Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Danske Bank med markant ændring: Nu stiger bestemt rente fra 0 til 8 %

Penge og økonomi

29/02/2024 06:07

J. Bøgen

Det gælder fra fredag d. 1. marts.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kunder i Danske Bank står nu over for en betydelig ændring i henhold til pensionsordninger og aktiesparekonti.

Fra 1. marts 2024 vil banken nemlig indføre en overtræksrente på 8 procent, hvilket må siges at være en markant stigning fra den tidligere sats på 0 procent.

Det skriver Finans.

Danske Bank forklarer, at ændringen er lavet i et forsøg på at tilpasse sig 'den generelle markedsudvikling'.

Men hvad betyder ændringen egentlig for kunderne?

Dette er PAL-skat

Noget, der kan vække bekymring, er, at den årlige PAL-skat kan skabe finansielle udfordringer for dem, der ikke har tilstrækkelige midler på deres konti til at dække skatten.

Når du har en pensionsopsparing i et pensionsselskab eller i en bank, betaler du løbende skat af afkastet af pensionsordningen. Det kaldes PAL-skat, skriver Skattestyrelsen.

PAL-skatten, som beløber sig til 15,3 procent af afkastet på pensionsopsparinger, er et centralt tema i debatten. Skatten skal betales i januar, og manglende dækning på konti kan føre til overtræk og dermed renteomkostninger for kunderne.

Nordea holder fast

Skattemyndighederne holder sig uden for konflikter mellem bank og kunde vedrørende overtræk, hvilket med andre ord betyder, at det er op til parterne selv at finde en løsning.

I modsætning til Danske Bank har Nordea valgt ikke at opkræve overtræksrente på pensionskonti. Det oplyser de til Finans:

"Derfor rækker vores rådgivere ud direkte, enten på telefon eller i net-/mobilbanken, til de kunder, hvor der måtte være overtræk på kontoen efter betaling af PAL-skat, for at gøre opmærksom på det. Det gør de for at sikre en god kundeoplevelse", skriver Nordea.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.