Hver femte dansker kan føle sig mærket af det, og flere har siden årsskiftet undret sig over, at deres deres udbetalte løn er blevet markant lavere, end den var i 2023.
I 2024 har en ny gældsinddrivelsespolitik fra Gældsstyrelsen nemlig vakt opsigt blandt danskerne, idet den tillader op til 60 procent af en persons nettoløn at blive trukket for at nedbringe offentlig gæld.
Det skriver TV 2.
Denne ændring berører direkte de 1,1 millioner borgere, der skylder det offentlige penge, med en samlet gæld på 152 milliarder kroner.
Vær proaktiv
Disse nye foranstaltninger, som blev vedtaget af et flertal i Folketinget, har til formål at accelerere tilbagebetalingen af gæld baseret på indkomstniveauer, hvilket har ført til en blandet modtagelse fra offentligheden.
Tina Thygesen, juridisk gældskonsulent hos Forbrugerrådet Tænk, understreger vigtigheden af at forholde sig til sin gæld proaktivt:
"Hvis man har svært ved at betale af, er det værste, man kan gøre, at lukke øjnene for problemerne," advarer hun til TV 2.
Hun råder til at undgå unødvendig gæld og opfordrer dem med gæld til at søge hjælp tidligt.
Du har 14 dage til at protestere over, hvad der bliver trukket, og indsende et budget, der kan overbevise styrelsen om, at løntrækket er forkert eller for højt.
Kan være fra hvad som helst
Gælden, der kan inddrives, spænder over forskellige kategorier, herunder skat, afgifter, og SU-lån, hvilket indikerer en bred vifte af årsager til, at borgere ender i gæld til det offentlige.
Mens nogle ser det som en nødvendig foranstaltning for at sikre tilbagebetaling af gæld, udtrykker andre bekymring for de potentielt alvorlige konsekvenser for personer med allerede stramme budgetter.
TV 2 har også skrevet om et eksempel, hvor en kvinde tjener48.000 kroner om måneden som restaurant- og køkkenchef på en restaurant i Klampenborg.
Hun har i flere år afdraget med otte procent af sin løn, men på sin januarlønseddel var der pludselig trukket 75 procent i stedet for de otte procent.
Hun får derfor udbetalt 18.106 kroner og har faste udgifter for godt 13.500 kroner, der dækker husleje, el, vand, varme og kørsel til arbejde.
Det efterlader et rådighedsbeløb på ca. 4600 kroner, der skal dække alt fra mad til a-kasse.
