Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Elon Musk mister 115 mia. kroner - på én dag

Penge og økonomi

13/02/2025 06:20

J. Bøgen

Det går op og ned.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Elon Musk har oplevet et dyk i sin formue den seneste tid, og tirsdag må siges at have budt på en af den slags udsving, der ville kunne få de fleste til at ryste i de økonomiske bukser.

Ifølge data fra Bloomberg mistede Musk nemlig hele 15,9 milliarder dollar, svarende til omkring 115 milliarder danske kroner, på blot én dag.

Det skriver Euroinvestor.

Hænger sammen med Tesla

Grunden til det store fald er tæt forbundet med Teslas aktiekurs.

Musk ejer 13 procent af aktierne i den amerikanske elbilproducent, og derfor er hans rigdom direkte afhængig af selskabets markedsværdi.

På den pågældende dag faldt Tesla-aktien med 6,3 procent, hvilket betød et stort tab for Musk, både som topchef og storaktionær.

Langt ned til nummer to på listen

Trods det markante fald er Elon Musk stadig langt foran sin nærmeste konkurrent, Mark Zuckerberg, når det kommer til formue.

Meta-stifteren og CEO’en har en samlet formue på 253,4 milliarder dollar, hvilket er et godt stykke under Musks værdi på 378,8 milliarder dollar, viser tal fra Bloomberg.

På trods af de seneste dyk i aktiekursen er Tesla-aktien steget med 76,8 procent i løbet af det seneste år.

Mest Læste

Annonce