Af Louise Riisgaard, chefkonsulent i Dansk Erhverv
Vi skal effektivisere det offentlige. Det kommer ikke som nogen overraskelse, men måske er det overraskende, at løsningen allerede findes. Der skal blot mere fokus på det enorme og endnu uudnyttede potentiale, der ligger i at væve data ind i offentlige processer. Et potentiale, der kan udnyttes gennem langt stærkere fokus på offentligt-privat samarbejde.
Den megen tale om ”big data” markerer i virkeligheden et paradigmeskift for de metoder, man anvender i den offentlige sektor. Begrebet retter nemlig fokus på data som selve grundlaget for at træffe beslutninger i daglige indsatser. Ved brug af data-retorikken kan man dagsordensætte konkrete besparelser, produktivitet og egentlig innovation uden at det sker i automatisk modstrid med kvalitet og velfærd.
Big data-paradigmet rummer altså virkelig store perspektiver, og det netop fordi det rummer en radikal nytænkning af, hvordan man kan indrette den offentlige sektor. Det, som er helt centralt, er, at man lader data og evidens være styrende for beslutninger, og at man træffer beslutninger på baggrund af meget kortere tilbageløb, end man traditionelt har gjort i det offentlige system.
Den offentlige guldmine
Er du leder i den offentlige sektor? Så tænk over følgende spørgsmål: Ser du inden for dit felt potentiale for konkrete besparelser, øget produktivitet og måske endda innovation i produktudvikling, processer osv.? Oplever du, at eneste nuværende vej til at opnå disse mål er en selvpinerisk balancegang mellem lavere omkostninger og højere output pr. medarbejder?
Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, så tænk over, hvor du i dit daglige arbejde er i kontakt med dine kunder, borgere, ansøgere eller andre målgrupper. Tænk over, om du i dette møde genererer data, som vil kunne omsættes til viden om, hvordan de reelt tænker og agerer. Nu er du allerede i gang med at omsætte begrebet ”big data” til konkret handling!
Har du medarbejdere, som til tider er overanstrengte, og som du frygter, vil kunne blive ramt af stress? Kunne du mon på nogen måde indsamle viden – data – om, hvordan de har det i så god tid, at du når at reagere, inden de er langtidssygemeldte? Har du borgere, som forlader dit kontor i frustration over ineffektiv sagsbehandling? Har du indsatser eller kampagner, som slår fejl, og hvor du for sent opdager, at du har hældt store beløb ud med badevandet? Har du projekter, du finansierer med offentlige støttekroner, men som ikke indfrier målsætningerne?
Alle steder, hvor du genererer (eller vil have mulighed for at generere) data, kan være relevante steder at sætte ind med en målsætning om at automatisere og effektivisere processer på en sådan måde, at der ikke lægges yderligere pres på hverken budget eller medarbejdere. Potentialet er åbenlyst.
Det kan være, at du som leder har ansvaret for investering af offentlige midler i risikable udviklingsprojekter. Det kan være, du laver kampagner eller konkrete indsatser inden for sundhed, sikkerhed eller samfundsansvar. Eller måske sidder du med borgernær sagsbehandling, rådgivning eller vejledning.
Guldgraverne er private
Måske kunne du tænke dig mere data, og måske mangler du bare konkrete værktøjer til at få dine eksisterende data omsat til nye processer. Her bliver det svært, og det kan man ikke forlange, at du som leder skal gennemføre i et lukket rum. Til gengæld kan man forlange, at du som leder i en offentlig instans, der nødvendigvis må se alvorligt på mulighederne for nytænkning, gør en reel indsats for at inddrage folk, som har forstand på det her, og som kan hjælpe dig.
Den offentlige sektor har på mange områder været frontløbere i forhold til den private sektor, når det gælder digitalisering af processer. Men i forhold til gravearbejdet i store datamængder forholder det sig anderledes. Det er ude på videninstitutionerne og i det private marked, at disse folk skal findes.
Det er forskere og private rådgivningsvirksomheder, der sammen og hver for sig tænker nøje over, hvordan data kan afkodes og omsættes til automatiserede processer og nye handlinger. Her arbejdes der hver dag og på mange forskellige niveauer med at gøre produktudvikling, markedsføringskampagner, investeringsstrategier, HR-indsatser, beslutningsprocesser osv. mere effektive igennem automation og øget evidens.
I Dansk Erhverv arbejder vi sammen med Offentlige-Private Alliancer (OPALL) for at øge offentlig-privat innovation og samarbejde i Hovedstadsregionen. Formålet er at skabe vækst i den private sektor. Samtidig er det et selvstændigt formål, at den offentlige sektor gøres mere innovativ og gearet til fremtidens udfordringer. Og her tror vi på, at øget brug af data er vejen frem.
Tænkningen er ny, og der er endnu kun sporadiske ansatser til at omsætte den til konkret handling. Men budskabet til dig som leder i det offentlige skal lyde: Tænk over, hvad der kan være af muligheder på lige netop dit område og indgå i større omfang i private partnerskaber om konkrete løsninger, der kan føre til besparelser, produktivitet og innovation lige netop der, hvor du fungerer.
I Dansk Erhverv vil vi følge udviklingen nøje, og vi er ikke i tvivl om, at 2014 bliver et år med markante gennembrud. Der vil ganske givet vise sig problemer og udfordringer hen ad vejen. Beskyttelse af persondata er fx en åbenlys udfordring. Men vi tror på, at det er en sti, der skal og vil blive betrådt. Det offentlige sidder på en guldmine – hvem sætter spaden i jorden?
Om Louise Riisgaard:
Louise Riisgaard beskæftiger sig med innovationspolitik og små og mellemstore virksomheders adgang til risikovillig kapital. Formålet er at skabe vækst i den private sektor, samtidig med at den offentlige sektor gøres mere innovativ og gearet til fremtidens udfordringer. Dansk Erhverv indgår i partnerskab med Offentlige-Private Alliancer (OPALL), der har til formål at øge offentlig-privat innovation og samarbejde i Hovedstadsregionen.
