Enhedslistens Rune Lund stopper i Folketinget.
Det har han selv offentliggjort i et opslag på sin facebookprofil.
Årsagen er, at hans kone er blevet tilbudt et job i Kenya de næste to år, og det har hele familien besluttet sig at takke ja til.
Rune Lund skriver videre, at alle detaljer endnu ikke er på plads, men sikkert er det i hvert fald, at familien flytter efter sommerferien:
"Men jeg tænker, det er bedst at melde det ud allerede nu. Også selvom alle detaljer og formaliteter faktisk ikke er på plads. Jeg har nemlig et ønske om at fortælle det, så hurtigt som overhovedet muligt," skriver han i facebookopslaget.
Rune Lund har siddet i Folketinget af flere omgange og blev senest meldt ind i 2019.
Du kan læse hele Rune Lunds opslag her.