”Som leder udfyldte jeg en rigtig væsentlig plads for at få butikken til at lykkes, og vi leverede fantastiske resultater. Jeg fik det sådan: Nogen må gøre noget ved det her … og jeg var den nogen. Der er en mægtig kraft i det … Hvis ikke jeg var der, så ville tingene falde fra hinanden”.
Stress er ikke et fænomen, der kun rammer medarbejdere. Ledere får også stress. Både danske tal og internationale undersøgelser tyder på, at stress kan være særligt forbundet med ledelsesopgaven, fordi den opleves som stærkt forpligtende, som citatet ovenfor fra en offentlig leder, vi har haft i stressbehandling, illustrerer: Lederen kan se sig selv som det centrale omdrejningspunkt for både succes og fiasko.
Stress hos ledere er tabu
Vores erfaring er, at mange ledere har vanskeligt ved at erkende, at de er ramt af stress. Og hvor stress kan være skamfuldt for medarbejdere, er det ofte nærmest tabuiseret for ledere. Vi ser en tendens til, at jo tættere du kommer på direktionsgangen, des mindre betragtes stress som en reel mulighed, fordi her ofte florerer forældede logikker, som ”hvis du er gjort af det rette stof, får du ikke stress”. Derfor kan ledere opleve stress som en ultimativ falliterklæring – point of no return. Som leder skal man jo netop udmærke sig ved at kunne prioritere, delegere, have overblik og holde sammen på det hele – egenskaber som forringes, når stressen melder sig.
Ledelsesjobbet – en honningkrukke for identiteten
Et særkende ved lederjobbet er, at det på én gang kan opleves som uendeligt og grænseløst med dilemmaer, kompleksitet og mange krav. Samtidig kan det være berusende og bekræftende, dopaminudløsende og motiverende at være med til at sætte sine aftryk på organisationen og skabe resultater, der er større end en selv.
Disse modsatrettede egenskaber gør ledelsesjobbet til en klistret affære – som en honningkrukke, bien ikke kan komme op af. De spændende opgaver, ansvaret, indflydelsen og påvirkningskraften fungerer som klistret sød honning, der lokker os til og gør det svært at slippe arbejdet. Det er derfor ikke mærkeligt, at ledelse af mange betragtes som et personligt livsvalg. Heri ligger også en accept af, at ledelsesopgaven ofte kræver en større indsats, end normen på 37 ugentlige arbejdstimer levner plads til. Så når jeg som leder arbejder mere og længere, bekræfter jeg mig selv (og andre) i, at jeg er leder.
Fire leveregler hjælper mod stress
Ledelsesjobbets DNA kan være svært at ændre grundlæggende på, men vores erfaring er, at du med fire enkle leveregler kan skabe et mere bæredygtigt grundlag at møde og favne det på. Dermed har du mulighed for at modvirke at blive overvældet af stress i dit lederjob. Du kan se levereglerne som generelle anbefalinger med en forebyggende effekt og forsøge at leve efter dem:
1. Skab tid til selvledelse og prioriter det
Som leder er det vigtigt, at du aktivt prioriterer tid til at skabe overblik, forberede dig og prioritere i dine opgaver. Ellers kan din tid hurtigt blive spist af møder. Derfor bør du afsætte mindst en time om ugen til selvledelse:
a. Få styr på ugen, der kommer – forbered vigtige møder, samtaler og/eller præsentationer.
b. Tag et overblik over teamet – hvordan har de enkelte medlemmer det?
c. Hvad med din egen chef – spørgsmål eller informationer, som brænder på?
d. Andre løse ender, hvis du ser en måned frem? Skab dig overblik.
e. Book en månedlig hjemmearbejdsdag.
2. Naviger i kompleksiteten
a. Udvikl din tolerance for flertydighed og uforudsigelighed og accepter, at der er meget, du ikke ved.
b. Hold blikket på din kerneopgave og dine mål som leder.
c. Bevar overblikket og vær opmærksom på, hvornår du dykker ned i de faglige detaljer. Det er medarbejdernes kerneopgave.
3. Skab balance i ledelsesdilemmaerne
Ledere oplever fra tid til anden problemstillinger, hvor flere perspektiver er i spil, og der ikke findes en entydig løsning. Disse dilemmaer er en kilde til stress, men du kan skabe balance i ledelsesdilemmaerne ved at:
a. Tale med andre ledere om dem og høre deres overvejelser.
b. Acceptere, at du ikke kan gøre alle tilfreds – og at det heller ikke er din opgave.
c. Inddrage interessenterne i dilemmaet og håndteringen af det.
4. Kend dine stress-symptomer
Når du kender dine stress-symptomer, kan du bedre reagere i tide og dermed få hjælp til at komme ud af situationen. For at lære dine stress-symptomer at kende kan du fx gøre følgende:
a. Skriv dagbog over opgaver, projekter, udfordringer, overvejelser, bekymringer, op- og nedture etc. Det kan være en uvurderlig kilde til selvindsigt. Især når du læser tilbage, vil du ofte kunne finde mønstre i belastningsgraden og dine reaktioner.
b. Tag temperaturen på dig selv cirka en gang om ugen ved at spørge dig selv fx om:
Hvordan har jeg haft det over den sidste uge – hvordan har mit humør, min krop og min søvn været? Hvilke tanker og følelser har fyldt meget? Og hvordan har jeg det lige nu?
Fire tegn på stress
Der er især fire klare symptomer på stress, som du skal være opmærksom på.
En god bevidsthed om dine egne stress-symptomer giver dig mulighed for at agere proaktivt. Vi hører stort set fra alle de stress-sygemeldte ledere, vi arbejder med, at symptomerne har været til stede i en rum tid, men at de har valgt at overhøre dem. Det er uhensigtsmæssigt, fordi stress-symptomerne sjældent forsvinder af sig selv, hvis ikke belastningen ændrer sig – tværtimod.
Blandt ledere støder vi gennemgående på disse fire specifikke tegn på stressbelastning:
• Søvnproblemer
• Negative tankemønstre – dvs. grubleri og tankemylder
• Opmærksomhedsforstyrrelse
• Ændringer i den sociale adfærd, fx kort lunte eller social isolation.
Du skal være særligt opmærksom på disse symptomer. De er faresignaler, der viser, at belastningen måske er ved at blive for stor for dig, særligt hvis de står på over længere tid. Måske synes du ikke, at du har tid eller mulighed for at reagere på dem, men det er vigtigt, at du gør det, da længere tids belastning kan have skadevirkninger på både kort og langt sigt. Symptomerne kan også hver især give uheldige konsekvenser for måden, du løser din ledelsesopgave på. Det kan du læse mere om på næste side.
De fire leveregler er ligesom stress-symptomerne uddybet med handlingsanvisninger i bogen Stop stress af Marie Kingston og Malene Friis Andersen (Forlaget Klim 2016). Heri beskrives og behandles ledelsesdilemmaerne også i detaljer.
Artiklen har været bragt i Offentlig Ledelse 3/2016.
