specialskole eller i en specialklasse. Derudover er der fortsat fokus på kompetenceudvikling og fokus på at uddanne ressourcepersoner som eksempelvis inklusionsvejledere.
Det viser den anden ud af i alt tre statusrapporter om kommunernes omstilling til øget inklusion, der er gennemført af Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik, og SFI.
I forhold til opfølgningen på målsætningen om inklusion viser undersøgelsen, at der er positive tendenser i forhold til elevernes faglige resultater i lyset af, at flere elever bliver en del af den almindelige undervisning. Således er andelen af elever, der får 02 eller derunder i læsning, faldet fra 20 procent i 2010 til 12 procent i 2013. I samme periode er andelen af elever, der får 02 eller derunder i matematisk problemløsning fastholdt på samme niveau.
Læs også: Rapport: Opbakningen til inklusion smuldrer
Undersøgelsen er gennemført i 12 repræsentativt udvalgte kommuner og er en opfølgning på den aftale, regeringen har indgået med KL om målsætningen for inklusion samt de lovændringer, der trådte i kraft fra august 2012.
Lovændringen har givet kommunernes mulighed for større fleksibilitet i forbindelse med at tilretteægge undervisningen for elever med særlige behov og for at styrke den almindelige undervisning, så flere børn bliver en del af det almene læringsfællesskab i folkeskolen. Undersøgelsen har desuden fokus på inklusionsfremmende styringsmodeller, kompetenceudvikling, udvikling af den pædagogiske psykologiske rådgivning og opbakning til inklusion. Særligt når det gælder PPR, viser undersøgelsen, at der er sket en stor udvikling.
I ti ud af de 12 kommuner er der klare økonomiske incitamenter til inklusion, og kommunerne fastholder prioriteringen af ressourcer til børn med særlige behov trods generelle besparelser i kommunerne. Undersøgelsen viser dog, at lærerne fortsat ikke føler sig rustet til opgaven, og at lærernes opbakning til inklusion er vigende. Lærerne mener heller ikke, at rammerne for inklusion er gode nok.
”Flere børn er blevet en del af fællesskabet i den almindelige skole. Det er vigtigt, at udviklingen går i den retning, fordi vi ved, at det fremmer børns læring og sociale udvikling at være en del af den almindelige undervisning i folkeskolen. Det er afgørende, at lærerne får den nødvendige støtte til arbejdet, da det er dem, der står med det direkte ansvar for elevernes læring og trivsel. Derfor er det godt, at kommunerne i følge undersøgelsen arbejder med at sikre, at lærerne har mulighed for at få støtte fra ressourcepersoner på skolerne,” siger undervisningsminister Christine Antorini.
I kommuneaftalen for 2015 er regeringen og KL enige om, at kommunerne skal fortsætte det igangværende arbejde for en omstilling af folkeskolen mod en højere grad af inklusion. Kommunerne skal prioritere de ressourcer, der er nødvendige for at styrke omstillingen til inklusion og styrke undervisningen, så det faglige niveau og trivslen øges for alle elever.
”Inklusion kan kun lykkes, hvis kommunerne bruger de nødvendige ressourcer på at styrke den almindelige undervisning ved at bruge to-voksenordninger, for eksempel lærer-pædagog, uddanne ressourcepersoner og sikre efteruddannelse. Det tyder alt heldigvis på, at de gør. Men det er også vigtigt, om vi får det rigtige ud af pengene. Med kommuneaftalen for 2015 er det derfor aftalt at følge kommunernes inklusionsindsats endnu tættere. Vi skal kunne justere og målrette de understøttende initiativer for at løse de udfordringer, som undersøgelsen peger på i forhold til lærernes opbakning og oplevelse af at have de fornødne kompetencer og ressourcer for at løfte opgaven,” siger Christine Antorini.
Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, siger:
”Omstillingen til den inkluderende skole, hvor alle børn lærer mere og trives, skal lykkes. Det er derfor glædeligt, at undersøgelsen viser, at vi er på rette vej. Og med folkeskolereformen kommer vi endnu længere. Den giver nemlig mange muligheder for at styrke læringen hos elever med særlige behov for eksempel med flere timer i dansk og matematik, afvekslende og motiverende undervisning samt mulighed for holddannelse og masser af motion og bevægelse,” og fortsætter:
”Hvis inklusionen for alvor skal lykkes, kræver det, at alle parter samarbejder omkring børnene. Det er derfor vigtigt med en tæt dialog mellem skoleledelsen og medarbejderne om, hvilke kompetencer der er brug for, og vi vil også meget gerne i dialog med lærerforeningen og BUPL om, hvordan kompetenceudvikling bedst muligt kan understøtte elevernes læring.”
Fakta
Andelen af elever i den almindelige undervisning i de undersøgte kommuner er øget fra 94,9 procent i 2013 til 95,5 procent i 2014. På landsplan er andelen øget fra 94,4 procent i 2009/10 til 94,8 procent i 2012/13.
Regeringen og KL har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status for kommunernes omstilling til øget inklusion i perioden frem til 2015.
Afrapporteringen skal følge op på den aftalte målsætning for inklusion: At andelen af elever i den almindelige undervisning skal øges til 96 procent, at det faglige niveau skal styrkes, og at elevernes trivsel skal fastholdes. Afrapporteringen skal endvidere have fokus kompetenceudvikling, inklusionsfremmende styringsmodeller og opbakning til inklusion.
Regeringen og KL er enige om følgende målepunkter for at følge udviklingen:
1. Styringsmodeller (økonomiske incitamenter til inklusion)
2. Organisering af PPR
3. Visitationsprocessen
4. Kompetencer (kompetenceudvikling, brug af ressourcepersoner og PPR med videre)
5. Pædagogiske metoder til inklusion
6. Opbakning til inklusion.
Afrapporteringen gennemføres i 2013, 2014 og 2015 og omfatter en repræsentativ undersøgelse i 12 kommuner suppleret med relevante data fra den sædvanlige dataindsamling på landsplan. Den repræsentative undersøgelse gennemføres af Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik, og SFI.
7. Det er i kommuneaftalen for 2015 aftalt, at regeringen og KL skal fortsætte det igangværende arbejde for en omstilling af folkeskolen mod en højere grad af inklusion. Kommunerne skal prioritere de ressourcer, der er nødvendige for at sikre en god omstilling til inklusion og en styrkelse af almenundervisningen, således at omstillingen bidrager til at øge det faglige niveau og trivslen for alle elever.
Der er enighed om at prioritere kompetenceudvikling i forbindelse med inklusion inden for de midler, der er afsat i forbindelse med reformen af folkeskolen og at supplere denne undersøgelse og dokumentation af omstillingen, så der sikres bedre viden om resultater og effekter af prioriteringer på området både på landsplan og i kommunerne.
