Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Inflationen banker i vejret: Derfor er der ikke grund til panik ifølge økonom

Penge og økonomi

10/06/2024 12:11

J. Bøgen

Grafen over inflationen gik markant op i maj.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det virker som et fjernt mareridt. Du ved, dengang priserne skød i vejret med en sådan fart, at man kunne spekulere på, om de var spændt fast til en rumfærge, der blev sendt afsted.

I oktober 2022 var inflationen for eksempel oppe på uhyggelige 10,1 procent, og danskere overalt fik sværere og sværere ved at få enderne til at mødes.

Det kom også til udtryk i rekordhøje antal ansøgere til for eksempel julehjælp.

Siden har inflationen, heldigvis, mistet pusten, og i oktober 2023 var vi nede på sølle 0,1 procent.

Men siden er det gået den forkerte vej, og inflationen maj viser, at den årlige stigning i forbrugerpriserne stiger med ny styrke.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik lød inflationen på 2,2 procent, mens den i måneden før blev opgjort til 0,8 procent.

Elpriserne driver udviklingen

I en kommentar til tallene lyder det fra Danmarks Statistik, at det særligt er elpriserne, der får inflationen til at skyde i vejret.

Men modsat for et par år siden er der i denne omgang tale om en ventet stigning.

Derfor bør vi danskere heller ikke gå i panik.

"Det (stigningen, red.) skyldes, at priserne oplevede et noget nær historisk dyk i maj sidste år med fald i energipriserne. Da inflationen oftest måles som en årlig prisændring, så får sidste års prisdyk altså inflationen til at skyde op nu her," lyder det i en skriftlig kommentar fra Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, ifølge TV 2.

Bør gøre os klar til mere

Uheldigvis er det ikke utænkeligt, at inflationen kan fortsætte op de næste måneder.

Jeppe Juul Borre peger på, at lønstigninger ligger på det højeste niveau i 25 år, og at det kan være med til at puste til inflationen. Det omkostningspres, lønstigningerne lægger på virksomhederne, kan nemlig sætte sig i priserne, og generelt bliver danskernes købekraft forstærket af lønstinginger.

Vurderingen lyder dog, at vi ikke skal frygte en alarmerende høj inflation, og at lønstigningerne godt kan hamle op med det, der kommer til at ske.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.