Tænk, hvis patienten med en nyresygdom kunne få færre ture til hospitalet og mere behandling i hjemmet. Og tænk, hvis teenageren med handicap kunne blive mere selvhjulpen i hverdagen og dermed gennemføre et uddannelsesforløb. Det vil være godt for den enkelte. Det vil være godt for samfundet. Og det vil også være godt for virksomhederne, fordi medarbejderen måske kan nøjes med en deltidssygemelding, eller den unge teenager får mulighed for at tage en uddannelse, som kan være adgangsbilletten til et aktivt arbejdsliv.
Private virksomheder i sundhedssektoren kan i samarbejde med kommuner og regioner udvikle nye løsninger til telemedicin eller hjælpemidler til gavn for alle danskere. Lægerne kender eksempelvis patienternes behov for behandling, og virksomhederne kan udvikle teknologiske løsninger til overvågning af blandt andet sårskader eller blodsukkerniveau fra borgerens eget hjem. På den måde kan virksomhederne samtidig skabe arbejdspladser og vækst i Danmark.
OPI-stafetten
OPI-stafetten skal udvikle og udbrede viden om, holdninger til, udfordringer for og de mange muligheder i Offentlig-Privat Innovationssamarbejde.
Hvordan kan det offentlige og erhvervslivet sammen udvikle nye løsninger, som har potentiale til at give skatteborgerne mere for deres penge, og virksomheder muligheder for at skabe ny vækst og arbejdspladser?
Det er OPI-Lab - Laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi - der igangsætter stafetten på DenOffentlige.dk.
Finansminister Bjarne Corydon skriver i sit indlæg d. 11. april her på bloggen, at potentialet i offentlig-privat samarbejde om innovation (OPI) er stort. I DI er vi enige i, at OPI-projekter er en vigtig drivkraft for nytænkning og innovation. Både for den offentlige sektor og den private sektor.
250 gange OPI
En nylig gennemgang fra KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning - viser, at der er ca. 250 afsluttede eller igangværende OPI-forløb. Det viser, at kommunerne, regionerne og de statslige institutioner er godt i gang med OPI-projekterne.
Det er den danske virksomhed Cetrea et godt eksempel på. Cetrea har udviklet en banebrydende digital tavle til hospitalernes skadestuer. Tavlen giver et overblik over nye patienter og deres behandlingsbehov samt fordelingen af skadestuens behandlingsrum, læger og sygeplejersker. Den digitale tavle erstatter håndskrevne noter på white boards, som tidligere var udbredt på hospitalerne. Dermed gør tavlen lægernes arbejde mere effektivt og giver patienterne en kortere ventetid. Samtidig kan Cetrea udvide sin forretning og sælge produktet til udlandet.
OPI er dog ikke en magisk remse, som skaber innovation i den offentlige sektor med et trylleslag. Der er plads til forbedring i OPI-arbejdet i Danmark. Succesfulde OPI-projekter er hårdt arbejde. Vi skal blive bedre til at dokumentere erfaringerne fra de enkelte OPI-projekter. Og vi skal blive bedre til at koordinere innovationsprojekter på tværs af landet.
Grundig dokumentation gavner alle
Vi skal sørge for, at gevinsterne med OPI bliver mere synlige. Alle positive og negative erfaringer bør dokumenteres. Det er vigtigt for både virksomhederne og for brugerne, at de mange igangværende innovationsprojekter bliver evalueret.
For virksomhederne er det altafgørende, at nyudviklede løsninger bliver dokumenteret og evalueret. Virksomheder som Cetrea kan kun overleve og vokse, hvis de over for nye kunder i udlandet kan dokumentere høj brugertilfredshed, stabil drift og rimelig driftsøkonomi. Kun gennemtestede løsninger sælger på det internationale marked.
Og danskerne skal selvfølgelig have sikkerhed for, at ny teknologi til telemedicin eller handicaphjælpemidler virker i praksis. Borgeren må aldrig blive taberen i offentlig-private innovationsprojekter og kun tilfredse ”kunder” er i virksomhedernes interesse.
Koordinering skal sikre nye tallerkener i stedet for dobbeltarbejde
I et lille land som Danmark bliver vi nødt til at koordinere vores innovationsprojekter, så vi får brugt vores ressourcer mest fornuftigt. Virksomhederne vil gerne bidrage til nytænkning og udvikling af nye løsninger til den offentlige sektor. Men virksomhederne har brug for at vide, i hvilken retning de skal fokusere deres forskning og udvikling. Og virksomhederne har brug for at vide, at der er kunder til de nye løsninger, som de udvikler.
Læs også: Margrethe Vestager i OPI-stafetten: Nytænkning giver bedre fødsler
De sidste par år har kommuner, regioner og virksomheder indledt stadigt flere projekter med offentlig-privat samarbejde om nyskabende løsninger til danskerne. Generelt er virksomhedernes erfaringer med OPI-projekter gode, selv om ikke alle projekter er solstrålehistorier. Hvis endnu flere projekter skal blive en succes, skal vi for det første sikre, at OPI-projekterne har et konkret mål om at udvikle ny teknologi. Men ofte efterspørger kommuner eller regioner løsninger, der allerede eksisterer på markedet.
Det er klart, at kommuner og regioner ikke bør starte store innovationsprojekter, hvis virksomhederne allerede tilbyder den efterspurgte teknologi. Kommuner og regioner skal i stedet blot købe de løsninger, der allerede findes. Det er både billigere og hurtigere.
Vi har eksempelvis netop set, hvordan et kommunalt plejecenter har startet et projekt om intelligent og automatisk vask og sortering af beboernes tøj. Projektets formål er, at personalet skal undgå at blande beboernes tøj sammen eller vaske tøjet ved forkerte temperaturer. Chipteknologi er dog udbredt i vaskeribranchen allerede. Løsningen, som plejecenteret behøver, er altså en hyldevare, og innovationsprojektet er derfor overflødigt.
Kommunerne og regionerne skal sørge for at koordinere deres OPI-projekter. Det skal sikre, at vi ikke opfinder den dybe tallerken to gange i to parallelle OPI-projekter. Det er spild af både skattekroner og virksomhedernes tid og penge.
Læs også: Falck-topchep: Stjæl andres innovation og bliv belønnet for det
Der er i dag risiko for dobbeltarbejde, forbi det samlede overblik over OPI-projekter ikke er godt nok. Det er derfor vigtigt, at vi i højere grad deler viden på tværs af myndighedsgrænser. Eksempelvis via et centralt set-up eller en fælles database.
Tiden er moden til, at vi løfter OPI-arbejdet op på et højere niveau og stiller større krav til de enkelte projekter og til efterspørgslen på nye innovative velfærdsløsninger på landsplan. Det er vigtigt, at den offentlige sektor samler sin købekraft i større bidder på tværs af kommune- og regionsgrænser.
Regeringen, KL og Danske Regioner har taget et stort skridt i den rigtige retning med Strategien for digital velfærd. Strategien gør det tydeligt, hvad staten, kommunerne og regionerne prioriterer på fire konkrete velfærdsteknologiske områder. Den tankegang bør gælde overalt. På den måde kan private og det offentlige give borgerne mere velfærd for pengene.
Stafetten sendes til Martin Damm, ny formand for KL
Jeg vil derfor gerne sende blogstafetten videre til KL’s nye formand, Martin Damm og spørge ham, hvordan han ser kommunernes opgave og ansvar i denne sammenhæng. Hvordan sikrer vi en bedre koordination i kommunerne af de nye velfærdsteknologiske løsninger, som de i fællesskab vil satse på?
