Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Nationalbanken melder ud: Sådan forventes inflationen at blive de næste år

Penge og økonomi

25/09/2024 11:58

J. Bøgen

Det er godt nok dejlig læsning!

Dansk økonomi er i mild fremgang, understøttet af global vækst og af, at danskerne har genvundet købekraften efter et par år med høj inflation.

Sådan lyder konklusionen fra Nationalbanken.

De påpeger også, at beskæftigelsen er fortsat med at stige, men fordi arbejdsstyrken også er vokset, er det sket, uden at presset på arbejdsmarkedet er taget yderligere til det seneste år. Presset på arbejdsmarkedet er kommet ned siden 2022.

Inflationen vil stabilisere sig

De kommende år er der gode forudsætninger for, at lønstigningerne vil aftage, fordi der er mindre pres på arbejdsmarkedet og en markant lavere inflation end for et par år siden.

Inflationen forventes at stabilisere sig omkring 2 procent.

”Selvom presset på arbejdsmarkedet letter lidt, så er vi stadig i en situation med meget lav ledighed. Derfor er der behov for, at penge- og finanspolitikken samlet set ikke skruer op for aktiviteten. Set i det lys er det ikke et godt tidspunkt at lempe finanspolitikken i det omfang, regeringen foreslår i udspillet til finansloven for 2025,” siger nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen.

I Nationalbankens nye prognose forventes det, at inflationen (HICP) i Danmark vil være:

1,3 procent i år

2,1 procent næste år

1,8 procent i 2026

Derudover forventes det også, at væksten i BNP bliver:

2,1 procent i år

2,3 procent i 2025

1,5 procent i 2026

Nationalbankens nye analyser af dansk økonomi findes på Nationalbankens hjemmeside, nationalbanken.dk.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.