Ordentlige løn- og arbejdsvilkår er godt for alle !

Debatindlæg også bragt i Politken den 6. marts 2018 af Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, Flemming Vinther og Anders Bondo Christensen, forhandlingsledere for hhv. de regionalt, statslige og kommunalt ansatte.

Alle offentligt ansattes organisationer har varslet en konflikt, der kan begynde den 4. april. Vi beklager ulejligheden, men vi har ikke noget valg. Vi bliver nødt til at sige fra og vise arbejdsgiverne, at vi ikke vil acceptere flere forringelser.   De ansatte kan ikke presses mere, og vores fælles velfærd kan ikke holde til, at vi skaber et sekunda arbejdsmarked, hvor vi ikke kan tiltrække dygtige og engagerede ansatte, fordi arbejdsvilkårene er for dårlige. Det er på tide, at vi investerer i den offentlige sektor, og i dedikerede ansatte, der hver dag arbejder for at få den til at hænge sammen. Det er på tide, at politikerne begynder at se medarbejderne som en ressource, der kan være med til at sikre kvalitet i den offentlige velfærd i stedet for en udgift, der skal minimeres i et regneark.  

Det er desværre regnearks-tankegangen, vi er blevet mødt med fra arbejdsgiverne i forhandlingerne om nye overenskomster for alle offentligt ansatte. Vi bliver stillet overfor krav om forringelser, som udgangspunkt for forhandlingerne.   Vi skal aflevere eksisterende rettigheder ved døren, inden vi kan gå i gang med at forhandle. For arbejdsgiverne handler overenskomstforhandlingerne om at skære i den offentlige sektor, ved at forringe offentligt ansattes vilkår. For os handler forhandlingerne om at sikre vores medlemmers vilkår, så de kan være med til at sikre kvalitet og udvikling af den offentlige sektor.   Lærere og undervisere har foreslået at lave en arbejdstidsaftale med arbejdsgiverne, som giver dem regler, som svarer til det alle andre offentligt ansatte har. En lang række ansatte i både stat, regioner og kommuner kan ikke få sikret den betalte spisepause, som Finansministeriet gennem udtalelser har sået tvivl om, og de risikerer dermed at blive sat to en halv time op i arbejdstid uden ekstra løn – og alle offentligt ansatte får at vide, at deres løn er løbet fra de private, og at der er et løngab, de skal betale tilbage.    Derfor har over 100 organisationer, der repræsenterer samtlige offentligt ansatte – fra overlægen til renovationsarbejderen, fra juristen til sygeplejersken og fra pædagogen til fængselsbetjenten, i fællesskab varslet konflikt i både kommuner, regioner og staten.   Vi er ikke ude på at genere danskerne. Fordi det er jer, vi arbejder for til daglig, og det er jer, der gør at vi elsker vores arbejde. Vi udtager ca. 10 procent af vores medlemmer til strejke. Men det kommer stadig til at kunne mærkes, og det bliver ikke sjovt. Hverken for de ansatte eller for borgerne, patienter eller brugerne.  

Vi vil helst undgå konflikten. Vi vil helst lave en løsning. Men det skal være en løsning for alle. Vi vil gerne lave en løsning, der sikrer, at offentligt ansatte også får del i den vækst, der er i økonomien lige nu.   Vi kræver ikke en lønfest, og vi kræver ikke astronomiske lønstigninger, som arbejdsgiverne forsøger at udlægge det som. Vi kræver bare, at de 800.000 danskere, der har et arbejde i den offentlige sektor også mærker fremgangen i økonomien og får lønstigninger, der følger udviklingen i resten af samfundet. Vi har alle sammen oplevet nedskæringer i den offentlige sektor.   Vi har alle sammen fået at vide at det var nødvendigt at vise mådehold når riget fattes penge. Men nu er situationen en anden, og vi har en regering, der gang på gang fortæller danskerne, at krisen er overstået. Manglende investering i den offentlige sektor og dens ansatte, kan ikke længere undskyldes med en dårlig økonomi. Det vi oplever nu, er en manglende vilje til at sikre gode løn- og arbejdsvilkår til landets offentligt ansatte.    Vi vil gerne lave en løsning, der sikrer, at den offentlige sektor kan fungere. Stort set alle offentlige områder har oplevet et stigende pres og stadigt dårligere arbejdsmiljø. Hænderne bliver færre og vilkårene forringes konstant. Ved de igangværende overenskomstforhandlinger forsøger arbejdsgiverne at stramme skruen yderligere og eksempelvis skære i seniorordninger, der skal holde folk på arbejdsmarkedet længere, muliggøre at sundhedsansatte skal kunne flyttes rundt som brikker på et landkort og generelt skrue tempoet endnu højere op.   Men mennesker kan ikke fungere i et sygt system, og hvis pædagogen, sygeplejersken, skolelæreren, fødevarekonsulenten, togføreren og sosu-assistenten ikke fungerer, så bryder systemet sammen.   Vi vil gerne lave en løsning for alle. Vi har et stærkt fællesskab på tværs af faggrupper, og vi står sammen om at fortælle arbejdsgiverne, at de ikke kan spille os ud imod hinanden.

Vi kommer til at bruge marts måned på at knokle for at finde den løsning i Forligsinstitutionen. Men det skal være en løsning, der sikrer rimelige lønstigninger og en ordentlig udvikling i den offentlige sektor. Og det skal være "En Løsning for Alle."