Lov tvinger offentlige selskaber til åbenhed

Ledelse

03/10/2012 17:17

Nick Allentoft

Statsejede selskaber skal give aktindsigt, og myndighederne får åbne postlister. Ny offentlighedslov på vej, men offentligheden får ikke bedre indsigt med ny lov. Tværtimod, lyder det fra både højre og venstre.

Statsejede selskaber skal give offentligheden større indblik i, hvad de foretager sig. Det samme gælder Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Og så får offentlige myndigheder, som et forsøg, åbne postlister, så borgerne kan gå ind og se, hvad ministerier og kommuner får af breve. Det er nogle af elementerne i den nye offentlighedslov, som justitsminister Morten Bødskov (S) onsdag er blevet enig med V og K om.

- Offentligheden får langt bedre mulighed for indsigt på en række nye områder, siger Morten Bødskov.

Offentlighedsloven sikrer i dag, at borgere og journalister som udgangspunkt har lov til at få aktindsigt i de dokumenter, de offentlige myndigheder har. Men der er en række undtagelser.
Den nuværende lov stammer fra 1985, og siden dengang er der blandt andet sket det, at antallet af helt eller delvist offentligt ejede selskaber er eksploderet. Disse selskaber - som for eksempel Dong Energy, Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen - er ikke omfattet af den nuværende offentlighedslov. Fremover bliver selskaber, hvor staten ejer mere end 75 procent, også underlagt loven.

Desuden betyder loven, at man fremover kan søge aktindsigt i et bestemt tema. I dag skal man vide ret præcist, hvilke dokumenter man vil se for at gøre sig håb om aktindsigt. Oversigter over myndighedernes postlister vil også gøre det nemmere for borgerne at vide, hvad de skal lede efter, og det glæder SF's retsordfører Karina Lorentzen.

- Fordelen er, at journalister og borgere nemt selv at kan undersøge, hvad der ligger af dokumenter, som de kan søge aktindsigt i, siger hun.

De åbne postlister bliver dog kun et forsøg i første omgang. Karina Lorentzen forklarer, at man blandt andet skal finde ud af, om det kommer til at give for meget administration. For personsager skal nemlig ikke fremgå af postlisterne, der derfor skal sorteres først.

Som den nuværende lov indeholder den nye lov også en række begrænsninger af åbenheden - på nogle punkter bliver der faktisk mindre åbenhed. Det gælder dokumenter, som ministre udveksler med deres ministerkolleger eller andre politikere i forbindelse med politisk rådgivning, lovgivning eller "tilsvarende politisk proces." Det er et af aftalens mest omstridte punkter.

- Hensigten er ikke, at det skal være carte blanche til at undtage dokumenter. Der skal være en konkret grund, siger Morten Bødskov.

DF og EL enige: Tilbageskridt for åbenhed

Den nye offentlighedslov, som regeringen er blevet enig med Venstre og Konservative om, er ikke et fremskridt, men et stort tilbageskridt for åbenheden. Sådan lyder kritikken fra både Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Partierne hæfter sig begge ved, at adgangen til aktindsigt i dokumenter, som ministre udveksler med andre politikere og embedsmænd, bliver yderligere begrænset.

- Jeg har svært ved at se, at det har andet formål at holde fast i paragraf 24, end at man vil sikre myndighedernes og ministrenes mulighed for at skjule fejl, fusk og embedsmisbrug, siger Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper.

Paragraf 24 er den mest omstridte del af lovforslaget, der først blev fremlagt af forhenværende justitsminister Lars Barfoed (K). Men han kunne ikke samle flertal, fordi de nuværende regeringspartier var betænkelige over netop paragraf 24, der undtog dokumenter til "ministerbetjening" fra aktindsigt. Ordet "ministerbetjening" kommer ikke til at indgå i det nye lovforslag, og regeringen mener, at den har formuleret en mere restriktiv paragraf 24, så paragraffen ikke kan bruges som et gummistempel til at undtage dokumenter fra aktindsigt.

- Vi er nødt til at anerkende, at der er et behov for politisk rådgivning. Man er nødt til at kunne drøfte en idé, uden at det havner på forsiden af Ekstra Bladet, siger SF's retsordfører Karina Lorentzen.

Hun mener, at der alt i alt er fundet et fornuftigt kompromis.

Venstres ordfører, Jan E. Jørgensen, mener til gengæld ikke, at der er den store forskel på Barfoeds oprindelige lovforslag og så den aftale, der er landet nu.

- Reglen er stort set identisk med VK-regeringens, men med en lille sproglig ændring, der understreger, at den har et snævert anvendelsesområde, hvilket hele tiden har været hensigten, skriver han i en pressemeddelelse.

Dansk Folkepartis medlem af retsudvalget Pia Adelsteen tvivler på, at hendes parti vil tilslutte sig aftalen.

- Det er meget mærkeligt, at det lige er de fem partier, der typisk har ministre, der mener, at politisk rådgivning skal undtages, siger hun ironisk.

- Jeg er bekymret for, at det lukker mere end det åbner. Jeg synes det er dårligt og tåbeligt, at man gør det, siger hun.

 

Mest Læste

Annonce