I dette interview opfordrer hun til et opgør med bureaukratiet og efterlyser mere ansvar fra den enkelte leder og politiker.
Velfærdssystemet står med en socialkrise, der er større end mange forestiller sig. Det har flere artikler på DenOffentlige afdækket den seneste tid, og nu melder en tidligere socialminister og nuværende borgmesterkandidat sig i koret af beslutningstagere, der efterlyser selverkendelse og et markant opgør med systemtænkningen.
”Problemet bunder i to ting. For det første er det et ledelsesspørgsmål, hvor lederne skal have mere ansvar, blive dygtigere og have mere uddannelse. For det andet er det et kulturspørgsmål, der også vender tilbage til lederne. Det handler om at udvise og være bevidst om en opførsel, der præger hele kulturen i en organisation. Forandringerne kan kun komme et sted fra, nemlig lederne,” siger Benedikte Kiær, der kraftigt advarer mod den udvikling, som den offentlige sektor er inde i.
”Vi har en kæmpe krise i den måde vi styrer og producerer regler på. Det er helt galt, og jeg ved godt, at vi også her på Christiansborg skal kigge på os selv, men jo flere, der siger fra, jo bedre. Det er jo forfærdeligt, som man nærmest skriver helt ind i lovgivningen hvordan den enkelte socialrådgiver skal tænke i enhver given situation. Det er en ond spiral,” erkender den tidligere socialminister, og illustrerer med et eksempel fra egen tid i regering.
Læs også: Blog: Bryd tavsheden, det er din pligt
Frikommunerne
Den daværende regering satte frikommuneforsøget i gang med opbakning fra det meste af Folketinget, men siden er der blevet stille om forsøget. Der er gået for meget bureaukrati i det, mener Kiær.
”Jeg oplevede som minister, hvor stor forskel der er på, hvordan kommunerne praktiserer på det sociale område. Alligevel er det utrolig svært at få kommunerne til at lære af hinanden. Vi satte frikommuneforsøget i gang for at finde nye løsninger og skabe mere læring på tværs, men jeg må i dag erkende, at bureaukratiet har taget over,” siger folketingsmedlemmet, der også selv erkender, at det er utrolig svært at ændre indarbejdede måder, at gøre tingene på.
”Grundlæggende handler det jo blot om, at vi prøver at gøre tingene på en anden måde, og får friheden og mulighederne for det. Det lyder meget let, men det er samtidig også det, der er det sværeste i det system vi har skabt og bygget op omkring os,” siger Benedikte Kiær.
Læs også: Patientforeninger: Borgerne har mistet tilliden til systemet
Syg kultur eller systemfejl
Efter kommunalvalget i november satser Benedikte Kiær på at kunne indtage borgmesterstolen i Helsingør, og vinde en konservativ højborg tilbage. Dermed har hun sat kursen mod en udsat politisk post, hvorfra man ofte hører klagesange over produktionen af love og regler fra Christiansborg. Som eventuel borgmester havner hun i lovklemmen, og tager klart afstand fra regler lavet på grundlag af enkeltsager.
”Mange af de sager vi ser dukke op jævnligt handler ofte om, at kulturen er helt gal. At der er elendig ledelse og en elendig kultur på arbejdspladsen. Men der pustes i medierne en stemning op, og så starter lovmaskinen. Her bør alle politikere i langt højere grad træde i karakter og trække i den modsatte retning,” siger Kiær, der håber flere politikere vil begynde at sige fra overfor den nuværende udvikling.
Læs også: Borgmester: Man kan ikke hjælpe alle
Fokus på den politiske opgave og rolle
”Der er en tendens til, at man bare dynger politikere til i papirer – rapporter, der er hentet fra hylderne, hvor de har samlet støv. Det er en meningsløs udvikling, som vi - hånden på hjertet - også bidrager til herinde fra Christiansborg,” siger Kiær, og efterlyser mere debat om politikernes opgaver og rolle.
”Der mangler en reel diskussion af, hvad det vil sige at være politiker. Politikerne er det øverste ledelsesorgan, men der er kommet lidt for meget embedsvælde. I dag må jeg give mange kritikere ret i, at udviklingen kan være med til at fjerne politikerne fra indflydelsen. Derfor er det reelt at stille spørgsmålet, om rammerne for at være lokalpolitiker er gode nok og om politikerne udfylder ledelsesopgaven godt nok. Der er helt klart brug for en debat om det her,” påpeger Kiær.
Udviklingen i det offentlige system har de senere år handlet om at skabe kvalitetsstandarder og sammenligne serviceniveauer, men udviklingen har også gjort det sværere at være politiker. Således gik to lokalpolitikere sidste år ud med krav om bedre arbejdsforhold for politikerne, mens Danske Kommuner sidste år gennemførte en undersøgelse af politikernes forståelse af sagsfremstillingerne. Konklusionen i begge tilfælde var, at politikerne har tendens til at give op over for informationstrykket og kompleksiteten. Kiær advarer politikerne mod at give op.
”Man kan godt sætte rammer for serviceniveauet, men det er altså ikke ensbetydende med, at politikerne dernæst skal lægge ansvaret fra sig. Det sker alt for sjældent, at politikerne selv tager ansvar og går forrest. Politikerne skal lade være med at skubbe embedsværket foran sig, og i stedet finde modet til at gå forrest, og erkende problemerne, når de åbenlyst afdækkes,” opfordrer Benedikte Kiær, og minder om, hvem der bestemmer, når alt kommer til alt.
”Jeg vil da som borger have meget mere respekt for en politiker, der går foran og erkender, at ”det her er noget rigtig skidt. Der er lavet fejl. Dem må vi have rettet op på,” men sådan er virkeligheden jo desværre ikke alle steder.
