Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Fagforening advarer: Medlemmer mistede over 100.000 kroner ved at glemme digital postkasse

Penge og økonomi

25/02/2025 10:41

J. Bøgen

Du kender e-Boks og borger.dk, men husker du også at tjekke mit.dk?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De fleste af os er efterhånden vant til at modtage post via e-Boks eller borger.dk.

Beskederne i den digitale postkasse omfatter alt fra skatteoplysninger til fartbøder - men også meget andet.

Flere af beskederne skal man reagere på med det samme, mens man ikke behøver at løfte en finger, når man modtager andre.

Dog har de allesammen det til fælles, at de er værd at kigge igennem.

Men vidste du, at der findes en tredje digital postkasse - mit.dk?

Det er nemlig her, pensionsselskaberne og flere andre sender post til dig. Hvis du ikke opdager visse meddelelser i tide, risikerer du at miste mange penge, fordi du måske misser en deadline.

Det skriver 3F.

Du kan stå uden forsikring

Forestil dig, at din arbejdsgiver stopper med at indbetale til din pension uden din viden. Dine forsikringer kan dermed udløbe, og du står uden dækning.

I den seneste uge har 3F set to tilfælde, hvor medlemmer er gået glip af over 100.000 kroner, fordi de ikke havde opdaget vigtige breve i deres digitale postkasse.

For at undgå sådanne situationer er det afgørende, at du tjekker din post på mit.dk.

Når du er logget ind, kan du også sørge for at aktivere beskeder via sms eller mail, så du fremover får besked, når der er ny post.

Det samme bør du gøre med e-Boks, så du ikke overser vigtig information.

Et godt eksempel så forleden dagens lys, da omkring 300.000 danskere modtog en vigtig besked. Her var der dog ingen 'straf' for ikke at reagere i tide.

Et andet sted, du mister mange penge kan være bilforsikringen - mange danskere betaler nemlig alt for meget her. Tjek Find Forsikrings sammenligner her og se, om du kan få et tilbud, der sparer dig tusindvis af kroner om året. (reklamelink)

Mest Læste

Annonce