Dårligt psykisk arbejdsmiljø som følge af vold, trusler, stress, mobning og dårlig ledelse er et stigende problem på de danske arbejdspladser. Ifølge Rigsrevisionens netop offentliggjorte rapport skyldes cirka 20 procent af det langvarige sygefravær problemer i det psykiske arbejdsmiljø.
Det rammer ikke mindst FTF’s medlemsgrupper, hvor politifolk, sygeplejersker, skolelærere, bankansatte og pædagoger er blandt de mest udsatte grupper i forhold til fx vold, trusler og stress.
Netop derfor er det ifølge FTF’s formand Bente Sorgenfrey ekstra vigtigt, at myndighederne fører et effektivt tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø:
"Det er stærkt bekymrende, at tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø ikke fungerer godt nok. Der er behov for, at vi hurtigst muligt får styrket indsatsen i Arbejdstilsynet,” siger Bente Sorgenfrey.
Forældet tilsynsmetode
Et af de centrale punkter, Rigsrevisionen kritiserer, er, at afgrænsningen af, hvad Arbejdstilsynet må føre tilsyn med i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, ikke er blevet vurderet eller taget op til revision de sidste knap 20 år.
Det såkaldte metodeudvalgs afgrænsning stammer fra 1995 og indebærer bl.a., at Arbejdstilsynet ikke må føre tilsyn og træffe afgørelse i forhold til problemer i det psykiske arbejdsmiljø, der relaterer sig til ledelsesbeslutninger og ledelseskvalitet.
FTF, der repræsenter 450.000 privat og offentligt ansatte, mener, at det er på tide, at myndighederne og parterne foretager en fornyet vurdering af, om afgrænsningen passer til udfordringerne på det moderne arbejdsmarked:
”Vi ved fra en lang række undersøgelser, også blandt FTF’erne, at relationen mellem ledere og medarbejdere og den ledelsesmæssige støtte og opbakning under fx forandringsprocesser, spiller en væsentlig rolle for medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø. Derfor virker det noget forældet, at Arbejdstilsynet ikke må undersøge, om de ledelsesmæssige forhold er i orden,” siger Bente Sorgenfrey.
Brug for serviceeftersyn
Rigsrevisionen peger desuden på, at man ved alt for lidt om, hvilke tilsynsmetoder, der er mest effektive, i forhold til det psykiske arbejdsmiljø.
Bente Sorgenfrey opfordrer på den baggrund beskæftigelsesministeren til hurtigst muligt at tage initiativ til, i samarbejde med arbejdsmarkedet parter, at gennemføre et serviceeftersyn af de metoder, tilsynet bruger i forhold til det psykiske arbejdsmiljø.
Et andet centralt kritikpunkt fra Rigsrevisionen er, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad registrerer og analyserer de klager over dårligt psykisk arbejdsmiljø, som tilsynet modtager.
FTF har gentagne gange peget på, at det er helt afgørende, at Arbejdstilsynet har tilstrækkeligt med ressourcer til at reagere effektivt på klager, især når det gælder det psykiske arbejdsmiljø.
”Vi ved, at der snart kommer et politisk udspil, hvor regeringen lægger op til i højere grad at rette tilsynsindsatsen mod de arbejdspladser, hvor risikoen er størst. Det er vi helt enige i. Men samtidig er det – især i forhold til det psykiske arbejdsmiljø – vigtigt at være opmærksom på, at problemerne ikke altid kan forudsiges ud fra en gennemsnitlig risiko i en branche. Det er derfor helt nødvendigt, at man kan reagere effektivt på klager – og at klagerne registreres, så de kan bruges til at forbedre tilsynsindsatsen”, siger Bente Sorgenfrey.
