Det er Big Business og de store, internationale virksomheder har allerede kastet sig ind i dataanalyse på baggrund af datagenerering, fordi det giver dem en unik indsigt i forbrugernes adfærd, som de kan omsætte i målrettet markedsføring og dermed penge på bundlinjen. Væksthus Hovedstadsregionen har også kastet sig ind i kampen og for nylig sat adfærdsdesignere og kommunale og private parter sammen med henblik på inspiration og anvendelse af data i den kommunale verden.
Analyse af data skal opspore blærebetændelser hos ældre
Med unik indsigt i borgernes adfærd kan kommuner realisere gevinster i form af eksempelvis færre hospitalsindlæggelser til ældre borgere. I Hillerød Kommune er det højteknologiske plejehjem Skovhuset installeret med et Smart Gulv. Gulvet opsamler data om aktivitet på gulvet, og giver alarm ved fald.
Og med hjælp fra studerende på DTU, er Skovhuset nu i gang med at få udviklet et system, der kan trække bestemte data ud og omsætte dem til mønstre og normaladfærd, så det bliver muligt at få alarm ved bestemte adfærdsændringer.
”Fra at være et gulv der ”blot” registrerer fald, så er intentionen, at det bliver et gulv, som kan give os besked om ændret adfærd. F.eks. får vi mulighed for at være på forkant med borgernes antal toiletbesøg, som derved gør os i stand til at opspore blærebetændelser tidligere i forløbet og inden det kræver indlæggelse, Og det vil gøre en ægte forskel”, fortæller plejecenterleder på Skovhuset Charlotte Kock Petersen.
Øget livskvalitet som effekt af dataopsamling
Fremadrettet ser Charlotte Kock Petersen et stort besparelsespotentiale ved at koble gulvet til at give alarm ved særlige adfærdsændringer, og særligt hos demente borgere, der udgør en stadig større del af beboerne i plejeboligerne. Og det vil i høj grad også være med til at give borgerne et bedre liv. Charlotte Kock Petersen understreger, at alarmer fra gulvet sættes til efter aftale med beboere og er helt frivilligt.
I forbindelse med videreudvikling af trykfølsomme smarte gulv på Skovhuset, er der etableret et udviklingsnetværk, der faciliteres af Væksthus Hovedstadsregionen og som består af Elsi og SIF der leverer gulv og trådløst alarmsystem, DTU, AAU, Teknologisk Institut samt Skovhusets udviklingsmedarbejdere.
Se video med Charlotte Kock Petersen -
Målbare resultater i Frederiksberg Kommune
I Frederiksberg Kommune har man et erklæret mål om at være en datadrevet organisation, og man har i nogle år arbejdet med at omsætte allerede eksisterende data til at måle effekter af konkrete indsatser, herunder økonomiopfølgning, målfastsættelse mm. inden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Men også den strategiske brug af data bl.a. data som beslutningsgrundlag i udviklingsprocesser spiller en stor rolle i Frederiksberg Kommune. ”Det er et politisk ønske, at vi skal arbejde effektorienteret, så de beslutninger vi lægger op til er underbygget af data og effekter. Kommunalbestyrelsen kan ikke træffe beslutninger om, hvorvidt vi skal igangsætte et projekt eller gøre brug af en god ide fra en anden kommune, medmindre ideen er underbygget med data,” forklarer teamchef Laura Nyholm Christensen. Resultatopfølgning Laura Nyholm Christensen peger bl.a. på, man traditionelt har styret efter om pengene på et givent område var brugt og til hvad. I dag måler man effekten med en decideret resultatopfølgning. Så i stedet for at styre efter hvad pengene bruges til, styrer man nu i højere grad efter, hvad der kommer ud af indsatsen. ”Nu følger vi eksempelvis med i forebyggende indlæggelser. Et område som dehydrering kan man godt opspore med hjælp fra hjemmeplejen eller ude på plejehjemmene. Det er noget vi som kommune godt kan gøre noget ved, og hvor vi kan forbedre resultaterne. Disse data bliver pludselig også meget interessante for både politikere og f.eks. plejehjemsledere,” forklarer Laura Nyholm Christensen. I Frederiksberg Kommune er det især ældreområdet og arbejdsmarkedsområdet, der har været fokus på, men datagenerering og effektmåling breder sig som ringe i vandet til andre områder. Se video med Laura Nyholm Christensen -Individers adfærd er uforudsigelig
Hvis man ser verden makroskopisk, så er et enkelt menneskes adfærd meget uforudsigeligt, men hvis man derimod betragter f.eks. en stor gruppe fodbold fans, så er deres adfærd pludselig meget forudsigelig. Det er det som Big Data handler om! At man ved at kigge på store mængder data kan opspore nuancer, man ikke kan se i små mængder af data eller på individniveau. Kommunerne ligger inde med de store mængder data, der skal til for at man netop kan registrere adfærdsændringer, som gør det muligt at forebygge og målrette indsatser. Ifølge Mikkel Holm Sørensen, PhD, og direktør i virksomheden KL.7, der er og specialiseret i databaseret adfærdsdesign, ligger kommunerne inde med en guldgrube af data, som han opfordrer kommunerne til at komme i gang med at anvende. Mikkel Holm Sørensens anbefaling lyder: Hold jer fra de gode ideer! ”Tænk stort og handl småt! Tag fat i 5 ideer, der kan testes lige her og nu og lær af jeres fejl. Få ledelsen med på ideen og få sat rammerne, herunder budget, tidshorisont, hvilket hold, hvilken tese jagter vi, er det effektiviseringer, bedre borgerservice eller noget helt tredje,” råder han. Selve etikken og lovgivningen omkring dataindsamling er en af de store udfordringer i forbindelse med dataindsamling. Ifølge Mikkel Holm Sørensen ligger den største udfordring i EU, bl.a. på grund af store lande som Tyskland og Frankrig, der er imod for meget overvågning. Se video med Mikkel Holm Sørensen -Driver for evidensbaseret velfærdsinnovation
Hos Væksthus Hovedstadsregionen, der i regi af OPALL dagligt arbejder med at åbne kommunale døre for virksomheder med henblik på skabe samarbejde om udvikling af nye velfærdsløsninger, har man en hel klar interesse i at sætte fokus på Big Data. ”Indsamling af Big Data i kommunerne er driver for mere evidensbaseret innovation i kommunerne i tæt samarbejde med private virksomheder, forskere, studerende m.fl. Der ligger så meget guld gemt i offentlige-private samarbejder, og vi er de muskler, der bl.a. kan facilitere og løfte samarbejdet op på det ekstra niveau, så guldet rent faktisk kommer frem og skinner,” siger Sara Øllgaard, projektleder i Væksthus Hovedstadsregionen, og henviser til Skovhuset, hvor såvel virksomhederne, forskerne, de studerende og i sidste ende også brugerne allerede har høstet meget værdi af Big Data projekter. OPALL afslutter med udgangen af marts måned 2014. I den anledning holdes ”Vi gir’ stafetten videre”-arrangement med debat og oplæg. I samme forbindelse udgiver OPALL en bog med deres erfaringer og gode råd til hvordan man kobler virksomheders løsninger med kommuners behov.
