For mange og for besværlige regler spænder ben for beskæftigelsesindsatsen, som den foregår i dag.
Derfor har en bred kreds af partier indgået en aftale, som skal forenkle arbejdet med at få ledige i arbejdet.
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
Aftalen er præsenteret torsdag formiddag og er indgået af regeringen - med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i spidsen - og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
- Min ambition har været at sætte mennesket før systemet, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) om aftalen.
Den stiller kommunerne mere frit, i forhold til hvordan de griber beskæftigelsesindsatsen an.
LÆS HELE AFTALEN HER
Til gengæld vil de blive målt på, hvor gode de er til det. Et nyt benchmarking-system skal gøre det muligt at sammenligne kommunernes beskæftigelsesresultater.
Hvis det i den forbindelse viser sig, at der er kommuner, der ligger betydeligt under det forventede, vil de kunne blive sat under administration.
Aftalen åbner også for et større ansvar til a-kasserne i den tidligere beskæftigelsesindsats.
En forsøgsordning, der omfattede mindst 25 procent af de nye ledige, betyder, at de i de første tre måneder af ledighedsperioden får a-kassen som primær kontakt.
Næstehjælperne og Jobcentrets Ofre
Vi har valgt at give taletid til aktive i Næstehjælperne og Jobcentrets Ofre. Initiativet bringer deres indsats og erfaringer videre til vores læsere, og viser andre sider af hverdagens velfærd.
Læs flere indlæg fra - og om - Næstehjælperne her og Jobcentrets Ofre her.
Forventningen er, at a-kassens faglige indsigt kan øge chancerne for at få den ledige i job hurtigere og undgå langtidsledighed.
- Jeg glæder mig til at følge forsøget, for a-kasserne har en styrke i og med, at de både er lokalt og fagligt forankret, siger Leif Lahn Jensen, der er beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet.
Endelig lægger aftalen også op til større udnyttelse af digitale værktøjer.
Centrale initiativer i aftalen
- Færre proceskrav til kontaktforløbet, der ensrettes på tværs af målgrupper, og enklere regler for samtalernes indhold
- Mere ansvar til a-kasserne i en fireårig forsøgsperiode, hvor udvalgte a-kasser i en fireårig periode får ansvaret for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første tre måneder af ledighedsforløbet
- Kun ét krav til aktivering efter senest seks måneder ledighed. Herefter bliver det op til jobcentret at vurdere, hvornår den enkelte har brug for mere indsats
- Krav til jobsøgning fjernes. Ledige, der har et job på hånden eller som skal på fx efterløn eller barsel, skal ikke længere søge job de sidste seks uger
- Løntilskudsordningen forenkles og får kun to varighedsbegrænsninger. Én for borgere tæt på arbejdsmarkedet og én for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet
- Virksomhedspraktikordningen forenkles, og formålet med praktikopholdet skærpes
- Markant forenkling af voksenlærlingeordningen med kun tre målgrupper, færre tilskudssatser samt højere tilskud til ledige i voksenlærlingeordningen
- Virksomheders ansøgninger om virksomhedspraktik og løntilskud automatiseres
- Styrket fokus på kommunernes resultater og skærpet opfølgning for kommuner med utilfredsstillende resultater
- Der udarbejdes en helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats, der er lettere at forstå og lettere for kommuner og a-kasser at administrere efter