I finansloven 2019 skal man virkelig lede, for at finde indsatser, der handler om hvordan mad og måltider kan bruges til at løse tidens sundheds- og klimaudfordringer. Og det er en skam.
For vil vi som samfund rykke i forhold til at knække kurven for fx overvægt, diabetes og genindlæggelser, skal der sættes ind med konkrete strukturelle tiltag netop her.
- Jeg ser desværre intet om mad- og måltidsindsatser, der på en sundhedsdagsorden kan hjælpe psykiatriske patienter, de overvægtige børn eller initiativer til at forebygge diabetes, som er et problem for en kvart million danskere. Og jeg savner stadig mere ambitiøse mål for økologi, madspild og overproduktion af fødevarer på klimafronten, siger Ghita Parry, formand i Kost og Ernæringsforbundet.
Underernæring er på finansloven
I finansloven er der et afsnit om styrket ældrepleje og herunder afsat 5 mio. i 2019 til underernæringsprojektet ”I sikre hænder”.
- Det er dejligt, at se vores dagsorden om underernæring og uplanlagt vægttab nu tages alvorligt og er på politikernes huskeliste. For det er både dyrt og et unødvendigt smertefuldt problem at være ældre og underernæret. Desværre kommer indsatsen kun de få kommuner til gode, som er med i projekt ’Sikre hænder’ i stedet for at komme alle underernærede til gode, siger Ghita Parry og fortsætter:
- Hvis regeringen virkelig vil underernæring til livs, bør den også sætte ind i forhold til ernæringsplan og vejledning på landets sygehuse. Nogle patientgrupper er værre ramt af underernæring end andre. Særligt kræftpatienter taber sig fx ofte i sygdomsforløbet, og konsekvenserne er blandt andet svækket immunsystem og hyppige infektioner, der giver et dårligere behandlingsforløb.
Bedre gastronomi er på finansloven
Langt nede i aftaletekstens tekst finder man under ’øvrige initiativer’ punktet ’Gastro 2025’, der får 10 mio. kr. årligt i perioden 2019-22 til at styrke dansk gastronomi. I aftaleteksten står der, ”(...) Det høje niveau i dansk gastronomi kan blandt andet bruges til at styrke afsætningen af danske fødevarer, understøtte turisme og udvikle bedre måltidsvaner hos børn og voksne”.
- Ud fra teksten er det umuligt at gennemskue, hvordan det helt præcist kommer vores mad- og måltidsvaner til gode. Men der er klart et behov her. Madkulturens undersøgelse af vores måltidsvaner viser fx, at næsten hver tredje dansker bruger under 15 minutter på at lave mad. Her er klart et forbedringspotentiale i forhold til både færdigheder og sundhed. Og det kan vores medlemmer bidrage med at få omsat til konkrete handlinger. Så det punkt vil jeg selvfølgelig også følge med i, siger Ghita Parry.
