Når man har Aspergers syndrom eller andre former for autisme kan det være stærkt grænseoverskridende at mødes med sit hf-hold på Kongens Nytorv og gå sammen med dem gennem Nyhavn til Skuespilhuset for at se et Holberg-teaterstykke. Det var ikke desto mindre hvad første årgang på HF Inklusion for nyligt gjorde med deres dansklærer Chili Lykke Skaarup. Hun havde skaffet billetter til Erasmus Montanus, som holdet lige havde læst i dansk.
"Det er jo, når vi bliver presset lidt og klarer os igennem, at vi får selvtillid"
- ”Nogle af kursisterne har svært ved nye steder, store rum og mange mennesker, de ikke kender. Andre har svært ved at være sociale i en foyér. Ting, vi andre tager for givet eller ikke regner for noget, kan virke næsten uoverstigelige,” forklarer hun.
Så det var en sejr både for både de unge og deres lærer, da missionen lykkedes.
- ”Det er jo, når vi bliver presset lidt og klarer os igennem, at vi får selvtillid og vokser som mennesker og får selvtillid. Det blev en kanongod oplevelse. Jeg kunne jo se, at de sad og grinede. Selvom en del bagefter var fortørnede over, at det var en moderniseret udgave, der ikke helt fulgte teksten i bogen, som vi havde læst,” siger Chili Lykke Skaarup.
Mentorerne har en vigtig opgave i at coache og støtte
Teaterturen er lige præcis et eksempel på det, som HF Inklusion kan og gør: Man udfordrer kursisterne til grænsen uden at skubbe dem ud over kanten, forklarer Robert Schunck, der er koordinator for mentorerne på uddannelsen.
- ”Jeg tror, at de fleste kender det her med, at hvis man træder ud af sin comfort zone, så kan man klare mere bagefter. Sådan er det også med vores kursister. Vi presser dem hele tiden lidt – og vi holder hånden under dem imens – hvad enten det er en studietur til Berlin, en eksamen eller en teatertur,” forklarer han.
En af mentorernes vigtige opgaver er at støtte, coache og rykke kursisterne og ikke mindst holde øje med deres stressniveau.
- ”Der er en meget enkel indikator for stress, og det er, når man pludselig ikke kan det, man ellers plejer at kunne. For når man er stresset, taber man færdigheder,” forklarer han.
”Mentorerne ringer fx også til de unge, hvis de ikke møder op om morgenen”
Så hvis en kursist fx pludselig reagerer voldsomt eller uhensigtsmæssigt, så taler mentorerne med den unge og går på opdagelse for at finde ud af hvorfor.
- ”Udløseren kan være alt fra for meget tid foran computeren, til kæresteproblemer eller rod på værelset – det kan virkelig støje i en autistisk hjerne. Alt det kan mentorerne være med til at få øje på og sætte ind overfor,” forklarer han.
Mentorerne ringer fx også til de unge, hvis de ikke møder op om morgenen. Og de er i tæt kontakt til kursisternes netværk – fx forældre. Mentorerne er med i klassen de to første år og har samtaler med alle kursister mindst hver 14. dag.
- ”Samtalerne har konkrete mål, så alle rykker sig. Et mål kunne være at møde til tiden den næste uge, at huske at gå i bad, spise aftensmad eller kun at spille 12 timers computer om dagen i stedet for 16. Det kunne også være, at man skal lave en aftale med en, man gerne vil være venner med. Det kan være alt muligt,” fortæller Robert Schunck.
”Det er utroligt hvilke ressourcer eleverne finder frem - de når i mål som på niveau med en ordinære hf-kursister og nogle et par niveauer over”
Mentorstøtten er en central ting, der adskiller HF Inklusion fra de ordinære hf-hold. Men kursisterne på HF Inklusion adskiller sig også ved at have et markant lavere frafald og en stejlere læringskurve.
-”Det er utroligt hvilke ressourcer eleverne finder frem undervejs både i undervisningen og til eksamen. Jeg kan se, at de lægger ud på et niveau, der er lavere, end hvad vi normalt ser på hf. Men de når i mål som på niveau med en ordinære hf-kursister og nogle et par niveauer over,” konstaterer Chili Lykke Skaarup, der havde sit første hold til eksamen sidste sommer.
Mange kursister på HF Inklusion har dårlige erfaringer og oplevelser fra deres tidligere skoletid med i rygsækken.
