Den allerstørste offentlige IT-skandale nogensinde!
Du tænker måske på de tidligere skandaler om IT-systemer fra SKAT, politiet eller andre sager fra de sidste 10 år, men det er intet i sammenligning med den såkaldte Sundhedsplatform.
Debatten om Sundhedsplatformen
Følg debatten om Sundhedsplatformen på denne tema-side.
Sundhedsplatformen er et IT-system, som er indkøbt af Region Hovedstaden og Region Sjælland, og som er udrullet i løbet af 2016 og 2017. Sundhedsplatformen samler de fleste oplysninger om patienten i en enkelt log-on, dvs. et program, som indeholder journalnotater, blodprøvesvar, diverse henvisninger m.v. Programmet anvendes på en del hospitaler i udlandet med størstedelen i USA. Programmet er amerikansk og udviklet netop til dette hjemmemarked, hvor afregning af ydelser med forsikringsselskaberne er vigtigt. Når man anvender programmet, selv efter en dansk tilpasning, er det oplagt, at det ikke er designet til danske forhold. Skærmbillederne er særdeles komplicerede, og man kan meget nemt miste overblikket.
Et argument for at indføre Sundhedsplatformen har været såkaldt tidstro dokumentation. Dette betyder, at journalen skrives samtidig med, at lægen ser patienten. Det har været fremlagt som et sikkerhedsproblem, hvis man først får skrevet journalnotatet senere af en sekretær, efter det er dikteret af lægen, eller at blodprøverne først bestilles, efter de er ordineret. Der mangler dog dokumentation for, at der har været sådanne sikkerhedsproblemer tidligere. Det er givet, at en samtidig betjening af computersystemet af den behandlende læge, og at lægen overtager arbejdsopgaver, som tidligere er varetaget af andre faggrupper naturligvis vil medføre betydelig forsinkelse.
Sundhedsplatformen får lægerne til at lave sekretærernes arbejde
Der er en række negative konsekvenser af indførelsen af Sundhedsplatformen, og det væsentligste er nok, at lægegruppen overtager en række arbejdsopgaver, som tidligere er varetaget af andre faggrupper, specielt sekretærgruppen.
Med Sundhedsplatformen skal lægen selv skrive (ofte med to-finger system) notaterne i journalen, og det skal foregå samtidig med den konkrete patientkontakt. Samtidig skal lægen selv bestille ordinerede blodprøver, røntgenundersøgelser, ambulante tider osv. Dette tager selvfølgelig meget tid for lægen, og det virker absurd, at man anvender den dyreste personalegruppe til at varetage funktioner, som bedre, billigere og hurtigere kan varetages af andre personer. Det er vist i en stor amerikansk undersøgelse, at 1 times patientkontakt giver 2 timers skærmarbejde for en speciallæge og på en normal arbejdsdag, som er berammet til 7,4 timer kan man derfor, når man medregner frokostpause osv., formentlig se patienter i øjnene i 2 timer – kun 2 timer på en hel arbejdsdag! Resten af tiden går med skærmarbejde. Dette er simpelthen bare ikke i orden. Professor Jes Olesen beskriver i sin fremragende bog ”Det Syge Væsen – Hvordan Det Kan Helbredes”, at man i dag efter indførelse af Sundhedsplatformen kun kan gå stuegang på ca. én patient i timen, og at man tidligere kunne nå i hvert fald det dobbelte.
Sundhedsplatformen har alvorlige konsekvenser for arbejdsmiljøet
Arbejdsmiljøet er lidende efter indførelsen af Sundhedsplatformen. Overlægeforeningen har gennemført en undersøgelse ca. et halvt år efter indførelsen på Herlev/Gentofte Hospital.
Denne viser, ret skræmmende, at 48 procent af overlægerne kun sjældent eller aldrig har tid nok til deres arbejdsopgaver, at 54 procent altid eller ofte kommer bagud med arbejdet, at 48 procent er i konstant tidspres, hvilket er til stor gene, og at 29 procent føler sig i ringe, eller meget ringe grad motiveret og engageret i deres arbejde.
Hele 97 procent oplever besværligheder med IT-systemer i forhold til udførelse af det daglige arbejde (dette er Sundhedsplatformen). Og måske det vigtigste: 79 procent har ringere arbejdsglæde i dag i forhold til før indførelsen af Sundhedsplatformen.
Der er en række eksempler på ældre overlæger, som vælger at lade sig pensionere pga. indførelsen af Sundhedsplatformen, og dette store tab af ekspertise og erfaring kunne være undgået. En hurtig rundspørge blandt kollegerne bevidner, at mange har øjnene åbne efter andre jobtilbud, og viser der sig en egnet stilling, så vil mange overveje grundigt, om de skal blive i sygehusvæsenet på Sjælland.
Sundhedsplatformen reducerer kvaliteten af det kliniske arbejde
Der er helt klart en fornemmelse hos lægegruppen, at kvaliteten af behandlingen falder ved indførelsen af Sundhedsplatformen. Dette er selvfølgelig helt imod det tilsigtede, men når man som læge skal bruge en meget stor del af sin hjerneaktivitet på at finde rundt i et ulogisk computerprogram og foretage en lang række arbejdsopgaver, som ikke hører til lægegruppen, så falder opmærksomheden på det rent lægefaglige, dvs. diagnostik og behandling. Læger er også mennesker, og man har kun en vis båndbredde til rådighed i hjernen. Det er ikke til at måle på almindelige parametre, at kvaliteten i patientbehandlingen er faldet, men det er helt klart fornemmelsen, når man taler med lægerne i klinikken.
