Vi har brug for en lødig debat om sociale tilbud

De, der følger socialområdet tæt, har næppe kunnet undgå at bemærke, at medierne, med DR i spidsen, den seneste tid har sat fokus på sociale tilbud med en række enkeltsager. I LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud - synes vi ikke, det hele har været lige seriøst og lødigt fra DR’s side. Men omvendt vil vi gerne understrege, at vi ikke går ind og forsvarer et enkelt tilbud. Vi forsvarer ikke. Vi dømmer ikke. Vi overlader til myndighederne at træffe beslutningerne herom, som de mener er korrekte.

Desværre ser vi lige nu en debat, der er ved at køre lidt i grøften, fordi både medier og faglige organisationer har travlt med at drage en hel branches faglighed og troværdighed i tvivl ud fra en enkelt sag, og gøre det til en faglig og politisk kamp. Det mener LOS er et svigt overfor både ansatte og beboere.

Hver dag står tusindvis af mennesker, børn som voksne, op til en hverdag med et socialt tilbud som deres hjem og centrum for tilværelsen. Selvom det er mennesker med en lang række af ressourcer, er det også nogle af de mest sårbare og udsatte i samfundet. De har krav på, at det handler om dem og ikke egne interesser, når vi diskuterer form, kvalitet og indhold på det specialiserede socialområde. Det samme har de ansatte, der hver dag går engageret på arbejde. Deres faglighed skal ikke drages i tvivl, fordi der kan rejses tvivl om fagligheden et enkelt sted.

Hvordan kan vi gøre det bedre?

I LOS vil vi gerne diskutere rammerne og kvaliteten. Vi vil gerne gå i dialog om, hvordan branchen kan gøre det endnu bedre. Først og fremmest handler det om at finde det bedste match til hver borger – første gang! Her er visitationen helt afgørende. Vi har netop en stor variation i sociale tilbud med forskelligt fokus og målgrupper. Men vi anerkender, at det kan være svært for kommunerne at finde det rette tilbud. Det ansvar tager vi gerne på os. Derfor har LOS også taget initiativ til tværfagligt samarbejde om, hvordan vi styrker kommunernes visitation, så borgerne er sikre på, at der er den nødvendige faglighed. For nogle er den bedst mulige kvalitet i behandlingen et højt antal pædagoger, mens det for andre handler om anden faglighed. For LOS handler det helt overordnet om at sætte borgens behov i centrum.

Hos LOS har vi bemærket, at både fagforeninger og politikere har været ude med forslag om bestemte krav om normeringer på institutionerne. Debatten om faglighed er utrolig vigtig, fordi den jo basalt set handler om, hvilken hverdag beboeren skal have i de sociale tilbud. Det skal være med borgeren i centrum, vi diskuterer faglighed. Nogle steder vil have behov for et højt antal pædagoger, mens andre vil have behov for at skabe beskæftigelse for beboerne med ansatte, der måske har andre faglige uddannelser. 

Vi indgår til enhver tid i drøftelser om kvaliteten af det faglige arbejde, som udføres inden for velfærdsområdet på det meget specialiserede socialområde.

Men kvalitet i behandlingen af, og mødet med sårbare og udsatte mennesker, handler grundlæggende ikke om, hvorvidt servicen udføres af offentlige udbydere, selvejende eller ikke offentlige. Det handler om indhold, effekt og pris. Vurderer en kommune, at den bedste kvalitet og pris opnås i et kommunalt tilbud, så må de naturligvis vælge det. Og omvendt. Når kommunerne vælger at benytte et ikke offentligt tilbud, så må det naturligvis handle om, at de vurderer, at her får kommunen mest mulig kvalitet for pengene.

Brug for at tænke nyt

Både offentlige og sociale tilbud har massive problemer med en akutpsykiatri, der har alt for lille kapacitet. Beboere der har behov for at blive indlagt kan ikke få den nødvendige behandling på de psykiatriske afdelinger. Derfor står ansatte med et ansvar, som ikke er rimeligt. De sidste seks år har der været 6 meget tragiske drabssager i psykiatrien. Den seneste skete da en ung mand helt umotiveret stak en købmand ihjel. Før det stak en mand en ansat ihjel på bostedet Lindegården. Det ene sted var ikke offentligt, det andet sted offentligt. Jeg synes, at de sager er alt for alvorlige til at blive genstand for en ideologisk debat om for eller imod ikke offentlige sociale tilbud. Medarbejdere må ikke gå på arbejde med frygt uanset om de er ansat på et offentligt eller ikke offentligt sted,

Vi har igen og igen påtalt problemet for de ansvarlige politikere. For os at se handler det om samarbejde mellem bostederne og psykiatrien. Her har vi brug for at tænke nyt, for det fungerer ganske enkelt ikke lige nu. Her ser vi meget gerne de faglige organisationer på banen. Hvordan ser de en løsning på det manglende samarbejde?

Vi har i LOS nogle steder, der har fundet gode måder at samarbejde med psykiatrien. Vi har nogle fantastiske socialøkonomiske virksomheder, som er stiftet af både fonde og private. Og jeg ved at der også findes offentlige steder, der har nogle spændende løsninger, som andre kan lære af. Lad os lære af hinandens faglighed i stedet for at drage den i tvivl.

Vi har nemlig brug for hinanden, hvis vi skal blive ved med at udvikle socialområdet. Vi har nået langt. Og vi har meget at være stolte over. Sådan har jeg det når jeg er rundt og besøge LOS’ mange medlemmer og oplever et fantastisk dygtigt og engageret personale. Og nogle beboere, der trives godt i deres hverdag på bostedet. Men vi kan komme videre, hvis vi samarbejde og debatterer med respekt og lødighed. LOS er åben over for ris og ros, men allermest overfor samtale og samarbejde.