DenOffentlige.dk offentliggør i dag historien om Jannie. En borger, som kun ønsker fred til at bearbejde uhyggelige traumer, så hun kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Men som i stedet skal kæmpe i årevis med et system, der til sidst giver hende posttraumatisk stress.
Jannies private socialrådgiver er Gitte Møller, der har det dårligt med den sagsbehandling hun ser i kommunerne.
”I sagen med Jannie er jeg chokeret over, at kommunen kan fastholde behandlingsmuligheder med henvisning til, at en psykiater skriver, at elektrochok er sidste udvej,” fortæller Gitte Møller, der selv forlod det offentlige system for tre år siden, fordi fokus på at lukke sager og sagsbehandle med fokus på besparelser, blev for meget.
”Jeg mener, der er tale om offentligt omsorgssvigt i socialsystemet,” siger Gitte Møller.
Læs også: Psykologen: Det offentlige har stress
Bryder menneskerettigheder
I Aarhus sidder en advokat med et større følelsesmæssigt pres end mange af hendes kolleger.
- Forleden var jeg vidne til, at en 12 år gammel psykologisk redegørelse blev brugt som argumentation for at en mor skulle have fjernet sit barn, og det er få dage siden, at jeg som bisidder i en sag, overhørte medlemmerne i et Børn & Unge udvalg acceptere, at halvdelen af papirerne i en sag manglede. Tonen var, at ”nå ja, det lyder jo meget rigtigt alt sammen.” Det er fuldstændig vanvittigt, hvad der foregår i øjeblikket, siger Hanne Ziebe uden blusel.
Hun beskæftiger sig primært med sager om tvangsfjernelse af børn, og kan liste det ene eksempel efter det andet, hvor basale menneskerettigheder bliver knægtet af det offentlige system. Hanne Ziebe er de senere år blevet en af landets mest brugte advokater, når det gælder tvangsfjernelse af børn – vel at mærke advokat for de forældre, som får eller er tæt på at få tvangsfjernet deres børn. Hun har i længere tid forsøgt at råbe politikere og myndigheder op, fordi hun mener, at menneskerettighederne bliver krænket af velfærdssystemet.
Læs også: Systemet uden ansigt
Nulfejlskulturen
”I alle andre lande som er underlagt menneskerettighedskonvention er bevisbyrden statens, men i Danmark er det omvendt. Jeg bliver nødt til at sige, at menneskerettigheder er dansk ret, men det er som om man tror det kun er en udenlandsk ret. Jeg møder gang på gang sager, hvor Børn & Unge udvalget træffer beslutning uden at en sag er fuldt oplyst. Forleden manglede halvdelen af papirerne, og alligevel sidder man og siger, at det ser ud som om det er rigtigt. Det er forfærdeligt,” siger Hanne Ziebe, der mener, at nulfejlskulturen er blevet værre i løbet af de senere år.
”Vi lærer aldrig af vores fejl. Eksempelvis påpeger Ankestyrelsen år efter år en fejlprocent på over 80 i de sager om tvangsfjernelser som kommunerne sagsbehandler. Vi kan ikke få systemet råbt op,” siger Hanne Ziebe, der langt fra er alene med sine frustrationer.
Læs også: Dobbelt socialsystem på vej
Råber i skoven
”Vi står nogle fagpersoner og råber i skoven. Vi råber efter kontrol, og skriger, at man skal holde op med at tro, at vi er en nulfejlskultur. Man læner sig tilbage og accepterer kontrolindstandserne, men systemet virker ikke. Der mangler simpelthen nogle inde i systemet, der tør stille sig kritiske over for magthaverne,” siger Hanne Ziebe, der har tilsluttet sig Socialt Innovations Forum, som under ledelse af Lisbeth Zornig består af 100 tænkere med baggrund i politik, forskning, kunst og praktik
Retsbevidsthed i opløsning
Den private socialrådgiver, Ricky Magnussen, startede sin virksomhed for et års tid siden, og har oplevet en storm af henvendelser fra borgere i hele landet. Han er entydig i sin diagnose af socialsystemet.
”Kommunerne er fløjtende ligeglade med den enkelte borger,” fortæller Ricky Magnussen, der anslår, at hans virksomhed har haft over 1000 sager det seneste år, og derfor kan fortælle i timevis om sager, som kommunerne behandler ulovligt.
”Min retsbevidsthed er fuldstændig opløst, af det jeg ser i hele landet,” fortæller Ricky Magnussen, og fortæller om borgeren, der fik afslag på sin pension kl. 22.16 torsdag aften på trods af speciallægernes entydige erklæringer, og borgeren i Kronjylland, hvor speciallægeerklæringer bliver skrevet ud af ressourceprofilen, fordi det ikke passer ind i kommunens sagsbehandling.
”Nogen kommuner er selvfølgelig værre end andre, men jeg må sige, at det er et generelt problem. Der sagsbehandles stik imod entydige erklæringer fra speciallæger og i masser af sager direkte imod lovgivningen,” siger Ricky Magnussen, og peger på, at den kommende reform af fleksjob- og førtidspension står for den del af problemet. Reformen er netop blevet 2. behandlet i Folketinget og skal til 3. behandling inden jul.
”Med mindre jeg kan dokumentere, at borgeren er ved at dø eller har fået en terminalerklæring, så er der intet at gøre,” fortæller den private socialrådgiver, som uden blusel ville trykke på alarmknappen for socialsystemet.
”Forstå mig nu ret, men sunde og raske ledige har kun et problem, og det er ledighed. Systemet smadrer borgere og familier på stribe. Man er ved at skabe en ny underklasse, som består af mennesker fra velfungerende familier, der bliver ødelagt af socialsystemet,” erklærer Ricky Magnussen.
/Nick Allentoft/
