Socialminister Karen Hækkerup har igangsat et arbejde for at revidere den nuværende sociallovgivning med henblik på at skabe en ny social reform anno 2012. Dette initiativ er positivt. En socialpolitisk reform giver forventning om et gennemgribende arbejde med forbedrede og forstærkede indsatser over for vort samfunds store udfordringer. En socialpolitik skal til stadighed være i udvikling for at kunne møde udfordringerne i et dynamisk samfund og nye ideer skal udvikles og modnes samtidig med at erfaringer skal inddrages.
Læs også: Rådgivere slår alarm: Socialsystemet tæt på sammenbrud
Med sit oplæg til en socialreform peger Socialminister Karen Hækkerup på 8 vigtige og aktuelle problemstillinger i socialpolitikken, som der skal ses på. Dele af en samlet socialpolitik trækkes frem og revideres f.eks. overgreb mod børn, skærpet tilsyn med opholdssteder, frivillige, prioriteringer af velfærd, opgør med metodefrihed, fokus på ældre og stofmisbrugere. Ingen kan være i tvivl om at disse områder er vigtige og områderne vil have gavn af et grundigt eftersyn. Men spørgsmålet er om det er nok.
Socialpolitikken bliver nødt til at genvinde noget af den grundlæggende betydning, der ligger i ordet social, og som er andet og mere end en social sektor. Socialpolitik er ikke kun fordelings - eller servicepolitik. Dertil har socialpolitikken gennem en årrække været behandlet og erstattet af beskæftigelsespolitikken. Socialpolitikken skal være på højde med den økonomiske udvikling og virke forebyggende. Det er af stor vigtighed for en kommende socialpolitik, at der opstilles klare mål for den samlede indsats på det sociale område og de dertilhørende tilgrænsende områder, som socialpolitikken dækker over.
En gennemtænkt socialpolitik kan være en produktiv faktor i vort samfund til gavn for hele samfundet. Det er derfor vigtigt, at socialpolitikken igen ligestilles med øvrige politikområder. Indsatser omkring sociale problemer skal derfor være præget af forebyggelse, helhedssyn og sammenhæng, som inddrager de berørte og deres egne vurderinger og ideer. Socialpolitikken skal igen være mere fremtrædende i det politiske rum. Beskæftigelse er ikke det eneste svar på komplekse sociale problemstillinger, men når beskæftigelsespolitik er aktuelt for udsatte grupper, bør også denne politik revideres og nytænkes med udgangspunkt i en socialpolitik.
Der er behov for at ændre de nuværende systemer og den samfundsmæssige eksklusion af mennesker, der ikke passer ind heri. Der er behov for at etablere indsatser, som medfører, at man inkluderer mennesker som værdige samfundsborgere uanset økonomisk nytteværdi. Der skal større fokus på potentielt ekskluderende faktorer i arbejdet med socialt udsatte borgere f.eks. tiltagende diagnosticering og medicinering, matchgruppe-kategorisering m.v.
Men for at fastholde et visionært blik på socialpolitikken og for at se på de udfordringer vi står overfor i socialpolitikken, vil det derfor være oplagt at nedsætte en egentlig socialkommission. En socialkommission med praktikere, forskere og borgere, som kan være med til at udvikle det sociale arbejde og dets forvaltning på kort og lang sigt til gavn for borgerne. Den seneste officielle danske socialkommission blev nedsat i 1991 og afgav en betænkning i 1993. Danmark så meget anderledes ud dengang end i dag. Det er tid til refleksion og nytænkning på feltet. Det er ikke mindst i krisetider, man skal tænke fremad og finde nye svar på samfundets udfordringer. Vort samfunds historie har mange eksempler på, at det er i krisetider vi lægger fundamentet for en ny bæredygtig udvikling. Det er med andre ord nu, hvor det er muligt at anlægge et nyt sporskifte for socialpolitikken, hvor visionen om inklusion anlægges og implementeres.
Udfordringerne er til at få øje på. En globaliseret verden med f.eks. en øget gruppe af mennesker, der levet i vort land, men helt udenfor mulighed for at få hjælp i det offentlige hjælpesystem. En økonomisk krise i den vestlige verden, der allerede nu har lagt socialpolitikken i flere europæiske lande i ruiner, samt et voksende bureaukrati i den offentlige service, hvor socialrådgiverne mister overblikket over lovgivning, bekendtgørelser og retningslinjer og borgerne samtidig mister troen på selv samme systemet.
Udfordringerne må tages op i et samlet forum, som kan komme med bud på en fremtidens socialpolitik. Vi må tænke ”ud af boksen”, som man siger.
Vi opfordrer derfor socialminister Karen Hækkerup til at nedsætte en socialkommission, der kan se på den danske socialpolitik i et helhedsorienteret og langsigtet perspektiv.
