Fyringer i Arbejdstilsynet, færre penge til forebyggelse af stress, vold og dårligt psykisk arbejdsmiljø samt voldsomme nedskæringer i uddannelse og forskning.
Det er blandt andet konsekvensen af den netop indgåede finanslovsaftale for 2016 mellem Venstre, Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti. Partierne vælger dog at styrke enkelte indsatser målrettet social dumping, men skærer dramatisk i Arbejdstilsynet og i forebyggelsen af fysisk og psykisk nedslidning.
Finanslov 2016
Følg udviklingen i stammedansen om Finanslov 2016 lige her.
Vi sorterer noget af det rituelle cirkus fra, så du får mere af det væsentlige.
Samtidig vedtager partierne nye udgiftslofter i kommunerne, samt nye principper for omprioritering af penge i kommuner og stat.
Der sikrede således ikke flere penge til offentligt forbrug og velfærd. I stedet har partierne bag aftalen blot rykket rundt på de penge, som Venstre allerede havde afsat. Det skaber nu uro og utryghed i kommunerne. Dårligt arbejdsmiljø koster 60 mia. kr. årligt FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentlig og privat ansatte, mener, at politikerne skader vækst og velfærd med den nye finanslovsaftale. ”En stærk offentlig sektor, der sikrer gode børneinstitutioner, uddannelse, forskning og sundhed, styrker erhvervslivets vilkår. Velfærden er simpelthen med til at skabe private job og vækst. Besparelser på forskning og uddannelse og nedskæringer i velfærden og arbejdsmiljøindsatsen er som at skyde sig selv i foden: Vi fjerner fundamentet for dansk erhvervslivs succes og muligheden for at udbygge velfærden,” siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey. ”Hvis vi skal have langvarig vækst og udvikling, skal vi derfor udbygge velfærden og sikre et endnu bedre offentligt-privat samarbejde om nye produkter og ydelser og fælles innovation. Vi skal sikre gode vilkår for forskning og uddannelse og forebygge sygefravær på jobbet,” siger hun. Dårligt arbejdsmiljø koster samfundet over 60 mia. kr. årligt og skader produktiviteten i virksomhederne pga. øget sygefravær, viser beregninger. "Finansloven betyder fyringer i Arbejdstilsynet, færre penge til forebyggelse af stress, vold og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det vil skade både de ansatte, samfundet, virksomheder og er utroligt kortsigtet og en dårlig investering,” siger Bente Sorgenfrey, der undrer sig over, at regeringen i stedet prioriterer afgifts- og skattelettelser som kun i meget begrænset omfang skaber ny job. Udgiftsloft rammer borgerne i kommunerne Partierne bag finansloven vedtager samtidig med finansloven nye udgiftslofter i kommunerne, som betyder, at omprioriteringsbidraget fastholdes i de kommende år. Det vil få voldsomme konsekvenser for velfærden. ”Det er trist dag for mange borgere i de danske kommuner, som fra næste år og frem til 2019 skal vende sig til mindre velfærd og færre kommunale velfærdsmedarbejdere i børnehaver, skoler og plejehjem. Samtidig rammes provinsen hårdt, når man skærer i de regionale uddannelsessteder, ligesom forskning og arbejdsmiljø beskæres hårdt,” siger Bente Sorgenfrey. ”Omprioriteringsbidraget og de nye udgiftslofter i kommunerne vil betyde markant færre kommunale velfærdsmedarbejdere frem til 2019. Det forringer velfærden,” siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey. Udgiftslofter betyder, at kommunerne skal spare 7,5 mia. kr. ekstra de næste fire år fra 2016-2019. Med finanslovsaften prioriteres ældreområdet, men der vil fortsat være et pres på andre centale velfærdsområder. "Partierne bag aftalen sørger for, at en del af pengene kommer tilbage til ældreområdet i kommunerne, men andre områder, fx børn og skole, risikerer at blive skåret ned. Ligesom uddannelse og forskning på statens område bliver udsat for voldsomme nedskæringer,” siger Bente Sorgenfrey. Regeringen har flere milliarder til rådighed, end den selv siger Frem til 2020 er der 40 mia. kr. til offentligt forbrug, fastslår finansministeren og regeringen. Alligevel fastholder regeringen, at man ikke vil bruge flere penge i 2016. Men der er råd til offentligt forbrug allerede i 2016. Årsagen er bl.a., at regeringen vælger at fortolke Budgetloven, som er vedtaget i Folketinget, ekstremt konservativt og kun vil tillade et strukturelt underskud på 0,4 %, selvom loven tillader et underskud på 0,5 %. EU har endda tilladt Danmark et underskud på 0,75 %. Men regeringen holder fast i en meget restriktiv finanspolitik, som begrænser muligheden for offentligt forbrug og dermed rammer velfærden. Det er en selvskabt plage, som regeringen her underkaster sig, mener FTF. ”Der er fx råd til at fortsætte arbejdsmiljøindsatsen og styrke Arbejdstilsynet allerede i 2016, men regeringen vil gå den modsatte vej: De vil gemme penge til skattelettelser. Det skader velfærden, at regeringen fastholder et strukturelt underskudsniveau på 0,4 som målestok for finanspolitikken og dermed lægger op til drastiske for nedskæringer i den offentlige sektor” siger Bente Sorgenfrey. ”Regeringen må stå ved sine prioriteringer. Regeringen vælger selv, at den offentlige sektor og velfærden skal beskæres i de kommende, så der i stedet er råd til skatte- og afgiftslettelser. Det vil kunne mærkes af borgerne,” siger Bente Sorgenfrey.
