OPS - Få overblik her
Det viser en ny rapport fra ROPS – Rådet for Offentlig Privat Samarbejde, der bl.a. indeholder en spørgeskemaundersøgelse blandt alle kendte OPI-projekter på velfærdsområdet.
Et centralt forhold ved et OPI er, at det har til formål at skabe værdi på både den offentlige og den private bundlinje. For den offentlige part er målet øget kvalitet i velfærdsydelserne samt en effektivisering af de offentlige organisationer. For den private part er målet øget vækst, økonomisk udbytte samt markeds- og informationsadgang. Flere job og større omsætning i det private med OPI Hver femte af de private virksomheder (20 pct.), som har svaret på undersøgelsen, angiver, at de har øget omsætningen på grund af OPI, mens 15 pct. svarer, at har fået flere ansatte på grund af OPI. 60 procent svarer, at de får ny viden, erfaringer og produktudvikling ved OPI. Samtidig viser undersøgelsen, at flere virksomheder vurderer, at de på den længere bane kan øge indtægterne på baggrund af OPI-projekterne. Rapporten viser, at der et stort potentiale i OPI, mener FTF, der hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte. Den nye rapport fra ROPS får nu hovedorganisationen FTF til at foreslå oprettelsen af en ny national enhed, der kan skabe et stærkt samspil på tværs af stat, kommuner og regioner. En enhed der kan få de gode ideer til at vokse og skabe forandring i det offentlige og danne grundlaget for nye eksportvirksomheder.Læs mere om OPI
Følg vores store tema med fokus på offentlig-privat-innovationssamarbejde, OPI. Klik her.
”Danmark kan udvikle den offentlige sektor og skabe flere private job ved at oprette en national enhed med viden og rådgivning om offentlig-privat samarbejde,” siger formand i FTF, Bente Sorgenfrey.
”Der er et væsentligt potentiale i et bedre samarbejde mellem den offentlige og private sektor. Ildsjæle i både det offentlige og private brænder for at finde bedre løsninger til gavn for borgerne, eller udvikle nye produkter, der kan sælges. De skal ikke være overladt til sig selv. De har brug for et sted, hvor de kan hente viden og få rådgivning i samarbejdet”, siger Bente Sorgenfrey. Der er bred opbakning til forslaget fra bl.a. Dansk Erhverv, OECD og private investorer. København går foran med ny innovationspulje Et konkret eksempel på en kommune, der går foran, er Københavns Kommune. I forbindelse med budgetforhandlingerne i september blev der afsat ti millioner kroner i 2016 til en innovationspulje. Pengene er øremærket til at udvikle og implementere velfærdsteknologi. Rambøll Management Consulting har gennemført 12 casestudier for Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde. Fx projektet ”Det Gode Ældreliv”, der har været forankret i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning og er udviklet i samarbejde med Copenhagen Living Lab. Otte virksomheder har deltaget. Formålet med projektet har været at forbedre livskvaliteten for ældre beboere på plejehjem. Projektet har givet otte konkrete løsninger, der efterfølgende er implementeret på forskellige plejecentre i Københavns Kommune.Et andet projekt har været et innovationssamarbejde mellem tre kommuner (Gentofte, Gladsaxe og København), videninstitutioner (såsom Alexandra Instituttet og Professionshøjskolen Metropol) og en række private virksomheder. Formålet har været at skabe løsninger til at motivere selvhjulpne ældre til at holde sig i gang, og i projektet er fire produkter blevet udviklet og afprøvet på målgruppen.
I Fredericia har kommunen og virksomheden Sekoia gennemført et samarbejde om at udvikle en platform, der kan it-understøtte medarbejderne på plejecentre. Helt konkret er der blevet installeret touch skærme i beboernes lejligheder, hvor medarbejderne har mulighed for at foretage administrative opgaver. Livret 2.0: Et udviklingssamarbejde mellem kommuner, designere, madleverandører og studerende om at forbedre den kommunale madservice til ældre ved at udvikle nye produkt- og serviceløsninger. Projektet har resulteret i seks konkrete løsninger, hvoraf en efterfølgende er blevet solgt og implementeret.