Foto: Shutterstock

DMI med fantastisk melding: Forårsfornemmelse i vente

18/02/2021 11:20

Theis

Nu kan vi se frem til, at der kommer mere forår i luften.

Efter en tid med yderst vinterligt vejr, kan vi nu se frem til at det bliver mere forårsagtigt i luften. DMI melder nemlig nu, at foråret presser mere og mere på i den kommende uge. 

Mild luft vil strømme ind over landet - det betyder dog ikke, at temperaturen ikke kan snige sig ned lige ned under frysepunktet om natten. Der kan derfor også komme problemer med frysende smeltevand. 

Nu er der ikke længe til weekend og vi kan i den grad se frem til, at den byder på et vejrskifte. Vi kan nemlig se frem til tocifrede varmegrader og en del sol - med andre ord, en weekend med forår i luften. 

Foråret banker på

Lad os kaste et nærmere blik på de kommende dage. 

Fredag bliver der først på dagen overskyet med regn, men ellers tørt vejr med lidt eller nogen sol. Temperatuer mellem 4 og 7 graders varme, med let til frisk vind. Om natten bliver der mest tørt og klart, med temperaturer mellem frysepunktet og 3 graders varme. 

Lørdag vil der i Nordjylland være mest skyet og mulighed for stedvis lidt regn - ellers tørt med lidt eller nogen sol de fleste steder i landet. Temperaturer mellem 4 og 10 grader - i det sydlige Jylland op til 12 graders varme. Om natten tørt og ned til mellem 2 og 5 graders varme.

Søndag byder på tørt vejr med nogen eller en del sol. Temperaturer på mellem 7 og helt op til 13 grader, ved kyster med pålandsvind dog noget køligere. Om natten temperaturer mellem frysepunktet og 4 graders varme. 

Når vi kigger ind i næste uge, ser det fortsat ud til at byde på mere forårsagtigt vejr.

Mandag byder på endnu en dag med tørt vejr og en del sol, samt endnu en gang temperaturer mellem 7 og 13 grader.

Tirsdag fortsat lidt sol og temperaturer mellem 5 og 10 grader - dog også skyet og lidt regn.

Onsdag og torsdag:
Mest tørt og mulighed for sol. Lidt tiltagende vind, og ret uændrede temperaturer.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.