Sundhedsfællesskaber eksisterer allerede

Regeringen har lovet danskerne en sundhedsreform. Der er brug at fremtidssikre sundhedsvæsenet, lyder det. Derfor annoncerede statsministeren fra talerstolen på Folketingets åbningsdag, at regeringen vil oprette 21 såkaldte sundhedsfællesskaber med de 21 akuthospitaler som omdrejningspunkt.   Det er sådan set en rigtig god idé. Regioner og kommuner arbejder nemlig allerede i dag tæt sammen om de fælles patienter i sundhedsfællesskaber omkring de 21 akuthospitaler. Vi kalder dem godt nok ikke sundhedsfællesskaber, men det er et samarbejde, der virker og bygger på konkrete løsninger, og som dag efter dag viser sin store værdi for de patienter, der har brug for flere tilbud.  

De eksisterende sundhedsfællesskaber har bl.a. været rammen for det samarbejde, som statsministeren fremhævede i sin åbningstale: nemlig at patienter i nogle kommuner i Region Midtjylland ikke behøver at tage hele vejen til sygehuset for at genoptræne efter en hjerteoperation. Hvis kommunen er klar til at løfte opgaven, kan de i stedet genoptræne i det kommunale sundhedscenter samtidig med, at det faglige ansvar stadig ligger hos regionens speciallæger.   Det er sådanne gode løsninger, der skaber tryghed og nærhed for patienterne, og i regionerne arbejder vi for, at de bliver udbredt til hele landet. Derfor har vi en klar målsætning om at indgå aftaler med alle 98 kommuner, så de fremover skal løfte flere konkrete opgaver i samarbejde med hospitalslægerne. Det gælder f.eks. statsministerens eksempel med genoptræning på det kommunale sundhedscenter efter hjerteoperationer. Og det gælder, at patienterne – hvis de ønsker det – skal kunne modtage dialyse- eller intravenøs behandling i eget hjem i stedet for på hospitalet.   Styrket samarbejde mellem læger på hospitaler og i praksis   I regionerne har vi et stort ansvar for at sikre, at den ekspertise, der er på hospitalet, også er til gavn for patienter uden for matriklen. Også her spiller samarbejdet i de eksisterende sundhedsfællesskaber en afgørende rolle. Personalet på hospitalerne skal nemlig både understøtte kommunernes medarbejdere, de praktiserende læger og de øvrige ansatte i almen praksis. På den måde kan vi forebygge, at nogle borgere overhovedet får behov for at komme på sygehuset i første omgang.   Derfor har vi også i regionerne besluttet, at alle praktiserende læger gennem en hotline skal kunne komme i kontakt med sygehuslægen om en patient – i første omgang dem med KOL og diabetes. Det gælder for eksempel, hvis den praktiserende læge mener, at en ekspertvurdering fra en speciallæge kan forhindre, at patienten skal henvises til sygehuset.   Vi arbejder desuden for, at sygehusene tilbyder kompetenceudvikling for praktiserende læger og praksispersonale, ligesom vi vil styrke samarbejdet mellem kommuner og hospitaler gennem specialistrådgivning, mere fokus på informationen ved udskrivelse, samarbejde om fælles patienter og meget andet.

Endelig har PLO og Danske Regioner sammen foreslået, at kommunernes sundhedspersonale i højere grad skal kunne støttes af de praktiserende læger i de situationer, hvor der er brug for det – f.eks. når hjemmesygeplejerskerne har brug for sparring ved borgerbesøg. Aftalerne skal selvfølgelig være tilpasset den enkelte kommunes behov, så vi sikrer, at lægernes tid bliver udnyttet bedst muligt.   Omstillingen er i fuld gang   Med andre ord arbejder vi i regionerne og de eksisterende sundhedsfællesskaber målrettet for at udvikle det danske sundhedsvæsen, så patienter og pårørende oplever større nærhed og sammenhæng i deres forløb. Vi deler dog samtidig statsministerens analyse af, at der er brug for ændringer, hvis vi skal have et stærkere og mere forpligtende samarbejde på tværs af regioner, kommuner og almen praksis. Derfor er det også helt nødvendigt med den flerårige kvalitetsplan for kommuner, almen praksis og udgående hospitalsfunktioner, som staten er i gang med at udarbejde. Hvis vi skal lykkes med at skabe endnu større sammenhæng og nærhed i behandlingen af patienterne, er det nemlig afgørende, at vi får løftet kvalitet og kompetencer til et mere ensartet niveau i hele sundhedsvæsenet.   Foruden kvalitetsplanen er der også brug for at ændre de lovgivningsmæssige rammer. Regioner, kommuner og almen praksis skal kunne dele de oplysninger, som skal til for at skabe en sammenhængende behandling for de patienter, der har brug for tilbud flere steder fra. Derudover skal det være muligt for regioner og kommuner at finansiere løsninger i fællesskab. I regionerne har vi for eksempel foreslået en fælles finansiering af 1.000 brobyggersygeplejersker, som skal hjælpe de patienter, der er i jævnlig kontakt med de forskellige dele af sundhedsvæsenet – bl.a. ved at sørge for, at behandlingen på hospitalet bliver fulgt op af den rigtige hjemmesygepleje.   På samme måde har der været behov for, at regeringens krav om stadig mere aktivitet på hospitalerne endelig blev lagt i graven med den økonomiaftale, vi indgik før sommerferien. Hidtil har høj aktivitet inde på hospitalet været en forudsætning for, at vi i regionerne har kunne få økonomien til at hænge sammen. Det var uholdbart og kontraproduktivt for den omstilling af sundhedsvæsenet, vi alle ønsker.   Med nærhedsfinansiering og økonomiaftalen for 2019 får vi fremover bedre rum til at udvikle og udbrede gode løsninger til gavn for borgerne. Samtidig ligger der også et væsentligt større ansvar hos regionerne, når det gælder borgernes sundhed og omstillingen af det danske sundhedsvæsen, så patienter og pårørende oplever en behandling med endnu større nærhed og sammenhæng. Det ansvar påtager vi os gerne. Og vi er faktisk allerede i fuld gang – i tæt samarbejde med de praktiserende læger, kommunerne og medarbejderne på hospitalerne.   De nuværende sundhedsfællesskaber er et godt udgangspunkt, og vi bruger dem allerede til at skabe konkrete holdbare løsninger og fremtidssikre sundhedsvæsenet. Vi ser dog gerne, at vi får flere værktøjer i værktøjskassen, der gør dem i stand til at løfte sundhedsvæsenet endnu mere.   Så kære regering og kære statsminister: Sundhedsfællesskaberne eksisterer allerede. Lad os bygge videre på dem og give dem de bedste betingelser for succes. Det fortjener patienterne.