Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv blev stiftet i august 2018. Udgangspunktet for tænketanken var regeringens Stresspanel, der blev nedsat samme sommer. Forskerne undrede sig over, at forskere og fageksperter med særlig viden om stress, ikke var inviteret med, og valgte derfor at gå sammen på tværs af faggrupper og uddannelsesinstitutioner og etablere en tænketank, som kan bidrage med viden og supplere Stresspanelets arbejde med forskningsbaseret viden og værktøjer til at forebygge og bekæmpe stress i danskernes arbejdsliv.
- Vi vil gerne udfordre eksisterende praksis og håber, at vi med vores ni anbefalinger kan inspirere arbejdspladser til, hvordan de kan forebygge stress og fremme trivsel og produktivitet, siger en af de to KU-forskere i tænketanken Yun Ladegaard, der er forsker i Center for Psykisk Sundhedsfremme på universitetets Institut for Psykologi.
Hvad er DenOffentlige for et medie?
Læs om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.
Arbejdet i Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv er baseret på medlemmernes forskning og praktiske erfaringer. Visionen er, at det der hører sammen – produktivitet og trivsel – også skal håndteres sammen. Et bæredygtigt arbejdsliv skal give det enkelte individ mulighed for at udføre sit arbejde under livs- og arbejdsvilkår, der giver gode betingelser for konstruktiv og meningsfuld deltagelse, både i det nuværende arbejde og i fremtidige jobs samtidig med, at et godt helbred og psykologisk velbefindende kan opretholdes.
De ni anbefalinger inkl. Værktøjer findes i fuld længde her: www.bæredygtigtarbejdsliv.nu
Hovedpointerne fra de 9 anbefalinger
1. Skab en fleksibel arbejdskultur. I 1919 skabte arbejdsmarkedets parter efter mange års kamp tidskonstruktionen: otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers søvn. 8-8-8 modellen passede perfekt til at optimere det industrielle arbejde, men vi har brug for at gentænke arbejdstidsstrukturerne for det danske arbejdsmarked, så de understøtter en mangfoldighed af familieformer, arbejdsformer og døgnrytmer.
2. Match arbejdstider til menneskets døgnrytmer. Vores døgnrytme er i høj grad genetisk betinget. Ved at kortlægge medarbejdernes døgnrytmer og tilbyde arbejdstider, der er tilpasset individuelle døgnrytmer, vil det kunne bidrage til bedre helbred, livskvalitet og produktivitet.
3. Sæt fokus på det organisatoriske og sociale arbejdsmiljø fremfor på personer. Der er behov for at sikre koordinerede, systematiske tilgange til kortlægning af og interventioner mod belastninger i det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø med fokus på arbejdet samt styrke kompetencerne på arbejdspladsen, herunder af ledere og tillidsvalgte.
4. Arbejd organisatorisk med forebyggelse og skab mulighed for, at medarbejderne kan diskutere, hvad der begejstrer og belaster i arbejdet, og hvilke mulige løsninger de ser. Samtidig bør det afklares på hvilket niveau, problemet er opstået, og hvor det bedst kan løses. Er det på et individuelt, gruppe-, ledelses- eller organisatorisk niveau?
5. Etablér konkrete procedurer for tilbagevenden til arbejdet, der sikrer, at forløbet omkring tilbagevenden til arbejdet efter stress tilpasses til den enkelte medarbejder og arbejdspladsen ud fra principper om at etablere og fastholde en god kontakt, gradvis opstart og gradvis øgning af arbejdsopgaver.
6. Lær at lede. Ledere skal have mulighed for at blive uddannet i ledelse af arbejdsmiljø og i viden om samspil mellem produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøuddannelse for ledere bør ekspliciteres og prioriteres på linje med øvrige strategiske indsatsområder som for eksempel økonomistyring.
7. Styrk lederfællesskaber til fælles bedste. Styrkede ledelsesfællesskaber og bæredygtig ledelse skabes blandt andet, når man deler viden og erfaringer. Målrettet arbejde med kollegial støtte, erfaringsudveksling, sparring i forhold til konkrete, vanskelige og måske dilemmafyldte problematikker, udvikling af egen daglig ledelse etc., vil være vigtige omdrejningspunkter.
8. Vær opsøgende i din ledelse. At være opsøgende og på forkant forudsætter, at man har et godt kendskab til status på afdelingens opgaver og medarbejdernes situation. Er man som leder opsøgende, har systematisk kontakt og følger op på medarbejderne, kan det understøtte medarbejdernes ejerskab til løsninger, flow og kvalitet, og at de føler sig værdsat.
9. Skab gode arbejdsvaner ved at indføre arbejdsmetoder, der kan hjælpe medarbejderne til at være mere effektive, således at de producerer mere på kortere tid.
Københavns Universitet
Københavns Universitet er medlem af DenOffentlige og med til at skabe mediet. De giver dig adgang til gratis viden og inspiration. Læs mere fra Københavns Universitet lige her.
Om Tænketanken
Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv er en national, uafhængig og non-profit tænketank bestående af otte medlemmer, som alle har en ph.d. og arbejder med udvikling af det bæredygtige arbejdsliv.
Anders Raastrup Kristensen, Ph.d., selvstændig konsulent og ekstern lektor, Copenhagen Business School.
Camilla Kring, Ph.d., forfatter, indehaver af Super Navigators ApS og stifter af B-Society.
Christine Ipsen, Ph.d., lektor og leder af Implementation & Performance Management, DTU.
Janne Skakon, Ph.d., arbejds- og organisationspsykolog og ekstern lektor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet.
Tanja Kirkegaard, Ph.d., adjunkt, Psykologisk Institut, Aarhus BSS, Aarhus Universitet
Vita Ligaya Ponce Dalgaard, Ph.d., cand.psych., forsker ved Arbejdsmedicin, Regionshospitalet, Herning.
Vivi Bach Pedersen, Ph.d., erhvervspsykolog, selvstændig praksis.
Yun Ladegaard, Ph.d., Erhvervspsykolog, forsker ved Institut for Psykologi Københavns Universitet, Leder af Erhvervsrettede Indsatser i Center for Psykisk Sundhedsfremme
