Gennem de seneste 20-30 år er udviklingen på daginstitutionsområdet kun gået én vej – i retning af kommunalisering. I perioden er andelen af selvejende institutioner faldet fra ca. 50 procent til i dag ca. 20 procent. Som repræsentant for en række selvejende daginstitutioner vil vi i Dansk Erhverv derfor gerne pege på to områder, der bør indgå i det fremadrettede arbejde, hvis målet virkelig skal være et mere velfungerende system.
For det første skal man erkende, at en væsentlig forudsætning for at skabe engagement og deltagelse er, at man har et fælles mål i den enkelte institution. De selvejende institutioner har netop et sådan formål. Problemet i dag er bare, at den kommunale styring af de selvejende institutioner er blevet så rigid, at det stort set er umuligt at sætte sit eget aftryk på den selvejende institution. Det betyder, at man fjerner udviklingen drevet af positivt engagement og erstatter det med en udvikling drevet af krav.
For det andet skal man erkende, at inddragelsen af civilsamfundet – ofte i form af forældregruppen – tilsvarende forudsætter tilstedeværelsen af et fælles mål. Har man ikke det, risikerer deltagelsen blot at handle om de deltagendes egne børns snævre interesser.
Målet må derfor være at få skabt en struktur, som understøtter de selvejende daginstitutioner, der giver plads til positiv forskellighed. Men også et system, der anerkender kommunernes ønske om gennemsigtighed og økonomisk styring.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini skal derfor ikke blot tage temperaturen, men hurtigt sætte gang i en proces, der skal se på de vilkår, man eksisterer med som selvejende daginstitution. Hun skal udtænke en ny vej, der på den ene side giver plads til positiv forskellighed og på den anden side sikrer, at der er åbenhed.
De selvejende daginstitutioner i Dansk Erhverv vil gerne være med og vil gerne være åbne overfor kommunerne, men de vil også insistere på at få lov til at udvikle sig, som det de er – nemlig som selvejende og ikke kommunale.
