Landets folketingskandidater skal inden længe til at kæmpe om vælgernes gunst. Her vil de forsøge at tiltrække vores opmærksomhed ved at love bedre forhold for os alle, mere velfærd, vækst, udvikling, forandring og tryghed.
Det har de mulighed for, fordi vi bor i et demokratisk land. Men man kan efterhånden påstå, at de politiske kandidater vil dyrke en demokratisk illusion, og derefter indtage deres pladser i Folketinget - som med Grundloven i 1849 fik enevælden overdraget af Kong Frederik d. 3.
Forkælede børn skaber sig som abekatte
Forleden endte et ministerbesøg på Ørestad Gymnasium i protester og råb. Man kan kalde det en demonstration.
Nyhedsbrev 2
100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste?
Det er gratis
Dansk Folkepartis Søren Espersen udtalte til TV2 Lorry, at det var “forkælede børn”, der ikke har respekt for en minister. Han mente at de “skaber sig som abekatte.”
Tja, man kan spørge, hvem der har mest respekt for hvem, men inden det bliver diskussionen, så er her noget centralt for den tone og tilgang, der i stigende grad skaber politikerlede og protester, der er grænseoverskridende….for magthaverne:
- Man skal opføre sig ordentligt over for alle mennesker, men ministre har en særlig profil i Danmark. De er Dronningens ministre, og eleverne bør vise respekt for deres embede, sagde Søren Espersen til TV2 Lorry. Tidligere minister Søren Pind har jævnligt været ude med lignende holdinger.
Men er det også rigtigt for vor tid, kan man spørge?
Enevælden er fortid
Store dele af magteliten virker til at leve i en stadig mere beskyttet verden, hvor man går i forsvarsposition, når man får kritik. Det er som om, der inde bag forsvarsværkerne findes foragt over manglende respekt fra folket, som ikke forstår, hvad opgaven består i: At forvalte magten på statens vegne.
Denne magt er betydelig i et land, hvor folket afleverer halvdelen af alle de værdier det skaber, så staten kan omfordele det hele efter politikernes angivelser. Man kan sige, at uden folkets penge og deltagelse vil den statslige og politiske magt være mindre.
Derfor bliver det sært, når politiske magthavere snart vil søge folkets opbakning for at få fornyet deres mandater.
Det vil føre til, at folket skal deltage i en demokratisk proces i stadig større forundring, fordi vi lever i en forestilling om, at demokrati betyder folkets styre, mens de, der vælges til at styre, ender med at styre staten og dens interesser.
For at opnå vælgernes gunst må kandidaterne i valgkampen tale om demokrati, folkets stemme og velfærd. De må argumentere for, at vi lever i et demokrati, der sikrer borgerne repræsentation og mulighed for at få indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet om samfundets udvikling. Altså samtidig med, at deres mål er en ministerpost, hvor de kan tjene dronning og statsmagt.
Mere af Nick Allentoft
Jeg forstår godt, at borgere i dette land bliver stadig mere utilfredse og reagerer stadig mere hårdt. Mit ærinde er langt fra et forsvar for vold og trusler. Det er et forsøg på at pege på en udvikling, hvor dele af magteliten fører sig frem som ofre, der skal beskyttes mod kritik, mens de svinger pisken over borgere, der ikke respekterer magtelitens opførsel, når de selv bliver ofre eller bare er uenige i det, der foregår.
Tryk avler modtryk
De senere år har flertal i Folketinget af flere omgange forstærket statens magt overfor folket. Åbenhed i forvaltningen er blevet indskrænket med en offentlighedslov, hvor justeringer udskydes eller sker ved at flytte kommaer. Straffen for at chikanere eller true offentligt ansatte og politikere, herunder fremsætte vold og trusler er justeret af flere omgange .
Men hvorfor er det nødvendigt, kunne man spørge.
Hvorfor reagerer borgere tilsyneladende stærkere og hårdere overfor eksempelvis deres sagsbehandler på jobcenteret, når de endnu engang får afvisning eller udskydelse af afgørende forhold i deres liv?
Hvorfor reagerer nogle mennesker med foragt og grov tale eller ligefrem trusler på livet overfor politikere, som de er grundlæggende uenige med?
Hvorfor demonstrerer unge gymnasieelever og udtrykker stor frustration, når ministeren for deres uddannelser kommer på besøg?
Se på stress-tallene for offentligt ansatte. Se på det omfattende bureaukrati de skal navigere i - alene på beskæftigelses- og socialområdet skal sagsbehandlere navigere i op mod 30.000 siders love og regler. Borgere og offentligt ansatte må i afmagt og forsøger deres bedste. Den magtfulde i det forhold er sagsbehandleren, og så er det måske ikke så underligt, at det går galt engang imellem.
Man kan også se på udviklingen i stress og psykiske diagnoser hos unge. Tallene er vokset eksplosivt de senere år. Alligevel er retorikken om unge, at de må finde sig i det. 100 procents fravær for forsinkelser, kontrol under eksamener og krav om at vælge den rigtige uddannelse første gang. Der er ikke rum til, at være menneske. Det rum er reserveret eksempelvis politikere, der tilgives alt fra nødløgne over forkert fakta til mødefravær. Eller ledere i statens institutioner, der slipper for ansvar selvom milliarder forsvinder som følge af netop uansvarlig forvaltning af samfundets omfordeling.
Mange politikere har de senere år sat fokus på tonen i den offentlige debat med deres egne historier. Det har sin egen charme, at politikere kan fremstille sig selv som ofre, mens borgere får på kæben, hvis vi gør.
Udsatte, ledige, syge og alle andre borgere kan da bare tage ansvar for eget liv og situation i stedet for at skælde ud på alle andre. Hmmm. Samtidig skal vi høre politikere skændes og tale nedsættende om hinanden og andre. Er det så underligt, at enkelte borgere glemmer den gode tone og taler grimt?
Når folket overdrager halvdelen af deres værdiskabelse til omfordeling gennem staten er det vel rimeligt, at stille krav om ansvarlighed, anstændighed og ordentlig opførsel?
Nok overdrog Kong Frederik sin enevælde til Folketinget. Der er sket rigtig meget siden dengang i 1800-tallet. Eksempelvis er statens magt og omfordeling af borgernes værdiskabelse blevet betydelig. Folketinget betyder “Folkets Ting”. Det ville klæde mange magthavere at bringe det i erindring.
