Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Anden omgang af stigningerne: Disse danskere kan se frem til mere på næste lønseddel

Penge og økonomi

24/10/2024 11:12

J. Bøgen

Der er god grund til at tjekke din lønseddel, når den kommer i e-Boks næste gang.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Siden konflikten mellem Rusland og Ukraine brød ud, er priserne steget markant på næsten alt.

Dette har medført, at mange familier nu står over for store økonomiske udfordringer og kæmper for at få hverdagen til at løbe rundt.

Heldigvis kan en del danskere nu se frem til en økonomisk lettelse.

De vil snart opleve en mærkbar lønforhøjelse, som allerede vil kunne ses ved deres næste lønudbetaling, hvilket giver dem lidt mere råderum i budgettet.

Fra 1. oktober trådte en lønstigning i kraft, hvilket betyder, at en række danskere kigger ind i en stigning på omkring 1,3 procent for ansatte i kommunerne og 1,4 procent for ansatte i regionerne.

Det skriver Fagbladet FOA.

Flere stigninger på vej

Stigningen er den anden i rækken af fire planlagte lønforhøjelser, der blev aftalt under overenskomstforhandlingerne tidligere i år.

Aftalen blev af FOA-formand Mona Striib beskrevet som 'den bedste aftale i 30 år', og hun fastholder fortsat sin tilfredshed med resultatet.

”Det er altid dejligt, når medlemmerne ser resultatet af vores forhandlinger,” siger hun.

Særligt de lavtlønnede medarbejdere har nydt godt af aftalen, som i alt dækker over en samlet lønramme på 8,8 procent.

Her var syv procent øremærket lønforhøjelser, mens resten blev forhandlet på plads med de enkelte faggrupper. Resultatet har været en større lønstigning for de lavestlønnede, hvilket var et af hovedmålene med OK24.

Forhandlingerne omkring OK24 var dog ikke uden udfordringer.

Den forudgående trepartsaftale, som gav visse faggrupper et ekstra lønløft, skabte komplikationer.

FOA arbejdede for, at andre faggrupper også kunne få del i de midler, hvilket blev opnået bl.a. gennem en ny arbejdstidsaftale, der træder i kraft ved årsskiftet.

Tekniske problemer i lønsystemerne har dog forsinket implementeringen af tillæg og indplaceringer. Nogle medarbejdere oplevede endda løntræk, men disse fejl blev hurtigt rettet.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.