Denne forældrebetaling rammer ikke bare pressede familier hårdt økonomisk, den er også urimelig.
Hvis en kommune vurderer, at et barn ikke har et udviklingspotentiale, så kan forældrene kræves betaling, hvilket betyder, at nogle kommuner argumenterer for, at børnene ikke har noget udviklings-potentiale – og dermed sparer kommunen penge.
Derudover har forældre med børn på en døgninstitution stadig mange udgifter til kørsel, fastholdelse af værelse og soveplads i hjemmet, legetøj, hjælpemidler, vask, udflugter etc. og samtidig mister de børnechecken, dækning af merudgifter, adgangen til bevilling af handicapbil forringes, kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste ved nedsat arbejdstid forsvinder etc.
Forældre bidrager på den måde i høj grad økonomisk til deres anbragte barns forsørgelse. Socialminister Manu Sareen har sat en analyse af området i gang, der ligger klar inden udgangen af 2015.
Men Spastikerforeningen behøver ingen analyse for at konstatere, at de nuværende regler er økonomisk diskrimination, og opfordringen er at fjerne forældrebetalingen.