Tidligere kunne vi til de daglige lægekonferencer diskutere, hvordan vi skulle behandle patienter med alvorlige sygdomme, eller hvor man var i tvivl om diagnose og behandling. Dette er efterhånden næsten umuligt, da al overskydende tid og energi går med at snakke om, hvordan man nu lige får sendt en henvisning korrekt i systemet, hvordan det er smartest at bestille et sæt blodprøver eller sende et resumé til egen læge. Det er dræbende for det faglige miljø og derved en stor risiko for patienterne. Der var tidligere stor læring ved de daglige lægekonferencer med direkte positiv effekt på patientbehandlingen, og alt dette er nu fortid.
Sundhedsplatformen dræber den faglige udvikling
Når vi taler om Sundhedsplatformen, har vi ofte fokus på arbejdsmiljø og den produktionsnedgang, som det har medført, og derved de penge det koster. Der er imidlertid et andet og måske væsentligere aspekt, som ofte glemmes i debatten, og det er effekten på den faglige udvikling.
Hvis vi ser tilbage på de sidste måske 50 års udvikling indenfor det lægevidenskabelige område med forbedret behandling og pleje til patienterne, så er nyudviklingen helt overvejende kommet fra lægegruppen. Dette er i form at forskning og anden form for kvalitetsløft i patientbehandlingen. Man må dog forstå, at hvis man som fagperson skal have overskud til denne funktion, nemlig at gennemtænke behandlingsregimer og få ideer til nye metoder og efterfølgende afprøve dem forskningsmæssigt, så kræver det et både mentalt og ikke mindst tidsmæssigt overskud i hverdagen.
Der har typisk i de forgangne årtier været en smule luft i hverdagen til, at dette kunne udvikle sig, men med Sundhedsplatformen, hvor lægerne nu har overtaget lægesekretærernes arbejde udover deres lægelige arbejdsfunktioner, så er der ikke mere tid til rådighed. Lægerne er hængt op, bogstavelig talt fra de kommer til de går, med patientrelateret arbejde og i endnu højere grad arbejde foran computeren. Der er derfor ikke mulighed for at få ideer og afprøve dem til bedre patientbehandling. Det er muligt, at vi ikke ser en effekt af dette lige nu - men bare vent. Østdanmark vil stagnere i udvikling indenfor sundhedsområdet af den simple grund, at der ikke er mentalt overskud eller tid til at varetage udviklingsfunktionen.
Medicinmodulet i Sundhedsplatformen
Der er massive problemer med at ordinere medicin i Sundhedsplatformen. Der er flere indgange til funktionerne, og det er ret uoverskueligt med utallige muligheder for fejl. Der er tillige sager med forkerte ordinationer på trods af, at lægen har ordineret det rigtige medicin. Jeg skal ikke gøre mig klog på det tekniske bag disse besværligheder, men det er tankevækkende at se på forskellen på Sundhedsplatformen og f.eks. de velfungerende systemer i almen praksis.
I Sundhedsplatformen trækker systemet oplysningerne om medicin fra Det Fælles Medicinkort (FMK) ind i programmet, og det er så meningen, at man inde i Sundhedsplatformen skal arbejde med ordinationerne. Når patienten udskrives, skal ordinationerne så eksporteres tilbage til FMK, og denne model giver åbenbart en lang række problemer. I systemerne i almen praksis kan man arbejde direkte i FMK inde fra den elektroniske patientjournal. Det tyder derfor på, at Sundhedsplatformen har grebet det an på en besværlig og dermed risikofyldt måde.
I det daglige arbejde er der meget ofte problemer med medicinordinationerne, og patienter kan opleve, at de får forkert medicin eller forkert dosis, hvis de ikke selv er meget på mærkerne. Og det kan man selvfølgelig ikke være, hvis man er syg! Det er derfor en MEGET hastende opgave, at medicinmodulet bringes til at fungere 100% sikkert! Der bruges mange millioner på at rette disse fejl, og en kommende opdatering i februar 2019 skulle efter sigende løse nogle af problemerne (men ikke dem alle). Jeg og mange af mine kollegaer har dog mistet tilliden til, at det kommer til at fungere.
I praksis arbejder vi lige nu med et system, som betyder, at man som læge, der ordinerer medicinen, ikke kan være sikker på, at patienten faktisk får det, man ordinerer. Der er utallige eksempler på, at selvom lægen har ordineret korrekt medicin og dosis, så dukker ordinationen op i en helt anden form, når sygeplejersken skal give medicinen og derved giver f.eks. en forkert dosis. Dette er potentielt LIVSTRUENDE og absolut og fuldstændig uacceptabelt! Det er min helt klare holdning, at vi som læger og sygeplejersker ikke kan arbejde med et sådant system, og at vi som patienter ikke kan acceptere denne oplagte risiko for vores liv og helbred pga. et IT-system.
Så hvor er Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd henne i denne sag? Og patientforeningerne? Det er som om, at alvoren slet ikke er gået op for dem. Man hører nogle pip i ny og næ, og tonen er da blevet skærpet lidt i de sidste par år, men der må snart ske noget.
Jeg har et simpelt forslag: Der igangsættes en afviklingsplan for Sundhedsplatformen, og man undersøger mulighederne for at koble sig på det jyske system, så vi ender med et velfungerende nationalt system. Gå gerne ind og støt borgerforslaget.
