LOS hilser fair konkurrence velkommen

En af velfærdssamfundets vigtigste opgaver er at yde service til gavn for borgerne og sikre et professionelt sikkerhedsnet for sårbare og udsatte mennesker. Det sker bl.a. ved skattefinansieret myndighedsudøvelse og serviceydelser. Det er helt igennem en legitim opgave. Og når tre ministre har fremlagt forslag til at stramme lovgivningen og oprette en ny klagemyndighed, handler det om, at de offentlige aktører er gået for vidt. Det vurderer Michael Graatang, direktør i LOS, som også har eksempler på ’opgavetyveri’ fra det specialiserede socialområde.   Glidning over tid ”Der er og skal være grænser for de offentlige aktørers virkelyst og -trang. Særligt når det sker på ulige vilkår og på bekostning af private virksomheder, som risikerer at miste deres indtjeningsgrundlag og mulighed for vækst og i sidste ende måske må dreje nøglen om og lukke arbejdspladser,” siger Michael Graatang. 

Han fortsætter: ”I vores branche – på det specialiserede socialområde – er både kommuner og regioner med tiden gået ind på det private marked som udbydere af sociale tilbud. Sådan har det ikke altid været. Historisk set har det været de private aktører, som har løftet disse opgaver i samfundet. Der er simpelthen sket en glidning med tiden.” 

Derfor bakker LOS op, når der er udsigt til at sikre bedre rammevilkår for de private virksomheder.   LOS taler ikke om enten offentlig eller privat, men om et både/og. I dag understøtter de private sociale tilbud for eksempel kommunerne. Og det sker langt overvejende i et frugtbart og konstruktivt samarbejde med kommunerne.   ”Vores medlemsvirksomheder besidder en højt specialiseret ekspertise og løfter dagligt en væsentlig samfundsopgave. Vi er engagerede og dybt professionelle. Og vi hilser derfor gerne konkurrence velkommen. Men det er kun rimeligt, at det sker på lige og gennemsigtige vilkår mellem offentlige og private aktører,” slår Michael Graatang fast.   Eksempel: Socialtilsynets kursusvirksomhed  I det nye udspil til fair og lige konkurrence er nævnt en række konkrete eksempler på det offentliges erhvervsaktiviteter. Se udspillet her.    Et overset eksempel, som med fordel kan inddrages i det videre arbejde, er Socialtilsynets kursusvirksomhed inden for eksempelvis voksenansvarsloven og magtanvendelse. 

Siden tilsynsreformen i 2014 på det specialiserede socialområde har Socialtilsynets kerneopgave været at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med plejefamilier og sociale tilbud. En meget vigtig og helt igennem legitim opgave, mener Michael Graatang.

”Men når Socialtilsynet udbyder kurser i for eksempel magtanvendelse, er det efter min bedste vurdering et soleklart eksempel på offentligt opgavetyveri. Det er et eksempel på, at Socialtilsynet bevæger langt udover deres kerneopgave og ind på et ellers velfungerende privat marked,” siger Michael Graatang.    Han vil derfor gerne opfordre de ansvarlige ministre sammen med Folketingets partier til at se nærmere på for eksempel at begrænse Socialtilsynets adgang til at udøve erhvervsvirksomhed, da det vil kræve en ændring af lov om socialtilsyn.   Forvirring om kasketter Michael Graatang bakkes op af Trine Pfeiffer, som er leder af Fonden Kanonen, der driver et større privat opholdssted for sårbare børn og unge i Favrskov Kommune. Hun uddyber og nuancerer problematikken ud fra praktiske erfaringer.   Kanonen gennemfører løbende efteruddannelse og kurser for medarbejderne med henblik på at være fagligt ajour. For nogle måneder siden handlede det netop om voksenansvarsloven og magtanvendelse i forhold til børn og unge, som er tilknyttet Kanonen.    Trine Pfeiffer fortæller: ”For mig at se er det to klart adskilte ting – ét; at føre tilsyn med vores opholdssted og to; at udbyde og afholde kursus for vores medarbejdere. Men før sommeren oplevede vi en uheldig og bekymrende sammenblanding af de ting. Uheldigt, fordi det pludselig gav merarbejde og bekymrende, fordi vi kan blive usikre på, hvordan tilsynet opretholder et upartisk eller fagligt neutralt tilsyn af opholdsstedet.”    Trine Pfeiffer forklarer: ”Vi havde valgt at købe en kursusdag hos Socialtilsynet, for det første for at blive klogere og for det andet for at afstemme sprog og termer med Socialtilsynet. Kursusdagen starter ud med, at underviserne sætter rammen – at kursusdagen foregår i, hvad man kalder et lukket eller fortroligt rum. Det giver fint mening – det er jo en undervisningssituation, og man skal kunne spørge ind og reflektere over tvivlsspørgsmål.”   Hun fortsætter: ”Dagen efter erfarede vi, at Socialtilsynet pr. brev udbad sig en skriftlig redegørelse om to specifikke forhold, som to medarbejdere på kursusdagen havde rejst spørgsmål om i plenum. Der er intet i vejen med, at Socialtilsynet beder om redegørelser, men her synes der at være opstået en form for kasketforvirring.”    ”Dét, jeg kunne have ønsket mig, var, at underviserne ved afslutningen af kursusdagen havde spurgt ind til vores procedure og praksis, så vi kunne have ryddet misforståelsen af vejen. Havde vi valgt at købe en kursusdag hos en privat kursusudbyder, ville den situation ikke være opstået,” slutter hun.   Ifølge lov om socialtilsyn § 3, kan Socialtilsynet i dag tilbyde konsulentbistand og undervisning relateret til socialtilsynets tilsynsfaglige, socialfaglige eller sundhedsfaglige viden til en kommune, en region eller et tilbud.   Fakta om den videre proces Folketingets partier forventes at drøfte udspillet til at sikre fair og lige konkurrence og initiativer færdiggøres og gennemføres frem mod 1. halvår af 2018:

1. Klarere regler for og begrænsning af offentlige erhvervsaktiviteter
2. Fair prissætning og lige vilkår
3. Bedre klagemuligheder og styrket håndhævelse af reglerne. 

  Se mere på los.dk