Danske unge får i alt for ringe grad brudt deres sociale arv med en uddannelse, der er højere end deres forældres. Det fastslår formand for FTF, Bente Sorgenfrey, på baggrund af spritnye tal i den årlige OECD-rapport om uddannelse, Education at a Glance, som netop er udkommet.
Når det gælder unges bevægelse op til et højere uddannelsesniveau end deres forældres, befinder Danmark sig nemlig i den tungeste tredjedel af i de alt 23 OECD-lande, som rapporten analyserer og sammenligner.
Fremtiden for de videregående uddannelser
Netop nu diskuterer regeringens såkaldte kvalitetsudvalg, hvordan de videregående uddannelser kan forbedres. FTF har bl.a. opfordret udvalget til at se mere på potentialerne i de mellemlange videregående uddannelser i stedet for at fokusere for ensidigt på universiteterne.
Mere præcist ligger Danmark på en 16. plads blandt de 23 lande målt på andelen af unge, der får en højere uddannelse end deres forældre. I Danmark er andelen af unge, der får en højere uddannelse end forældrenes således 36 procent, mens den i Finland fx er 56 procent. Dermed har børn af ufaglærte forældre i Danmark en markant dårligere chance for at bestå en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse end børn af forældre med en videregående uddannelse. (se også grafik nederst)
Brug for markant brud med social arv Den skævhed skal der rettes op på. Danmark har brug for, at flere unge bryder deres sociale arv og på den måde hæver landets uddannelsesniveau, mener Bente Sorgenfrey.
"Vores uddannelsessystem skal blive bedre til at understøtte social mobilitet, så vi får reelt lige adgang til uddannelser. Vores samfund har brug for en veluddannet arbejdsstyrke - både af hensyn til vækst og kvalitetsudviklingen af vores velfærdssamfund. Det er bekymrende, at der i dagens Danmark stadig er så ulige chancer og muligheder for at få en skolegang og læse videre", siger hun.
For at rette op på skævheden er det nødvendigt at sætte ind i hele vores dagtilbuds- og uddannelsessystem, mener FTF-formanden.
"Måske børn af akademikerforældre klarer sig fint videre i uddannelsessystemet på trods af færre voksne, der skal tage sig af flere børn. Men færre uddannede pædagoger i institutionerne og færre lærere i skolerne rammer i særlig grad de børn, der har brug for en ekstra hånd. Det kan være en væsentlig del af forklaringen på, at vi bliver ved med at se stor chanceulighed i uddannelsessystemet", siger Bente Sorgenfrey.
Den amerikanske stjerneøkonom og nobelpristager James J. Heckman har samme forklaring. Han har bevist, at det er en langt bedre forretning for samfundet at investere i børns udvikling, før de kommer i skole. Lærer de mere dér, svinder uligheden i voksenlivet. Og - siger Heckman i en aktuel artikel - det handler ikke om matematik og ABC, men om sociale færdigheder. Investeringerne giver bedre økonomisk afkast end aktiemarkedet.
Nobelpristager: Udsatte børns skæbne er afgjort før 1. klasse (Mandag Morgen)
Bente Sorgenfrey har flere konkrete bud på at øge den sociale mobilitet i det danske uddannelsesystem: bedre normeringer i skole og daginstitutioner, flere pædagoger og lærere, der har tid til deres kerneopgave, flere investeringer i forskning på børne- og ungeområdet og endelig udvikling i grunduddannelsen af lærere og pædagoger.
OECD-lande skærer drastisk i uddannelse
OECD-rapporten viser i øvrigt, at Danmark i sammenligning med de andre OECD-lande fortsat ligger højt, når det gælder offentlig investering i uddannelse målt i andel af BNP.
Hvad analysen ikke viser, er at Danmark bruger færre og færre midler målt pr. studerende, fordi optaget på de videregående uddannelser stiger og stiger, uden at investeringen i uddannelse stiger tilsvarende.
FTF mener, at det er afgørende at sikre, at kvaliteten kan fastholdes. Modsat Danmark har stor del af OECD-landene har valgt at skære drastisk i de offentlige uddannelsesbudgetter, viser rapporten.
"Det er positivt, at Danmark fortsat satser på at styrke uddannelsesområdet med et højt offentligt uddannelsesbudget. Til gengæld er det stærkt bekymrende, at så mange OECD-lande har valgt at skære ned. Det er den forkerte vej at gå. Det vil gøre det endnu vanskeligere for ikke mindst de mange unge i Europa, der fortsat står i arbejdsløshedskøen", siger Bente Sorgenfrey.