-”Jeg bliver nødt til at overbevise dem om, at det her ikke bliver som de andre gange. Jeg skal stille faglige krav og samtidig være meget insisterende i at skabe en stærk relation. Når relationen og tilliden er der, er det nemmere at flytte dem fagligt. Kursisternes rigiditet er også en del af jobbet, og den skal man lære at tackle, så den ikke stjæler fokus i undervisningen. Jeg overvinder det meste med humor, og så kommer anerkendelsen fra kursisterne alligevel – ofte på en ærlig og spontan måde, når man mindst venter det,” siger Chili Lykke Skaarup, der måler sin succes som lærer i, hvor aktive kursisterne er.
- ”Når jeg udvælger emner, skal de fanges, for der er virkelig udbetaling ved kasse ét på en meget konkret måde, hvis emnet ikke interesserer dem. Så har de ti browservinduer om drager åbne på iPad’en i timen uden at prøve at skjule det,” smiler hun.
”Succes når jeg ser de unge snakke med kursisterne fra de ordinære hold”
På HF-Inklusion diskuterer lærere og mentorer ind imellem hvad succeskriteriet er. Hvornår er man lykkedes? Er det når de unge gennemfører? Når de kan gå på ordinære hf-hold på tredje år? Når de lærer at møde til tiden og indgå i et fælles rum og skabe relationer? Når de læser videre på en videregående uddannelse? Når de kommer ud på arbejdsmarkedet og får et job? Når de selv synes, de får et godt liv?
Robert Schunck har et bud:
- ”Når jeg ser de unge på tredje årgang sidde i kantinen eller gå på gangene og snakke med nogle af kursisterne fra de ordinære hold, så tænker jeg: Ja! Det er jo præcis det, vi arbejder for. Det er et succeskriterium for mig,” siger han.
”Til sidst fandt to kursister Nils Malmros’ telefonnummer på nettet og ringede op for at spørge ham selv”
HF-Inklusion handler langt fra om, at kursisterne skal pakkes ind i vat og hjælpes, understreger Chili Lykke Skaarup. Tværtimod har mange af kursisterne på HF Inklusion andre ressourcer og flere talenter end andre HF-kursister. Det oplevede dansklæreren på første årgang, da hendes hold havde set Nils Malmros’ klassiker ’Kundskabens Træ’. I filmen er der en scene, hvor klassen er på lejrskole og til aftenunderholdningen bliver der sendt forskellige ting rundt under langbordet, som de unge skal føle på – blandt andet en våd karklud og en medisterpølse.
- ”Vi diskuterede, hvad de her symboler betød, og om det var lærerinden, der sendte dem rundt. Et af temaerne i filmen er overgangen fra barn til voksen. Jeg mener, at der er tale om sexuelle symboler, der taler ind i syndefaldsmyten. Det var vi ikke helt enige om, og til sidst fandt to kursister Nils Malmros’ telefonnummer på nettet og ringede op for at spørge ham selv. De havde en lang snak med ham, og fik svar fra kilden selv. Dét tror jeg ikke, du ville se særligt mange andre hf-kursister gøre. For mig vidner det om et kæmpe drive, en finurlighed og engagement af en anden verden,” siger Chili Lykke Skaarup.
------------------------
Kort om Chili Lykke Skaarup
Chili er cand. mag. i dansk og medievidenskab. Hun har undervist fast i dansk på HF-Inklusion siden hun blev ansat som årsvikar i februar 2014.
Kort om Robert Schunck
Robert er SPS-koordinator og har været med til at starte HF-Inklusion. Han har arbejdet med unge med Austisme Spektrum Tilstande i en lang årrække med den særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse på skolen Sputnik, der er specialiseret i børn og unge med blandt andet AST. Han er universitetsuddannet og har også arbejdet som vejleder og mentor i Ungdommens Uddannelsesvejledning.
FAKTA om Autisme Spektrum Tilstand (AST)
Autisme Spektrum Tilstand (AST) dækker over en række forskellige former for og grader af autisme – blandt andet infantil autisme og Aspergers syndrom. AST er medfødt. Når man har AST har man vanskeligheder inden for tre områder: Socialt samspil, social kommunikation og så kan man have særinteresser og være mindre fleksibel og mere følsom over for skift og ændringer end andre mennesker. AST er en udviklingsforstyrrelse, der kan påvirke evnen til at kommunikere socialt, agere i almindelige sociale sammenhænge og sætte sig ind i andres tanker og følelser. Aspergers syndrom er en relativ mild form for AST. Mange mennesker med Aspergers Syndrom er højt begavede. De fleste, der har AST, har særligt udviklede sanser, som betyder, at hjernen lettere bliver overbelastet og stresset, hvis man ikke får pauser og bliver skærmet nok i hverdagen.
